*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Lukkede grænser flytter problemet sydpå og løser ingenting

Udenfor plenarsalen i Europa-Parlamentet i Bruxelles står en enorm stålkonstruktion. Køn er den ikke, men den har en vigtig symbolik. Skubber man til en af konstruktionens stålbarrer, bevæger de sig alle sammen. De er symbolet på Europa. Vi hænger sammen, i et fint vævet net af sammenfaldne interesser.

Sverige har i årevis først en fejlslagen udlændingepolitik. De har ladet solidariteten overskygge realiteten, og det betyder nu, at vi for første gang siden 1950 ikke kan rejse frit mellem Danmark og Sverige. Øresundsbroen, der er blevet et symbol på frihed og integration mellem Sverige og Danmark, bliver nu et af de mest konkrete symboler på, at et lands fejlslagne politik – være det sig økonomisk politik eller i dette tilfælde udlændingepolitik, påvirker os alle sammen. Fra i morgen, mandag, skal alle, der rejser mellem Danmark og Sverige underlægges ID-kontrol.

Europa har i 2015 modtaget over en million flygtninge. Det lægger selvsagt et enormt pres på de lande, som tager imod flest. Og når EU fejler i at finde fælles løsninger, har de enkelte lande kun en løsning tilbage. De må selv prøve at læse problemerne. Og så ser vi grænsebommene falde ned en efter en.

Jeg tror på Europa. Jeg tror på, at vi er stærkere sammen end hver for sig. Og jeg tror på, at den eneste langsigtede løsning er en fælles løsning.

Det paradoksale i denne situation er, at en grænsebom ikke løser nogen problemer. Tværtimod. Vi vil stadig have over en million flygtninge i Europa. Vi vil stadig have ni lande, der tager slæbet i EU. Vi vil stadig have samfund, som simpelthen ikke kan magte flere, mens vi vil have områder i Europa, som stort set ingen flygtninge tager. I morgen, når Sverige indfører grænsekontrol skubber de problemet sydpå – til Danmark. Det kan tvinde os til at indføre grænsekontrol og skubbe problemet videre sydpå – til Tyskland, som igen kan være tvunget til at skubbe problemet sydpå. Sådan kan vi fortsætte indtil vi de facto har ophævet den fri bevægelighed i EU til skade for EU’s borgere og virksomheder.

Er det, den vej vi vil gå? Det er ikke den vej, jeg ønsker at se EU bevæge sig i.

Krisen i Grækenland i sommer viste, at EU kan handle resolut og i enighed. Men den viste også, at det kræver et enormt pres før, vi sætter os ned med den nødvendige forhandlingsvilje og finder løsningerne frem fra skuffen. Grænsekrisen må ikke nå så langt, før vi finder fodslag for en fælles løsning.

Vi har allerede løsningerne. Vi ved, hvad der skal gøres. Men som sædvanlig kniber det med at vi flytter os fra at tale om problemerne til at handle på dem. Vi skal først og fremmest sikre vores ydre grænser. Det siger sig selv, at vi ikke kan have indre åbne grænser, hvis den ydre grænse er hullet som en si. Dernæst skal vi have fat i roden af problemet. Assat i Syrien og Daesh (den såkaldte islamiske stat i Syrien og Irak). Det er dem, der sender millioner af mennesker på flugt. Skal flygtningestrømmene stoppes, skal vi skabe fred og stabilitet i Syrien og Irak. Det kan ikke opnås i en verden, hvor Assat skaber skræk og rædsel i syd og Daesh i nord. Endelig skal vi genfinde den europæiske solidaritet. Ni lande kan ikke bære hele byrden for 28 lande. Vi må alle løfte vores del af ansvaret. Danmark tager sin del af ansvaret, ligesom Sverige og Tyskland, men mange lande vender ryggen til og hygger sig i smug. Det må høre op.

Vi hænger sammen i EU. Vores økonomier er integrerede, vores samfund hænger sammen og mange europæere benytter sig af den fri bevægelighed til at rejse frit mellem EU-lande. Vores frihed og velstand er ikke kommet af sig selv. Vores forældre og bedsteforældre har arbejdet hårdt for den. Det er vores opgave at passe godt på den. Det gør vi ikke ved at isolere os. For et lands isolation vil påvirke os alle. Vi skal passe godt på Danmark. Det gør vi bedst ved at sikre et effektivt europæisk samarbejde, der leverer fælles svar – ikke snakke-svar – men konkrete politiske svar på fælles problemer.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Ulla Tørnæs er medlem af Europa-Parlamentet for Venstre siden 2014, hvor hun er næstformand i beskæftigelsesudvalget og medlem af udvalget for det indre marked. Ulla Tørnæs var valgt til Folketinget for Esbjerg-Kredsen fra 1994 til 2014, hvor hun fra 2001 – 2005 var undervisningsminister og fra 2005-2010 var udviklingsminister. Ulla Tørnæs blogger om europapolitik og om Danmarks rolle i EU.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
28.05.17, 17:47
Fra humanitært arbejde til hjælp til menneskesmuglere. Læs mere
Af Camilla Schwalbe
28.05.17, 11:35
"De trænger til at vide, at den understrøm af mistroiskhed og fordømmelse, som mange af dem (op)lever med i hverdagen, ikke deles af os alle". Læs mere
Af Finn Slumstrup
27.05.17, 12:47
Vi kan lære af debatkulturen i vort sydlige naboland. Læs mere
Af Maria Bille Høeg
26.05.17, 14:04
Når kommunerne sidder på hænderne, går det ud over de ledige. Læs mere
Af David Trads
26.05.17, 13:25
Tak for denne gang. Det har været en fornøjelse at diskutere med jer. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
26.05.17, 09:59
Aftalt spil ødelægger sporten og skal bekæmpes med alle midler Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
25.05.17, 18:07
Kristendommen lærer, at myndighederne skal bruge sværdet til at skræmme dem, der gør det onde, dvs. terroristerne. Alligevel prædiker mange kirkelige magthavere det modsatte. Læs mere
Af Signe Munk
25.05.17, 14:09
Det var ikke nok at smide udtrådte løbesko på Finansministeriets trappe. Men ministeren må forstå, at der er grænser for, hvor meget man kan øge tempoet på sygehusene. Læs mere
Af Mikael Jalving
25.05.17, 12:43
Jeg tæller ikke længere angrebene og orker ikke at læse mere om den ene, den anden, den tredje araber, som sprænger vesterlændinge i luften eller kører dem ned med lastbiler. Læs mere
Af Erik Winther Paisley
25.05.17, 11:29
Ida Auken slukker sit fjernsyn, når hun hører om terrorangrebet i Manchester. Så terroristerne ikke vinder. Gid de piger i Manchester kunne have lukket døren ud til Salman Abedi, så terroristen ikke vandt. Gid de familier kunne lukke deres sorg, så terroristerne ikke vandt. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her