*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Ja, jeg er humanist – og jeg skammer mig ikke

Humanisme er blevet et fy-ord i den offentlige debat. Men ved I hvad? Jeg er humanist fra top til tå – og jeg skammer mig ikke over det.

Jeg får tit at vide, at jeg er en naiv humanist, som ikke forstår noget som helst. Hvilken planet lever jeg på? Har jeg fuldstændig tabt sutten? Den der ”Danmark-kan-sagtens-hjælpe-flere-flygtninge”-mentalitet kan jeg godt pakke sammen, for vi hverken kan eller skal omsætte al den landsskadelige pladderhumanisme til virkelighed.

Det er mig en gåde, at respekt og omsorg for andre – som jo er det, humanisme kommer af – er blevet et fy-ord i den offentlige debat. Kan vi virkelig blive for gode ved hinanden? Jeg er storhumanist, og jeg indrømmer det gerne. Det burde slet ikke være kontroversielt at sige højt – men det er det altså blevet.

Tidligere har det især været den yderste højrefløj, der er gået i kødet på venstrefløjens ustyrlige trang til blindt at ville hjælpe Gud og hver mand i humanismens navn, men der er sket et skred på Christiansborg. Flere og flere tager afstand fra den onde humanisme, senest med Socialdemokratiets massive højredrejning på udlændingespørgsmålet, hvor spydspidsen Henrik Sass Larsen blandt andet er blevet sendt i byen med et frontalangreb på humanismen som ”decideret farlig” for velfærdssamfundet.

Jeg forstår ikke det kollektive korstog mod humanismen. Frihed, respekt og medmenneskelighed er jo lige præcis det, vores civilisation bygger på. Uden humanisme ville verden være et træls sted at være.

Og jeg ved godt, hvad du tænker nu. Hold da ferie for en Radigal åndsbolle, der uden omtanke vil åbne sluserne og gøre Danmark til hele verdens bistandskontor. Men det at være humanist er jo ikke ensbetydende med, at man vil hente alle verdens flygtninge til Danmark. Faktisk kender jeg ingen, der abonnerer på det helt absurde synspunkt, at Danmark skal tage imod alle verdens flygtninge.

Humanisme kan ikke koges ned til venstrefløjs-hippieisme eller nogen anden bestemt politisk mærkesag. Humanisme er et livssyn – en grundindstilling til verden og til synet på andre mennesker. Sakset direkte fra internettets store ordbogsunivers er humanisme en livsanskuelse, der bygger på respekt for det enkelte menneskes frihed og på omsorg for andre individer. Det er da en god ting. Er det ikke?

Jeg indrømmer i hvert fald gerne, at jeg er humanist med stort H. Vi har et ansvar for at hjælpe hinanden, fordi alle menneskers liv har værdi. Min modstand mod kontanthjælpsloftet, der forarmer tusindvis af danske børn og familier. Min frustration over de benhårde stramninger af landets familiesammenføringsregler, der holder flygtende familier adskilt i minimum 3 år. Min kamp for gode og gratis uddannelser, en fremadskuende klimapolitik og mere hjælp til verdens fattigste. Det udspringer alt sammen af mit humanistiske grundsyn på verden og på andre mennesker.

Jeg forstår, at man kan have forskellige syn på, hvor mange flygtninge Danmark skal tage imod. Jeg forsøger heller ikke at patentere begrebet humanisme; hvis du sammenkæder din humanisme med andre politiske mærkesager end mig, er det fint.

Men at humanisme direkte er blevet et fy-ord – noget man tager afstand fra – det begriber jeg ikke. Humanisme handler om at behandle hinanden med respekt og værdighed. Det kan vi ikke blive for gode til – punktum.

Jeg er humanist. Og det skammer jeg mig ikke over.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Victor Boysen (f.1993) er fhv. landsformand for Radikal Ungdom. Han lægger arm med royalister, nationalister og klimafornægtere. Han er ikke bange for at smide holdninger ind i debatten, som giver ham ørene i maskinen. Selv lover Victor at være ærlig, visionær og sparke efter bolden i stedet for manden.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
23.10.17, 16:17
Generation iPad mister elementære færdigheder og dermed også elementær menneskelighed og dannelse. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
23.10.17, 14:55
Naser Khader har lagt sine indsigtsfulde analyser af situationen i Mellemøsten på hylden og i stedet transformeret sin politiske kommunikation til usaglige personangreb og perfide latterliggørelser. Det virker desværre super godt på Facebook. Læs mere
Af Jens Kindberg
23.10.17, 09:11
Hvis dette var en privat virksomhed, var den lukket nu. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
22.10.17, 22:51
Så kender vi DR igen: Blegrødt, kulturradikalt og tendentiøst. Hvorfor reagerer borgerligheden ikke? Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
21.10.17, 12:57
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her