*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Muslimsk manifest og imam-uddannelse

Dansk Islamisk Centers praksis er ikke i overensstemmelse med ligestillingsloven. Der undervises i hadith om dødsstraf for frafald.

I kølvandet på TV2s dokumentarserie ”Moskeerne bag sløret” har imamerne Waseem Hussain, Naveed Baig og Fatih Alev fra Dansk Islamisk Center skrevet kronikken ”Moskeerne uden slør” (Jyllands-Posten d. 12.03.2016), hvor de annoncerer, at de ”i den kommende fremtid lægge[r] op til et manifest, der tager udgangspunkt i en dansk-muslimsk virkelighed”. De er varme fortalere for en dansk imam-uddannelse, og placerer da også sig selv som privilegerede samarbejdspartnere i det projekt.

Det er selvfølgelig prisværdigt, at nogle muslimske kredse søger at skabe forudsætningerne for en dialog, efter at TV2’s dokumentar har rystet mange danskere i deres grundvold. Det er dog stadig vigtigt, at vi alle holder hovedet koldt og er bevidste om, hvilke forventninger vi har til hinanden.

Nu er det jo SF’ere, der først og fremmest har udtalt sig om værdien af en dansk imamuddannelse/certificering, så specielt fra et SF-synspunkt er der god grund til at være opmærksom. Hvis man bevidst eller ubevidst kigger efter en form for ”SF-islam”, ligesom vi har en slags ”SF-kristendom”, altså en humanistisk religion hvor ligestilling er i højsædet og dødsstraf aldrig kan forsvares, så vil man nok blive skuffet.

For at forebygge frustrationer og misforståelser er det vigtigt fra start ikke at fortabe sig i smukke, men uforpligtende ord. Det er nødvendigt at være meget konkret, for at få identificeret hvor enderne kan mødes og ikke mødes.

For eksempel finder man på Dansk Islamisk Centers hjemmeside følgende retningslinjer for vielse udført i moskeen (http://dicenter.dk/services/aegteskab/). :

2. I skal have aftalt en mahr (kvindens medgift, den aftaler I selv)

3. I skal have mindst to mandlige vidner eller et mandligt og to kvindelige vidner

Disse retningslinjer er i overensstemmelse med gængs islamisk retspraksis, som foreskriver, at manden skal give kvinden medgift ved indgåelse af ægteskab, samt at en kvinde tæller det halve af en mand i retslig sammenhæng, dvs. at der skal to kvinder til for at opveje en mand. Dette er ikke i overensstemmelse med den danske ligestillingslov, som i § 1 stipulerer at lovens formål er at ” modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn”.

D.I.C. skriver endvidere, at for at sikre kvindens rettigheder bedst muligt, ”hvor det samtidig er i overensstemmelse med islam”, skal nogle bestemte betingelser skrives ind i ægteskabskontrakten. Eksempel: ”hvis manden skulle involvere sig i polygami, så gives kvinden retten til at give sig selv skilsmisse.” Dette er en supplerende rettighed, kvinde gives, da det ellers i islam er ”manden, der har retten til at give skilsmisse”. Så nok får kvinden mulighed for at komme ud af et ægteskab, hvis manden gifter sig med en kone mere (hvilket i 8 moskeer blev nægtet Fatma fra TV2-dokumentaren). Men samtidig sættes der ikke spørgsmål ved retten til polygami (som er forbudt i Danmark), den betinges bare af, at den første kvinde accepterer det. Der er i øvrigt ikke ligestilling, for så ville polyandri også være tilladt, altså at en kvinde gifter sig med to mænd.

Ligeledes håndhæver D.I.C. følgende betingelse: at ”kvinden gives mulighed for, at hun kan få opløst sit ægteskab, hvis manden ikke overholder hendes rettigheder”. Det bliver ikke udspecificeret hvorvidt det er hendes rettigheder ifølge dansk lov eller ifølge islamisk lov, og det gør en markant forskel.

Kvindens rettigheder ifølge islam står beskrevet i bogen Minhaj al-Muslim, som jeg indsamlede i forbindelse med mit feltarbejde i danske moskeer i 2011. Den bruges i undervisningen af unge, og gør således rede for kvindens rettigheder: Manden skal respektere og ære hende, og beskytte hendes ære. Han skal give hende føde og klæder. Hun har også ret til, at manden skal beskytte hende mod Helvedes ild, og hvordan gør han det? Det gør han ved at sørge for, hun overholder islamisk lære. For eksempel skal han sørge for, at hun bærer tørklæde. Der står også at ”He must also discipline her if he fears recalcitrance on her part in the way that Allah the Almighty has ordered women to be disciplined (…) he may beat her lightly, not in the face and not in a bruising manner or one which would cause bleeding, tearing of the skin, breaking of the bone or the like”. Så ifølge denne bog hører det altså ind under punktet ”kvindens rettigheder ”, at manden slår hende, hvis hun er genstridig. (Med henvisning til Koranens vers 4,34). Fordi den slags litteratur cirkulerer i moskeerne, er det væsentligt, at DIC får præciseret, hvad de mener med ”kvindens rettigheder”. Er det eksempelvis hendes ret til at vælge ikke at bære tørklæde, eller er det hendes ”ret”, at manden ”disciplinerer hende” til at gå med tørklæde, hvis hun ikke ønsker det?

Nogen vil hævde, at DIC’s betingelser for at indgå en ægteskabskontrakt er et skridt i retning af mere ligestilling, når man sammenligner med hidtidig praksis i moskeerne. Det vil umiddelbart også være min vurdering, men ligestilling som defineret i dansk lov er det ikke.

