*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Hvorfor skal jeg ikke opleve mit barns første skridt?

Hvor ville jeg ønske, at jeg kunne gå hjemme og passe mit barn.

Jeg mener, at jeg som forælder må være den mest kompetente til at passe mit barn. Jeg er så privilegeret, at når jeg ikke kan gå hjemme, har jeg ”verdens bedste” dagplejer. Hun er det næstbedste efter mig. Men hvor ville jeg ønske, at jeg kunne gå hjemme og passe mit barn. Jeg ved, at jeg langtfra er den eneste med det ønske.

Hvorfor skal jeg ikke opleve mit barns første skridt? Første ord? Hvorfor er det ikke mig, som trøster hende og holder hendes hånd, når hun har slået sig?

Kronik: Institutionslivet påvirker børns følelsesmæssige og sociale udvikling negativt

Nu tænker du måske: Hvad med kontakten til de andre børn? Men til det kan jeg kun sige, at der er masser af frivillige legegrupper, tumlegymnastik og babysvømning.

Med andre ord, der er masser af muligheder for, at mit barn bliver stimuleret og socialiseret.

Det giver mig ondt i maven at skulle ringe til min arbejdsplads for at melde barn syg igen. Jeg ved, at min arbejdsbyrde vokser, mens jeg er væk.

Samtidig med at jeg skal varetage mit syge barns tarv.

Vi har været hele møllen rundt. Skoldkopper, øjenbetændelse, feberkramper, opkast, diarré. Ja, jeg kunne blive ved.

Kronik: Børn skal fylde mest, når de er små - og ikke først når forældrene har tid og overskud

Når jeg tænker på, hvor ofte jeg må køre mit barn halvsløj, hostende i dagpleje. Eller køre 60 kilometer ned til mine forældre, så de kan passe min lille pige, mens jeg skal på arbejde og ikke er berettiget til at gå hjemme med mit syge barn. Vi har ikke et økonomisk råderum, som gør, at jeg bare kan gå hjemme med mit barn.

I 38 ud af 98 kommuner har man valgt at indføre tilbud til forældre, som ønsker at gå hjemme med sit barn.

Hvorfor vil resten af landet ikke følge trop? At kunne tilbyde dette som kommune må være et kæmpe plus. Jeg håber, at min kommune vil være med.

Vi er et samfund, som i større grad prioriterer de bløde og nære værdier. Et samfund, som ønsker øget fleksibilitet, mere tid med familien, at kunne fordybe sig og undgå det store præstationsræs, der ofte er i en småbørnsfamilie.

Hvorfor ikke tilbyde alle de tilbud, som er i dagtilbudsloven, så vi som forældre selv kan vælge, hvem der skal passe vores børn?

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her