*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Timemodellen vil også kunne give lokaltrafikken et stort løft

De partier, der gav os idéen om timemodellen, skulle tage sig sammen og gøre det fremsynede arbejde færdigt.

Arkivillustration: Niels Bo Bojesen.

Per Homann Jespersen mener, at politikerne skal satse på timemodellen.
»Nu er det vejenes tur,« har forskellige politikere sagt på det seneste, når talen er faldet på investeringer i trafik. Og selvfølgelig skal vi have en ordentlig vejinfrastruktur, der skal udbygges efter behov, der hvor det giver mening.

Men det giver også stadig mening at arbejde videre med den modernisering af jernbanen, som blev igangsat af Larserne (Løkke og Barfoed) for snart 10 år siden, da de bl.a. introducerede timemodellen, idéen om, at man skulle kunne køre i tog fra Aalborg til Aarhus, Aarhus til Odense og Odense til København på en time.

Læs politikernes svar: Det mener partierne om kollektiv transport

Der hvor investeringer i tog giver mening, er, hvor der ikke er plads til, at trafikken kan foregå i biler – hvilket vil sige i og omkring de større byer – og der hvor jernbanen kan give en klar tidsfordel i forhold til bilen.

Det gode ved timemodellen er, at den kan begge dele. Der vil være tog, der suser af sted og kun stopper i de store byer. Men også de tog, der stopper ved flere stationer, bliver meget hurtigere.

De partier, der gav os idéen om timemodellen, skulle tage sig sammen og gøre det fremsynede arbejde færdigt. Sæt jer sammen med togfondspartierne, og find en vej frem.

De nye skinner, der skal bygges for at opfylde timemodellen, gør imidlertid også, at vi kan give lokaltrafikken et ordentligt løft. Det vil blive muligt at lave noget, der ligner S-tog med fire tog i timen Randers-Aarhus-Kolding/Odense. Sikke et løft det kunne være for ”den østjyske millionby” og for Fyn. Det vil komme til at udgøre en ægte modpol til København, til gavn for ligevægten i Danmark og til gavn for hele landet.

Pendler: Her er mine bud til at styrke den kollektive transport

Der er investeret meget i jernbanen i de senere år, investeringer, som vi får fornøjelse af i løbet af de næste 10 år i form af en hurtigere, mere komfortabel og mere pålidelig jernbanetrafik. De partier (Venstre og De Konservative), der startede denne proces og gav os idéen om timemodellen, skulle tage sig sammen og gøre det fremsynede arbejde færdigt. Sæt jer sammen med togfondspartierne, og find en vej frem.

Der skal justeres hist og her for at tilpasse til økonomien, til elektrificering, til nye tog og signalprogram.

Men det er vigtigt for den fysiske sammenhæng og for den balancerede udvikling i landet, at der er bred opbakning til, at vi skal have en jernbane på et højt niveau.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her