*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Send udligningen til serviceeftersyn

»Der er hverken tricks eller tyveri med i spillet. Vi forholder os til tal og fakta,« lyder det fra seks borgmestre i provinsen,

»Tricktyveri,« råber fem hovedstadsborgmestre, efter at en række kommuner i provinsen har kritiseret den kommunale udligning og bl.a. har forslået at opgive hovedstadsudligningen.

Men der er hverken tricks eller tyveri med i spillet. Vi forholder os til tal og fakta.

Den kommunale udligning er igen aktuel, fordi beskæftigelsesreformen betyder, at staten fremover vil skære i den refusion, som kommunerne får for deres overførselsudgifter. Nu skal kommunerne i stedet kompenseres via den generelle udligningsordning. Og fordi der er en række uhensigtsmæssige udregningsmetoder i udligningen, får beskæftigelsesreformen den konsekvens, at der bliver flyttet mange millioner kroner fra provinsen til hovedstadskommunerne.

Det passer ikke

Overførselsudgifterne og dermed refusionstabene er nemlig størst i provinsen. Men det er hovedstadskommunerne, der modtager mest i kompensation via udligningsordningerne.

Lad os stoppe med at beskylde hinanden for tyveri og i stedet sende udligningen til serviceeftersyn.

Tilmed er flere hovedstadskommuner begunstiget af hovedstadsudligningen. Og glem argumenterne med, at det har noget at gøre med antallet af fattige, hjemløse og narkomaner. Det passer ikke. Det bliver der nemlig taget højde for via udligningen af det sociale udgiftsbehov.

Det er naturligvis op til politikerne i Folketinget, om de ønsker at give alle kommuner nogenlunde lige muligheder for at yde den samme service. Eller om en del af udligningskronerne skal blive inden for hovedstadsområdet og give mulighed for, at kommunerne dér kan yde et højere serviceniveau end i resten af landet.

Tid til det store eftersyn

Den politiske beslutning kan man være enig eller – som os – uenig i. Men kan vi i det mindste ikke være enige om, at det tekniske beregningsgrundlag skal være i orden? Det er det nemlig ikke nu, selv om der blev rettet lidt op på det ved ”det lille” serviceseftersyn af udligningsordningen i 2012. Nu er tiden kommet til det store serviceeftersyn.

Udligningen beregnes ud fra den enkelte kommunes beskatningsgrundlag og udgiftsbehov. Men måden, man regner udgiftsbehovet på, giver skævhed. Lad os give nogle eksempler:

Kommuner med mange børn eller ældre indbyggere har højere udgifter til børnehaver, skoler og ældreomsorg. 68 pct. af de højere udgifter bliver indregnet i kommunens udgiftsbehov. Men de sidste 32 pct. regnes ikke med, og det betyder, at landets kommuner med mange børn og ældre mister udligning for 1,7 mia. kr. De går i stedet til de fem største bykommuner, som har en større andel af erhvervsaktive borgere, der giver færre udgifter.

Udligningsmodellen har svært ved at opfange sociale behov i landdistrikterne. Det betyder, at landkommunerne ikke får dækning for deres reelle sociale udgiftsbehov. I landdistrikterne er sociale problemer eksempelvis ikke knyttet til bestemte lejeboliger, ligesom i byerne.

Dobbelt udligning

Et andet eksempel på skævheden i den sociale udligning: Kommunerne får udlignet de ekstra udgifter, de har til indvandrere, men de udgifter er allerede udlignet via en særlig udlændingeudligning. Derfor får flere kommuner ”dobbelt” udligning. Den upræcise opgørelse af de sociale udgiftsbehov giver samlet set bykommunerne 2-3 mia. kr. på bekostning af land- og yderkommuner. Hvis refusionerne på beskæftigelsesområdet lægges om, og udligningen ikke bliver justeret på en bedre måde end foreslået, vil skævhederne vokse yderligere.

Men hvis disse skævheder blev rettet op, ville alle landets kommuner modtage en rimelig udligning, og mange udkantskommuner ville få styrket deres økonomi.

Hovedstadsudligningen er en politisk diskussion, men det burde ikke være til diskussion, at det tekniske beregningsgrundlag skal være i orden.

Lad os stoppe med at beskylde hinanden for tyveri og i stedet sende udligningen til serviceeftersyn. Det kalder vi sund fornuft.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: David Trads er ikke en farlig mand

Lars Boje Mathiesen
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu.

Blog: Europa på vej mod ny Reformation

Mikael Jalving
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne.

Blog: Migrantkrise? Nu skal yderligere 500.000 migranter mod Europa

Anders Vistisen
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her