*

Lukkede grænser flytter problemet sydpå og løser ingenting

Udenfor plenarsalen i Europa-Parlamentet i Bruxelles står en enorm stålkonstruktion. Køn er den ikke, men den har en vigtig symbolik. Skubber man til en af konstruktionens stålbarrer, bevæger de sig alle sammen. De er symbolet på Europa. Vi hænger sammen, i et fint vævet net af sammenfaldne interesser.

Sverige har i årevis først en fejlslagen udlændingepolitik. De har ladet solidariteten overskygge realiteten, og det betyder nu, at vi for første gang siden 1950 ikke kan rejse frit mellem Danmark og Sverige. Øresundsbroen, der er blevet et symbol på frihed og integration mellem Sverige og Danmark, bliver nu et af de mest konkrete symboler på, at et lands fejlslagne politik – være det sig økonomisk politik eller i dette tilfælde udlændingepolitik, påvirker os alle sammen. Fra i morgen, mandag, skal alle, der rejser mellem Danmark og Sverige underlægges ID-kontrol.

Europa har i 2015 modtaget over en million flygtninge. Det lægger selvsagt et enormt pres på de lande, som tager imod flest. Og når EU fejler i at finde fælles løsninger, har de enkelte lande kun en løsning tilbage. De må selv prøve at læse problemerne. Og så ser vi grænsebommene falde ned en efter en.

Jeg tror på Europa. Jeg tror på, at vi er stærkere sammen end hver for sig. Og jeg tror på, at den eneste langsigtede løsning er en fælles løsning.

Det paradoksale i denne situation er, at en grænsebom ikke løser nogen problemer. Tværtimod. Vi vil stadig have over en million flygtninge i Europa. Vi vil stadig have ni lande, der tager slæbet i EU. Vi vil stadig have samfund, som simpelthen ikke kan magte flere, mens vi vil have områder i Europa, som stort set ingen flygtninge tager. I morgen, når Sverige indfører grænsekontrol skubber de problemet sydpå – til Danmark. Det kan tvinde os til at indføre grænsekontrol og skubbe problemet videre sydpå – til Tyskland, som igen kan være tvunget til at skubbe problemet sydpå. Sådan kan vi fortsætte indtil vi de facto har ophævet den fri bevægelighed i EU til skade for EU’s borgere og virksomheder.

Er det, den vej vi vil gå? Det er ikke den vej, jeg ønsker at se EU bevæge sig i.

Krisen i Grækenland i sommer viste, at EU kan handle resolut og i enighed. Men den viste også, at det kræver et enormt pres før, vi sætter os ned med den nødvendige forhandlingsvilje og finder løsningerne frem fra skuffen. Grænsekrisen må ikke nå så langt, før vi finder fodslag for en fælles løsning.

Vi har allerede løsningerne. Vi ved, hvad der skal gøres. Men som sædvanlig kniber det med at vi flytter os fra at tale om problemerne til at handle på dem. Vi skal først og fremmest sikre vores ydre grænser. Det siger sig selv, at vi ikke kan have indre åbne grænser, hvis den ydre grænse er hullet som en si. Dernæst skal vi have fat i roden af problemet. Assat i Syrien og Daesh (den såkaldte islamiske stat i Syrien og Irak). Det er dem, der sender millioner af mennesker på flugt. Skal flygtningestrømmene stoppes, skal vi skabe fred og stabilitet i Syrien og Irak. Det kan ikke opnås i en verden, hvor Assat skaber skræk og rædsel i syd og Daesh i nord. Endelig skal vi genfinde den europæiske solidaritet. Ni lande kan ikke bære hele byrden for 28 lande. Vi må alle løfte vores del af ansvaret. Danmark tager sin del af ansvaret, ligesom Sverige og Tyskland, men mange lande vender ryggen til og hygger sig i smug. Det må høre op.

Vi hænger sammen i EU. Vores økonomier er integrerede, vores samfund hænger sammen og mange europæere benytter sig af den fri bevægelighed til at rejse frit mellem EU-lande. Vores frihed og velstand er ikke kommet af sig selv. Vores forældre og bedsteforældre har arbejdet hårdt for den. Det er vores opgave at passe godt på den. Det gør vi ikke ved at isolere os. For et lands isolation vil påvirke os alle. Vi skal passe godt på Danmark. Det gør vi bedst ved at sikre et effektivt europæisk samarbejde, der leverer fælles svar – ikke snakke-svar – men konkrete politiske svar på fælles problemer.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Ulla Tørnæs er medlem af Europa-Parlamentet for Venstre siden 2014, hvor hun er næstformand i beskæftigelsesudvalget og medlem af udvalget for det indre marked. Ulla Tørnæs var valgt til Folketinget for Esbjerg-Kredsen fra 1994 til 2014, hvor hun fra 2001 – 2005 var undervisningsminister og fra 2005-2010 var udviklingsminister. Ulla Tørnæs blogger om europapolitik og om Danmarks rolle i EU.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
27.06.16, 19:19
Det er ikke så let, når man går mere op i taktik end i at gøre noget for Danmark. Læs mere
Af Angela Brink
27.06.16, 17:42
Udskamning fra elitære debattører kombineret med oplevelsen af at stå over for problemer, hverken meningsdannere eller politikere synes at tage alvorligt, fører til såkaldt hadefuldt sprog. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
27.06.16, 17:32
23. juni er langt mere end en lærestreg. Det er en gedigen knockout, hvor resterne af EU’s gebis ligger spredt i alle fire ringhjørner. Læs mere
Af Anders Vistisen
27.06.16, 13:33
23. juni kommer til at stå som en skelsættende dag i EU´s historie. Det blev dagen, hvor briterne med deres direkte fuck-finger til jubel-europæerne vendte EU - ikke Europa - ryggen! Læs mere
Af Mikael Jalving
27.06.16, 11:52
De tror, at jorden er flad, og at Bruxelles er det nye Rom. Læs mere
Af David Trads
26.06.16, 15:06
Hvem har ansvaret for den alt for hårde tone? Det har en alliance af Dansk Folkeparti, Trykkeselskabet, Den Korte Avis og enkelte andre politikere og erhvervsfolk. De radikaliserer. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
25.06.16, 16:20
Et ret ligegyldigt emne som narkotika er omgærdet af et stort hysteri, fordi principdyrkelsen har taget overhånd. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
24.06.16, 20:52
Mere fordomsfuldt og uprofessionelt end DR og TV2 News bliver det ikke. En ynk på en meget vigtig aften. Læs mere
Af Angela Brink
24.06.16, 15:20
Der er grund til at være skuffet over, at briterne nu melder sig ud af EU. Men det gør det ikke meningsfuldt at affærdige 17 millioner vælgere som xenofobe nationalister. Læs mere
Af David Trads
23.06.16, 19:04
I et fællesskab som EU giver vi selvfølgelig – lille Danmark eller store Storbritannien – afkald på lidt suverænitet. Til gengæld undgår vi, at vores unge dør på kontinentets slagmarker. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her