*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Hvad med rigsfællesskabet?

»Det er på tide, at vi i Danmark løfter blikket og begynder at interessere os lige så meget for vores nære slægtninge, som vi gør for folk ude i verden«. Arkivfoto

Grønland går til valg, men det er ikke mange tanker, vi danskere gør os om rigsfællesskabet. Netop derfor bliver vi overraskede og forundrede over de store følelser, der er på spil i diskussionerne mellem rigsfællesskabets nordlige parter. Selv mener vi nemlig nærmest ingenting.

Vi bliver forargede, når den nu afgående grønlandske leder siger, at det vigtigste, hun har fået fra Danmark, er brun sovs. Måske skulle vi takke hende for at ruske op i os og tvinge os til at se nærmere på rigsfællesskabet.

Hvad vil vi egentlig selv med det her i Danmark? Er der mere på spil for os danskere end rituelle nytårshilsner fra dronningen til vores slægtninge mod nord? Hvad vil vi bruge det til?

Vi fokuserer ofte på forskellene mellem vores tre partnerlande, Danmark, Færøerne og Grønland. Vi har ikke samme kulturhistorie, vi lever under forskellige klimatiske forhold, vi deler ikke forudsætninger i forhold til erhvervslivets muligheder osv., til trods for at vi reelt har meget til fælles.

Arrogant og uengageret holdning

I Danmark har det ført til en lidt arrogant og uengageret holdning, som mest af alt kunne ligne den ligeglade part i et pligtægteskab: Joh, vi er da stadig gift, men interessen og engagementet kan ligge på et meget lille sted.

Det er faktisk kun, når der sker radikale forandringer, som kan få direkte indflydelse på Danmark, at vi gider hæve øjenbrynet – f.eks. hvis det pludselig ser ud til, at Grønland vil få nye indtægtsmuligheder fra problematiske råstoffer som uran.

Det er en kedelig og uproduktiv holdning, som vi må se at komme ud over. Vores interne ligheder burde være i centrum: Vi har grundlæggende samme værdier i de tre samfund. Vi har et ensartet uddannelsessystem med lange traditioner for samarbejde på tværs af landede. Vores sundhedsvæsener ligner hinanden, bare for at nævne nogle få ting. Det fokus vil være langt mere produktivt.

Der er meget at lære

Vi danskere bør simpelthen vokse i vores forhold til rigsfællesskabet, for deri ligger et stort uudnyttet potentiale for samarbejde og udvikling. Først og fremmest bør vi øge den generelle viden i Danmark om vores vestnordiske parter. Der er meget at lære, og vi har forsømt at følge med i udviklingen hos vores nordlige naboer i mange år.

Færøerne har f.eks. p.t. en ledighed på bare 3,7 pct. og står overfor at liberalisere deres praksis på udlændingeområdet for at kunne forsyne samfundet med relevant arbejdskraft. Her ligger nogle muligheder for eventyrlystne danske arbejdstagere, som har noget at byde på og har lyst til at få en oplevelse for livet. Og jo, de fleste taler dansk på Færøerne, men færinger foretrækker at skrive på deres eget sprog, så hvis en udveksling af arbejdskraft skal kunne finde sted, skal vi til at sørge for at få et par oversættelser her og der af jobopslag mv.

I Grønland har turistbranchen et stort uudviklet potentiale, og det kan undre, at vi i Syddanmark ikke i højere grad har øje for de muligheder, som et øget samarbejde kunne give. Ja, og så er der jo råstofferne, som trods en nedgang i den umiddelbare interesse på verdensmarkedet ikke forsvinder, og hvor vi ville kunne lære noget af den grønlandske tålmodighed og stædighed.

Den aktuelle pause kunne jo være en kærkommen lejlighed for os til at finde vores ben og etablere en mere produktiv holdning til mulighederne inden for en branche, som er ny for Danmark, men har eksisteret i mange årtier i Grønland.

Nye standarder for sikkerhed

Også på beredskabsområdet skal vi til at tænke nye tanker i Danmark, for vi er forpligtede til at sikre et fungerende beredskab i forbindelse med bl.a. krydstogtskibe langs den grønlandske kyst og i forbindelse med de nye fragtruter gennem både Nordvestpassagen og for så vidt også nordøst om Grønland.

Det sætter helt nye standarder for sikkerhed og kræver, at vi finder hinanden, for at vi i fællesskab kan passe så godt på miljøet og naturressourcerne som muligt. Alt sammen aktiviteter, der giver nye udfordringer for Danmark – men også nye muligheder.

Der er meget, der binder os sammen i rigsfællesskabet. Også nye store muligheder og potentialer. Derfor er det på tide, at vi i Danmark løfter blikket og begynder at interessere os lige så meget for vores nære slægtninge, som vi gør for folk ude i verden. Når den nye regering tiltræder, kan vi passende lade en ny fase indtræde og byde os selv velkommen ind i en ny tillidsbaseret relation med både Grønland og Færøerne.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Europa efter Europa

Mikael Jalving
Merkels problem er også vores problem. Migranterne kan ikke fortsætte med at komme herop, uden at vores samfund forvandles til uigenkendelighed.

Blog: Et pudseløjerligt valg

Morten Uhrskov Jensen
Der er plads til en ret stor religiøs sekt hertillands.

Blog: Tillykke til Danmark med nederlaget

Anders Vistisen
Danske skatteydere kan glæde sig over, at det europæiske lægemiddelagentur ikke endte i Danmark.

Debat: Hvor længe holder Theresa May?

Karin Riis-Jørgensen, København K
Den britiske premierminister er meget svækket – af valgnederlaget, sexskandalerne og senest den kontroversielle udnævnelse af hendes betroede mand til forsvarsminister.
Annonce
Annonce
Bolig
Så diskret kan to italienere gøre det: 200 kvm oase med plads til leg og hygge
Succesrigt arkitektpar har med hårdt arbejde og gode ideer forvandlet en gammel porcelænsfabrik til et kombineret hus og kontor. Nøgleordene er lys og materialer af højeste kvalitet. 
Se flere
Så diskret kan to italienere gøre det: 200 kvm oase med plads til leg og hygge
Succesrigt arkitektpar har med hårdt arbejde og gode ideer forvandlet en gammel porcelænsfabrik til et kombineret hus og kontor. Nøgleordene er lys og materialer af højeste kvalitet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her