*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Jordan har en flygtningekrise – det har Danmark ikke

I Danmark brokker vi os over en flygtningekrise, vi ikke ser skyggen af. I Jordan bor der 1,5 mio. syriske flygtninge uden adgang til skole og rent vand. Vi burde hjælpe mere.

Når vi skal være ærlige, er der ingen flygtningekrise i Danmark. Højrefløjens insisterende opråb om ustoppelig masseindvandring er helt ude af trit med virkeligheden, for nej, der strømmer ikke en syndflod af asylansøgere ind over landets grænser. Kun 6.000 mennesker søgte dansk asyl i 2016. Det er ikke en krise.

Slet ikke når man kigger mod de famøse nærområder og ser, hvilke asyltal de kæmper med. Libanon huser alt i alt 1,5. Tyrkiet 3. Jordan 1,5. Millioner vel at mærke. Det er ubegribeligt mange. Her er det på sin plads at tage ordet krise i sin mund. Bistanden er ved at slippe op, skolerne fyldt til randen, og infrastrukturen kollapset.

Men der er ingen grund til krisestemning og dommedagsretorik herhjemme. Vi burde pakke vores brok sammen og i stedet give en håndsrækning til dem, der virkelig har problemer: Nærområderne. Danmark kan sagtens tage flere flygtninge. 

Jeg var dernede for bare en måned siden. I nærområderne – Jordan nærmere bestemt. Det var ubeskrivelig trist at stå i orkanens øje og opleve, hvordan flygtningekrisen har forvandlet Jordan fra en forholdsvis stabil nation til et humanitært kaos uden sidestykke.

De menneskelige tragedier ses overalt. Arbejdsløsheden er galoperende og økonomien gået i stå. Asyllejrene fuldstændig overproppede og personalet begrænset. Sundhedssektoren tømt for medicin og nødhjælpen utilstrækkelig.

Flygtningekrisen har ramt alle samfundets afkroge med 180 km/t – og det er egentlig ikke så overraskende. Forestil dig at klemme 1,5 millioner syriske flygtninge sammen i et temmelig lille land med en økonomi, der er 8 gange mindre end Danmarks. Resultatet er deprimerende. Rigtig deprimerende.

Turens mest hårrejsende oplevelse var uden tvivl mit besøg hos Fatimah, flygtning fra den syriske katastrofeby Homs og nu bosiddende i det tarveligste skur, jeg nogensinde har set, placeret i udkanten af Amman. Det syriske regime tog Fatimahs mand og to sønner, da de belejrede byen i 2011. Det lykkedes hende at flygte til Jordan med hendes 8-årige datter, men selvom de er heldige at have livet i behold, lever de langt fra i sus og dus.

De er begge så traumatiserede af deres møde med Assads bomberegn, at de ikke magter meget andet end at sidde i deres skurvogn og bare sidde. De ved ikke, hvad det syriske regime har gjort ved resten af familien, og Fatimah må ikke – selv hvis hun bliver i fysisk og psykisk stand til det – arbejde, eftersom det er blevet forbudt af hensyn til de etniske jordaneres chance på arbejdsmarkedet.

Da jeg spørger Fatimah, hvad hendes største ønske er, svarer hun, at hun mest af alt drømmer om at vende tilbage til Syrien med hendes familie. Det er jo hendes hjem.

Som så mange andre er Fathima fanget mellem syrisk undergang på den ene side og europæisk modvilje på den anden. Vi laver den ene stramning efter den anden, fordi vi ifølge Støjberg og andre højrefløjs-darlings ikke har plads til flere mennesker bag den danske grænsebom. 

Taberne af den danske ikke-mentalitet på asylområdet er de mange millioner af flygtninge, som lever under jammerlige vilkår i nærområderne. Vi kan ikke huse alle verdens flygtninge – men vi kan hjælpe mere, end vi gør i dag. Som et første skridt på vejen kunne vi fx genoptage de 500 FN-kvoteflygtninge om året, vi gennem de sidste 40 år har givet en håndsrækning.

Hvis der er noget, min rejse til Jordan har fået mig til at indse, så er det, at Danmark ikke har en flygtningekrise. Vi modtog 6.000 asylansøgere sidste år – det klarer vi vist lige. I Jordan og resten af nærområdelandene er situationen anderledes kritisk. De er på knæ.

Lad os gemme brokken væk, finde arbejdshandskerne frem og tage et lidt større ansvar for den massive flygtningekrise, der fortsætter for fulde gardiner uden for den danske landegrænse.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Victor Boysen (f.1993) er fhv. landsformand for Radikal Ungdom. Han lægger arm med royalister, nationalister og klimafornægtere. Han er ikke bange for at smide holdninger ind i debatten, som giver ham ørene i maskinen. Selv lover Victor at være ærlig, visionær og sparke efter bolden i stedet for manden.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
17.10.17, 15:55
Politiet får ikke adgang til Europols databaser på mobilen Læs mere
Af Signe Munk
17.10.17, 14:45
Giv det perfekte menneske en fuck-finger. I stedet for at bygge glansbillederne op, så skal vi lade dem krakelere. Bare lidt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
17.10.17, 13:01
Som et forsvar for shariaråd siger detektors vært, at de kun er rådgivende organer som rådgiver i religiøse spørgsmål, og at det intet har med afgivelsen af domme at gøre. Det er direkte misinformation. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.17, 23:28
Jeg giver Nye Borgerlige en chance til at vise, hvad de kan. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her