*

Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Idrætten har brug for nye metoder

Kommunerne kan optimere tværgående samarbejder for at sikre en optimal udnyttelse af haller, svømmehaller og kunstgræsbaner.

Arkivfoto: Finn Frandsen

Idrætsområdet er et kompliceret område at føre en tydelig kommunal valgkamp på.

I de fleste kommunalbestyrelser hersker næsten total enighed om, at idræt er vigtigt, og foreningslivet er i særdeleshed af stor betydning. Idræt er ”den gode sag”. Hvem mener ikke det?

I valgkampen hjælpes de gode viljer velvilligt på vej af ranglister og politiske signaler fra idrættens hovedorganisationer. Det er aldrig rart at komme ud som nummer 47 eller 93 på listen over idrætskommuner, hvis nabokommunen tilmed ligger højere. Derfor er valgtemaerne på idrætsområdet oftest løfter om nye idrætsfaciliteter eller bedre forhold for foreningerne.

DGI: Kommunerne bruger færre penge på idræt end tidligere

Som den netop offentliggjorte facilitetsdatabasen.dk fra Lokale og Anlægsfonden og Idrættens Analyseinstitut med fortegnelser over næsten 11.000 danske idrætsfaciliteter vil vise, er der i dag ganske store forskelle i forsyningen med gængse idrætsfaciliteter i landets kommuner. Samtidig er der ligeledes store udsving i kommunernes forbrug på aktivitetsstøtte til foreningslivet samt på drift, tilskud og anlæg af idrætsfaciliteter.

Udfordringen ved at gøre valgkampen til et kapløb om flere midler og flere faciliteter til idrætten er bare, at der under de store variationer gemmer sig en virkelighed, hvor det er ganske vanskeligt at se logiske sammenhænge mellem det kommunale serviceniveau og den faktiske idrætsdeltagelse eller foreningsdeltagelse i kommunerne.

Valgtemaerne på idrætsområdet er oftest løfter om nye idrætsfaciliteter eller bedre forhold for foreningerne.

Forskellene skal ofte findes i kulturelle, ledelsesmæssige eller menneskelige forhold, som det straks kan være mere vanskeligt at gå til valgkamp på.

Den seneste forskning fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut viser dog, at der stort set i alle kommuner er mulighed for at optimere på teknologiske løsninger, styringsformer og tværgående samarbejder i forhold til at sikre en mere optimal udnyttelse af de eksisterende haller, svømmehaller og kunstgræsbaner i de danske kommuner.

Læs politikernes svar: Det mener partierne om fritidsområdet

Ligeledes savner mange kommunale idrætspolitikker en forståelse for, at bedre idrætstilbud til særlige målgrupper kræver andre værktøjer og støtteordninger end den klassiske foreningsidræt, ligesom der ofte hersker en vis blindhed for mulighederne for at inddrage flere private aktører i forsøget på at skabe bedre idrætstilbud til flere borgere.

Ofte kunne kandidaterne altså med fordel supplere de traditionelle løfter om flere faciliteter og bedre tilskudsordninger for foreningslivet med løfter om også at arbejde for nye metoder og bredere interessentinddragelse og fokus i idrætspolitikken. Ofte vil sådanne løfter være mere effektive og billigere i drift end de traditionelle valgløfter.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her