*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Hvordan vækker vi interessen for kollektiv transport?

Lokale tilbud kan gøre den kollektive transport til et aktivt valg for flere.

Er det muligt at omtænke den kollektive fra at være en sur udgift for hhv. kommuner og regioner og en flad fornemmelse for de fleste brugere, til at det bliver noget, man har lyst til at snakke positivt om, og flere benytter, spørger læserbrevskribenten.

Anne Fiber er pendlerrepræsentant for Østfyns Pendlerklub.
Den kollektive transport er et omfattende system af tog og busser, der prøver at tilgodese manges behov med sirligt udtænkte ruter og køreplaner, der bl.a. tager højde for myldretid, årstider og økonomi. Det er en enorm udgift for regioner og kommuner.

Brugerne varierer enormt. Der er de enkelte rejser og pendlere, der dagligt har et fast behov for at bevæge sig mellem a og b. Der er dem, der har egen bil og cykel, og som supplerer med den kollektive. Der er dem, der aktivt tilvælger det kollektive, fordi de ikke ønsker at skulle forholde sig til parkeringsudfordringer i de større byer. Dem, der ønsker at kunne indtage alkohol og stadig kunne komme hjem. Dem, der ønsker friheden i ikke at binde store beløb i at have egen bil. Der er dem, der ønsker at skåne miljøet. Der er dem, der ikke har et valg, og som er tvunget til at benytte den kollektive trafik, hvis de vil frem. Fælles for alle er det dog, at det sjældent er ret glamourøst at tage den kollektive. Det er sjældent, man hører nogen møde ind på arbejdet med et stort overskudssmil på læben og udbryde: »Det var så dejligt at stå og vente på bussen i dag, for det regnede kun lidt.«

Læs politikernes svar: Det mener partierne om kollektiv transport

Hvordan får vi vendt denne situation til det bedre?

Er det muligt at omtænke den kollektive fra at være en sur udgift for hhv. kommuner og regioner og en flad fornemmelse for de fleste brugere, til at det bliver noget, man har lyst til at snakke positivt om, og flere benytter?

Kunne man forestille sig bedre samarbejder på tværs af regions- og kommuneskel for bedre ruter og systemer?

Kunne man forestille sig en styrkelse af lokale pendlerforeninger, så man får vækket fællesskabsfølelsen og identitetsfølelsen hos den enkelte bruger?

Kunne man have en skærm, hvor man kan læse dagens avisoverskrifter og oversigt over, hvad der sker i lokalområdet?

Kunne man få flere funktioner ind f.eks. et par reserverede sæder i bussen med skærm til at tjekke rejseplan eller tidsbestilling til lægen?

Kunne man forestille sig, at man ved stoppesteder kunne markere, at man har brug for lidt ekstra tid til at stige på bussen pga. rollator, barnevogn eller gangbesvær for at mindske stressniveauet for brugeren?

Trafikforsker: De partier, der gav os idéen om timemodellen, skulle tage sig sammen

Kunne man ved stoppesteder have håndsprit og papirservietter – især i influenzasæsonen?

Kunne man have en skærm, hvor man kan læse dagens avisoverskrifter og oversigt over, hvad der sker i lokalområdet? Kunstinstallationer?

Det lyder måske fjollet og useriøst – men tænk lige over mulighederne.

Behovet for kollektiv transport er forskelligt, alt efter hvor du er i hele landet, men hvordan kan man omtænke strukturen og lokale tilbud, sådan at den kollektive transport bliver et aktivt valg for mange flere?

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her