*

Lukkede grænser flytter problemet sydpå og løser ingenting

Udenfor plenarsalen i Europa-Parlamentet i Bruxelles står en enorm stålkonstruktion. Køn er den ikke, men den har en vigtig symbolik. Skubber man til en af konstruktionens stålbarrer, bevæger de sig alle sammen. De er symbolet på Europa. Vi hænger sammen, i et fint vævet net af sammenfaldne interesser.

Sverige har i årevis først en fejlslagen udlændingepolitik. De har ladet solidariteten overskygge realiteten, og det betyder nu, at vi for første gang siden 1950 ikke kan rejse frit mellem Danmark og Sverige. Øresundsbroen, der er blevet et symbol på frihed og integration mellem Sverige og Danmark, bliver nu et af de mest konkrete symboler på, at et lands fejlslagne politik – være det sig økonomisk politik eller i dette tilfælde udlændingepolitik, påvirker os alle sammen. Fra i morgen, mandag, skal alle, der rejser mellem Danmark og Sverige underlægges ID-kontrol.

Europa har i 2015 modtaget over en million flygtninge. Det lægger selvsagt et enormt pres på de lande, som tager imod flest. Og når EU fejler i at finde fælles løsninger, har de enkelte lande kun en løsning tilbage. De må selv prøve at læse problemerne. Og så ser vi grænsebommene falde ned en efter en.

Jeg tror på Europa. Jeg tror på, at vi er stærkere sammen end hver for sig. Og jeg tror på, at den eneste langsigtede løsning er en fælles løsning.

Det paradoksale i denne situation er, at en grænsebom ikke løser nogen problemer. Tværtimod. Vi vil stadig have over en million flygtninge i Europa. Vi vil stadig have ni lande, der tager slæbet i EU. Vi vil stadig have samfund, som simpelthen ikke kan magte flere, mens vi vil have områder i Europa, som stort set ingen flygtninge tager. I morgen, når Sverige indfører grænsekontrol skubber de problemet sydpå – til Danmark. Det kan tvinde os til at indføre grænsekontrol og skubbe problemet videre sydpå – til Tyskland, som igen kan være tvunget til at skubbe problemet sydpå. Sådan kan vi fortsætte indtil vi de facto har ophævet den fri bevægelighed i EU til skade for EU’s borgere og virksomheder.

Er det, den vej vi vil gå? Det er ikke den vej, jeg ønsker at se EU bevæge sig i.

Krisen i Grækenland i sommer viste, at EU kan handle resolut og i enighed. Men den viste også, at det kræver et enormt pres før, vi sætter os ned med den nødvendige forhandlingsvilje og finder løsningerne frem fra skuffen. Grænsekrisen må ikke nå så langt, før vi finder fodslag for en fælles løsning.

Vi har allerede løsningerne. Vi ved, hvad der skal gøres. Men som sædvanlig kniber det med at vi flytter os fra at tale om problemerne til at handle på dem. Vi skal først og fremmest sikre vores ydre grænser. Det siger sig selv, at vi ikke kan have indre åbne grænser, hvis den ydre grænse er hullet som en si. Dernæst skal vi have fat i roden af problemet. Assat i Syrien og Daesh (den såkaldte islamiske stat i Syrien og Irak). Det er dem, der sender millioner af mennesker på flugt. Skal flygtningestrømmene stoppes, skal vi skabe fred og stabilitet i Syrien og Irak. Det kan ikke opnås i en verden, hvor Assat skaber skræk og rædsel i syd og Daesh i nord. Endelig skal vi genfinde den europæiske solidaritet. Ni lande kan ikke bære hele byrden for 28 lande. Vi må alle løfte vores del af ansvaret. Danmark tager sin del af ansvaret, ligesom Sverige og Tyskland, men mange lande vender ryggen til og hygger sig i smug. Det må høre op.

Vi hænger sammen i EU. Vores økonomier er integrerede, vores samfund hænger sammen og mange europæere benytter sig af den fri bevægelighed til at rejse frit mellem EU-lande. Vores frihed og velstand er ikke kommet af sig selv. Vores forældre og bedsteforældre har arbejdet hårdt for den. Det er vores opgave at passe godt på den. Det gør vi ikke ved at isolere os. For et lands isolation vil påvirke os alle. Vi skal passe godt på Danmark. Det gør vi bedst ved at sikre et effektivt europæisk samarbejde, der leverer fælles svar – ikke snakke-svar – men konkrete politiske svar på fælles problemer.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Ulla Tørnæs er medlem af Europa-Parlamentet for Venstre siden 2014, hvor hun er næstformand i beskæftigelsesudvalget og medlem af udvalget for det indre marked. Ulla Tørnæs var valgt til Folketinget for Esbjerg-Kredsen fra 1994 til 2014, hvor hun fra 2001 – 2005 var undervisningsminister og fra 2005-2010 var udviklingsminister. Ulla Tørnæs blogger om europapolitik og om Danmarks rolle i EU.
Seneste blogs
Af Finn Slumstrup
24.05.16, 11:51
Ny undersøgelse viser store forskelle i prisudviklingen på boliger i Nordjylland. Læs mere
Af Anders Vistisen
24.05.16, 10:19
Nu kommer afrikanerne. En britisk rapport viser, at EU’s seneste forsøg på at dæmme op for folkevandringens flodbølge er en total fiasko. Vi må beskytte vores egne grænser. Læs mere
Af Angela Brink
23.05.16, 17:41
Ofte i den danske debat om kvinders rettigheder er det venstresnoede kvinder, vi hører. Men emnet ligger faktisk også borgerlige på sinde. Her fortæller en af dem – Jane Heitmann fra Venstre – hvad hun arbejder for i forhold til ligestilling mellem kønnene. Læs mere
Af Camilla Schwalbe
23.05.16, 16:02
”Neger”, statsborgerskab, burkaer, svinekød i daginstitutioner, kamphunde, juletræer i boligforeninger eller tørklæder. DF er verdensmestre i at få deres asociale politik til at forsvinde i en værdipolitisk debat. Læs mere
Af Mette Viktoria Pabst
23.05.16, 15:15
Lad os nu stoppe med at mistænkeliggøre mænd, når de er sammen med børn. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
23.05.16, 13:13
Ytringsfriheden og islam er måske tidens vigtigste temaer. Alligevel så mener Det Kongelige Teater ikke, at ”De Sataniske Vers” er et relevant stykke at sætte op. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.05.16, 12:23
Det er desværre ikke nok at have styr på begreberne, hvis vi ikke har styr på grænserne. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
22.05.16, 01:09
Hedder det ”muhammedaner” eller muslim? Er det ”neger” eller sort? Skal vi sige ”sigøjner” eller roma? Læs mere
Af Samira Nawa Amini
21.05.16, 15:09
Om et par måneder skal min knap tre-årige søn begynde i børnehave. Udsigten til, at der ikke er tilstrækkeligt personale, og at der bliver skåret på den tryghed og omsorg, som han i dag er vant til, skræmmer mig. Der skal være bedre normeringer i daginstitutionerne, for vores børn er Danmarks fremtid, og vi har ikke råd til at lade dem sejle deres egen sø. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
21.05.16, 10:36
Det muslimske tørklæde bør forbydes. Skal vores fællesskab bestå, er vi nødt til at vise, hvor meget vi mener det. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her