*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Palæstina skal være frit

Lad os ende årtiers undertrykkelse og give palæstinenserne den stat, de fortjener. Tænk hvis det var dig, der over natten fik frataget dit land og rettigheder.

Tankeeksperiment. Du bor i Danmark. Dine forældre bor i Danmark, dine bedsteforældre boede i Danmark, og dine børn skal bo i Danmark. Du elsker Danmark – det er dit land og her, du hører hjemme.

En dag bestemmer FN sig for, at Danmark skal deles op i to stater: Danmark og Israel. Jøderne mangler en sikker havn efter den grusomme nazi-forfølgelse under 2. verdenskrig, og valget er af historiske årsager landet på Danmark.  

Du bliver vred. Forståeligt – halvdelen af dit land bliver givet bort for næsen af dig. Du burde måske udvise større forståelse for de mange jøder, der efter endeløse ørkenvandringer nu endelig får et sikkert tilholdssted, men du føler ikke desto mindre, at Danmark er dit land. 

Israelerne deler selvsagt ikke din analyse, og situationen bliver så anspændt, at der udbryder krig. Kun ¼ af det Danmark, du kendte, bliver efterladt til dig og dine landsmænd. Og som om det ikke var træls nok, er det nye Danmark spredt mellem Vestjylland, Fyn og halvdelen af København. Intet hænger sammen længere.

I dag – 70 år senere – er der stadig ikke enighed mellem danskere og israelere. Israel er blevet en stor og velorganiseret stat; Danmark er endnu ikke kommet på fode trods gode intentioner fra alverdens politikere om at etablere to ligeværdige stater.

Faktisk har du som dansker uendeligt få rettigheder sammenlignet med israelerne.

Du må ikke gå på de samme veje som dem.

Dine børn har langt til skole, fordi israelerne har plastret hele landet til med mur og hegn, som gør det besværligt for dig at komme rundt.

Israelernes busser er vedligeholdte og kører jævnligt; dine busser kører sjældent og er så faldefærdige, at en rusten sæbekassebil formentlig ville være et mere effektivt transportmiddel.

Hvis du kommer op at slås med en israeler, kan israeleren se frem til et møde med den civile domstol, mens du selv må slå et smut forbi den noget mere hårdtslående militærdomstol.


Du kan kun komme på job, hvis de israelske myndigheder føler for at lade elektriciteten flyde til din arbejdsplads den dag, og vandet ved din bolig er beskidt som bare pokker, hvilket står i skærende kontrast til det toplækre vand, der kommer ud af hanerne på den israelske side af hegnet.

Mange af dine danske venner bliver smidt ud af deres hjem, så israelerne kan flytte ind i stedet. Israel kalder flytteøvelsen for bosættelser, men du synes mest af alt, det føles som en massakre på ejendomsretten og privatlivets fred.

Du tænker: Hvorfor denne forskel i rettigheder og muligheder? Fordi magt. Fordi historie. Fordi religion. Fordi etnicitet. Fordi ingenting, du som person kan gøre noget ved.

Tænk hvis det var dig. Hvis dine rettigheder og muligheder afhang af, hvilken gud, du troede på, og om du kom fra den ene eller anden ende af byen. Hvis det var dig, der levede i et samfund, hvor din religion og etnicitet bestemte, hvor lys fremtiden så ud.

Det er den barske virkelighed for de 5 millioner palæstinensere, der bor omkring Israel. Jeg forstår godt, de er trætte af at blive behandlet som skrald.

Derfor vil jeg vise min fulde støtte, når FN på lørdag afholder den årlige solidaritetsdag med det palæstinensiske folk. De fortjener retten til deres egen stat, hvor det palæstinensiske folk kan føle sig hjemme. De fortjener at blive behandlet med samme respekt og værdighed, som alle andre folkeslag. De fortjener menneskerettigheder og muligheder.

Det kunne lige så godt have været os. Derfor skylder vi at deltage i kampen for et frit Palæstina.  

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Victor Boysen (f.1993) er fhv. landsformand for Radikal Ungdom. Han lægger arm med royalister, nationalister og klimafornægtere. Han er ikke bange for at smide holdninger ind i debatten, som giver ham ørene i maskinen. Selv lover Victor at være ærlig, visionær og sparke efter bolden i stedet for manden.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
24.10.17, 09:04
Næ, det er der intet, der tyder på. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
23.10.17, 21:50
Frihed, tolerance og solidaritet. Det kræver noget så fladt og leverpostejsagtigt som enshed. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.10.17, 16:17
Generation iPad mister elementære færdigheder og dermed også elementær menneskelighed og dannelse. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
23.10.17, 14:55
Naser Khader har lagt sine indsigtsfulde analyser af situationen i Mellemøsten på hylden og i stedet transformeret sin politiske kommunikation til usaglige personangreb og perfide latterliggørelser. Det virker desværre super godt på Facebook. Læs mere
Af Jens Kindberg
23.10.17, 09:11
Hvis dette var en privat virksomhed, var den lukket nu. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
22.10.17, 22:51
Så kender vi DR igen: Blegrødt, kulturradikalt og tendentiøst. Hvorfor reagerer borgerligheden ikke? Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
21.10.17, 12:57
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her