*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Kun plads til bestsellere

JEG ER netop hjemvendt fra Berlin - denne prægtige, tyske storstad - hvor kulturen (og her ikke mindst litteraturen) lever og ånder under langt mere frodige vilkår end herhjemme.

Tag for eksempel de tyske boghandlere - eller nærmere bogkatedraler - der for en dansker repræsenterer en vidunderlig og uvant diversitet af litteratur. Her kan man rent faktisk formå at finde frem til andet end blot femi-krimier og alskens andet mentalt underudfordrende bestseller-gøgl.

Herhjemme kan man læse i dagbladene, at vore egne boghandlere er fortørnede og triste - ja, avisoverskrifterne lader os endog vide, at de er sure.

De føler, at de af deres leverandører - forlagene - bliver gået i bedene, da disse i stigende grad på internettet opretter handelsportaler, der sætter dem i stand til at falbyde deres litterære udbud til billigere penge, end tilfældet er i de fysiske butikker. Boghandlerne føler med andre ord, at forlagene underbyder dem, hvilket der også kan være noget om.

Ikke desto mindre bør de danske boghandlere nok nærmere (frem for at fare i flint) forsøge at acceptere, at markedsvilkårene har ændret sig radikalt, og at forbrugerne ikke længere - i hvert fald ikke de informerede af slagsen - kan nøjes med det sterile og stereotype udbud af rentabel og oversat bestsellerlitteratur, disse kan mønstre.

Alsidigheden mangler
Hvor er diversiteten? Hvor er den litterære alsidighed, der kunne gøre det til en fornøjelse at støve boghandlernes hylder igennem for ukendte bogperler? Der er i sandhed ikke megen spas ved at træde ind i en dansk boghandel, hvis man vel at mærke har en interesse for litteratur, når man blot én gang før har sat sine ben i en tysk bogkatedral.

Men skraldet skal naturligvis ikke blot dynges over på boghandlernes skuldre. De præsenterer blot det udbud, der af forlagene stilles til rådighed. Ikke megen litteratur, der ikke allerede uden for den danske grænse har fået det gyldne bestsellerstempel, oversættes.

Man bliver derfor nødt til at ty til internettets - når nu man ikke lever i Berlin - uanede muligheder. Her finder man nemlig al den litteratur, der sandsynligvis aldrig - hverken oversat eller på original - vil finde plads på boghandlernes til bestsellerlitteratur øremærkede hylder.

Henvist til nettet
I dag er man således bevidst om, at hvis man vil have fingre i den nyeste litteratur, skal man enten vente på den danske oversættelse (der sandsynligvis ikke kommer), eller man skal ty til internettet og hente en engelsk, tysk, fransk eller anden udgave hjem.

Det danske bogmarked er struktureret efter en arkaisk forlagsbranche, der ikke tør at gå imod strømmen, men velvilligt lader sig føre af forudsigelig mainstream.

Kun det sikre bliver introduceret i oversættelse, kun det rentable kan man finde i handlen. Det er et marked, der dikteres af forlagenes underdanige velvillighed over for pengelitteraturen. Der er derfor ikke megen fornøjelse i at ose i de danske boglader, da man på forhånd ved, hvad man kan vente at finde på hylderne.

Før internettets lyksaligheder blev alment kendt og populært udbredt, havde boghandlerne bedre kår. Nu er det globale bogmarked ikke længere borte end den nærmeste computer med internetadgang, hvilket har omstruktureret måden at handle litteratur på.

For hvorfor skulle man bevæge sig ned i en boghandel med et forudsigeligt repertoire af litteratur, når man hjemmefra har adgang til en alsidig verden af bøger, der endog også er langt billigere end i den lokale bestsellerbutik?

Men det er naturligvis altid rart at have et sted, hvor man kan købe papir, kontorartikler, legetøj, film og computerspil, og - hvem ved - måske Danmark en dag bliver moden til at få sin første rigtige boghandel med plads til alsidighed og hylder uden krimier.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Europa efter Europa

Mikael Jalving
Merkels problem er også vores problem. Migranterne kan ikke fortsætte med at komme herop, uden at vores samfund forvandles til uigenkendelighed.

Blog: Et pudseløjerligt valg

Morten Uhrskov Jensen
Der er plads til en ret stor religiøs sekt hertillands.

Blog: Tillykke til Danmark med nederlaget

Anders Vistisen
Danske skatteydere kan glæde sig over, at det europæiske lægemiddelagentur ikke endte i Danmark.

Debat: Hvor længe holder Theresa May?

Karin Riis-Jørgensen, København K
Den britiske premierminister er meget svækket – af valgnederlaget, sexskandalerne og senest den kontroversielle udnævnelse af hendes betroede mand til forsvarsminister.
Annonce
Annonce
Bolig
Så diskret kan to italienere gøre det: 200 kvm oase med plads til leg og hygge
Succesrigt arkitektpar har med hårdt arbejde og gode ideer forvandlet en gammel porcelænsfabrik til et kombineret hus og kontor. Nøgleordene er lys og materialer af højeste kvalitet. 
Se flere
Så diskret kan to italienere gøre det: 200 kvm oase med plads til leg og hygge
Succesrigt arkitektpar har med hårdt arbejde og gode ideer forvandlet en gammel porcelænsfabrik til et kombineret hus og kontor. Nøgleordene er lys og materialer af højeste kvalitet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her