*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Er Aalborg Nordens Monaco?

Aalborg Kommune ser muligheder frem for forhindringer.

"I Aalborg er udgangspunktet, at man hilser initiativet velkommen og er meget villig til at indgå en dialog om det. Der er sket et holdningsskifte generelt hos kommunen og borgerne i Aalborg." Foto: Bibi Weismann.

Peter Claesen er ejendomsinvestor og har erfaring med flere kommuners erhvervsvenlighed. Privatfoto.
Som overskriften antyder, går det godt i Aalborg. Hvis man for en stund prøver at vende blikket mod det legendariske Monaco, er der to gennemgående ting, som Monaco og Aalborg har til fælles: en ekstremt erhvervsvenlig kommune og det højeste antal Ferrarier pr. indbygger.

Jeg tror ikke, at sammenhængen er tilfældig. Som erhvervsdrivende i Aalborg kan man ikke andet end at fryde sig for øjeblikket. Befolkningstilvæksten er konstant eller stigende med nye indbyggere, som uddanner sig, tager arbejde, stifter familie og i nogle tilfælde har held til selv at skabe arbejdspladser.

Hvorfor gør de det? Fordi vi i Aalborg har en kommune, som sørger for to vitale ting: at der er et rigt udbud af kultur, således folk har lyst til at bo her, og at have en tilgang til nye byggeprojekter, som er åben for nye idéer, således vi kan få lækre boliger. Et fremragende eksempel er det nye Oktan 8-projekt, som er sat i søen af en flok lokale erhvervsdrivende, og er et 107 meter højt tårn med en sky lounge og bilmuseum. Et projekt til 1 mia. kr.

I mange andre kommuner ville sådan et projekt i jantelovens navn blive sablet omgående. Københavns Kommune ville næppe tillade et lignende projekt. I Aalborg er udgangspunktet, at man hilser initiativet velkommen og er meget villig til at indgå en dialog om det. Der er sket et holdningsskifte generelt hos kommunen og borgerne i Aalborg: at man gerne vil udviklingen, og at man faktisk bare synes, at det er dejligt, når nogen viser initiativ. Aalborg Kommune ser muligheder frem for forhindringer.

Til daglig er mit virke ejendomsinvestor og udlejer af boligejendomme i Aalborg centrum. Fra min stol oplever jeg den store forandring, der er sket i Aalborg i de senere år. Dette skyldes også Aalborg Universitet, som i stigende grad har skabt nye uddannelser, fået lægestudiet under taget og i stigende grad har tiltrukket udenlandske studerende.

Kommunens erhvervsvenlighed skal ganske enkelt være erhvervslivets medspiller og ikke en modspiller.

De studerende, som tidligere ville have valgt Aarhus eller København grundet deres studieretning, kan nu også vælge Aalborg som alternativ. Dette kombineret med et rigt kulturliv og caféliv samt gode studieboliger får folk til at slå sig ned her – også efter endt uddannelse. Alt dette bevirker, at jeg som borger og erhvervsdrivende i Aalborg ikke ser nogen grund til at kigge uden for Aalborg i forhold til investering og udvikling.

Et godt eksempel på, hvilken rolle kommunens erhvervsvenlighed spiller, er f.eks. huslejenævnene i de forskellige byer. I Aalborg fungerer huslejenævnet afbalanceret og fair, hvilket er medvirkende til at fremme lysten til at investere i byen.

Dansk Industri: Når virksomhederne vinder, vinder din kommune

Derimod har huslejenævnet i Randers blandt udlejerkredse et omdømme af at være overmåde opmærksom på udlejer og grundet enkelte personer med meget høj anciennitet at være skævvredet i deres bedømmelser af huslejesager.

Det bevirker, at jeg som udlejer ingenlunde har lyst til at investere og udvikle i Randers Kommune, idet det ganske enkelt vil være for besværligt og derved ikke bøvlet værd.

Huslejenævnene i Aarhus og København har ligeledes et omdømme af at favorisere lejer, hvilket set fra min stol ligeledes er medvirkende til at begrænse min lyst til at investere og udvikle i disse byer.

Kommunens erhvervsvenlighed skal ganske enkelt være erhvervslivets medspiller og ikke en modspiller.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Østrig-Ungarn er måske ikke fortid
Daniel Fabricius, dansk-ungarer, studerende ved Wirtschaftsuniversität Wien, tidl. næstformand i KU i København
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her