De tre kronikunderskrivere nævner selv stening, så lad os bare trække den gamle hest af stalden også – i sammenhæng med de andre såkaldte hudud-straffe, dvs. straffe, som Allah ifølge islamisk doktrin har fastsat, og som mennesker aldrig må lave om på. Stening hører ind under loven for, hvornår man må slå en muslim ihjel (for vantro gælder der andre regler, dem må vi tage en anden gang). Det har forarget danske seere, at man i Grimhøj-moskeen underviste i den slags. Men reglerne for, hvornår man må slå en muslim ihjel figurerer altså også i undervisningsmateriale fra Dansk Islamisk Center. Det drejer sig om Imam Nawawis 40 hadith, som DIR beskriver således: ” Imam Nawawis 40 hadith er en hadithsamling, der indeholder de mest fundamentale ting enhver muslim burde vide.”. Der står i hadith nr. 14:

"The blood of a Muslim may not be legally spilt other than in one of three [instances] : the married person who commits adultery; a life for a life; and one who forsakes his religion and abandons the community."

Nærmest ord for ord hvad TV2’s muldvarp hørte i Grimhøjmoskeen. Måske ikke så underligt, da det jo netop er klassisk islamisk doktrin... Tre ud af fire af DIC’s imamer har da også tidligere været i medierne på grund af netop disse hudud-straffe. Se Kristeligt Dagblad, hvor to af dem siger følgende om stening:

Abdul Wahid Petersen: ”De ting, som er givet i Koranen eller af profeten Muhammad i en utvetydig form, står for så vidt ikke til diskussion blandt muslimer. I samme øjeblik, vi ville sætte disse ting til diskussion, ville vi jo i bund og grund have erklæret os som ikke-troende på Allah og Hans budbringer, og ville dermed have stillet os selv uden for islam. Det får du naturligvis ikke nogen muslim til at gøre”. Fatih Alev bakker op: ”Det er en meget brutal form for straf. Men det er ikke vores egen mening om, hvad der er brutalt eller ej, der skal være bestemmende for, hvad det er, vi praktiserer. Vi går ofte galt i byen, når vi lader vores egne skøn bestemme, hvad der er rimeligt eller urimeligt. Det er kørt af sporet her i Danmark, fordi det her er vores egne synspunkter, der er normdannende. Sådan er det ikke i islam ”

Den tredje imam, Naveed Baig, kom i mediernes søgelys for ti år siden, da Jyllands-Posten d. 23.7.2006 afslørede en videooptagelse, hvor han prædikede således om frafaldne: ”Hvis han (en muslim, red.) ikke beder om tilgivelse eller lærer af sine fejl, har man ret til (pligt til) at dræbe ham”. Prædikenen var fra 1994, og var egentlig et oversættelse af en anden imams prædiken. Derfor kunne Naveed Baig have valgt at kalde det en ungdoms vildfarelse, eller at han var tolk for en imam, hvis standpunkt han ikke delte. I stedet valgte Baig ”ikke at udtale sig om, hvorvidt han stadig har disse holdninger”. Det har jo så fin lejlighed til at gøre nu.

DIC’s tre imamer kan have ændret mening siden, Men skal vi have den diskussion, må vi tage udgangspunkt i konkrete tekstpassager. Jeg har derfor til fri afbenyttelse lagt to tekster ud på min hjemmeside.

Det drejer sig om en samling af de 49 hadith, der omhandler stening, samt et kapitel fra bogen Islamic Penal System & Philosophy af Minhaj ul-Qurans chefideolog Tahir ul-Qadri. Han redegør i det valgte kapitel for den konsensus omkring hudud-straffe, som han mener karakteriserer sunni-islam. Det er den slags tekster, vi er nødt til at tage konkret afsæt i, hvis vores snak omkring hudud-straffe skal give mening.

Men hvorfor dog, kunne man spørge? Stening er jo ikke aktuelt i Danmark i dag. Nej, men det siger noget omkring vores menneskesyn, ligesom det siger noget omkring vores holdning til, hvorvidt dødsstraf burde indføres. Allervigtigst: Loven om at frafaldne skal straffes med døden har konkrete sociale og psykologiske konsekvenser for unge mennesker i det danske samfund, i dag. Unge mennesker med livet foran sig, som ønsker at bryde ud af et tungt konservativt religiøst univers, fordi de vil leve et frit liv, og måske er blevet ateister eller fritænkere. Men de tør ikke, fordi de er bange for at blive korporligt afstraffet eller myrdet, hvis de springer ud som sådan. I min undersøgelse At være muslimsk kvinde i Danmark deltog flere piger, som bevidnede dette. De var meget bevidste om den del af shari’a, der hedder dødsstraf for frafald. Hvis man vil hjælpe disse unge mennesker, som der bliver flere og flere af, kræver det et eksplicit opgør med denne hudud-straf i de muslimske miljøer. Her kan de tre imamer bag initiativet selvfølgelig spille en rolle, hvis de ønsker.

Summa summarum: Før vi overhovedet går ind i dialogen, skal vi være bevidste om, hvad vi forventer af hinanden. Der kan imamerne være tydelige på, hvad de forventer af en eventuelt imam-uddannelse, ligesom politikerne kan være tydelige på, hvad de forventer af islamiske autoriteter, hvis det skal give mening at tænke videre i de baner.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Tina Magaard (f. 1970) er lektor på Aarhus Universitet, på Institut for Forretningsudvikling og Teknologi. Tidligere konsulent for Integrationsministeriet og islamismeforsker ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet samt Center for Multireligiøse Studier, Aarhus Universitet. Nuværende forskningsprojekt fokuserer på integration på arbejdspladsen.
Seneste blogs
Af Jens-Kristian Lütken
17.10.17, 15:55
Politiet får ikke adgang til Europols databaser på mobilen Læs mere
Af Signe Munk
17.10.17, 14:45
Giv det perfekte menneske en fuck-finger. I stedet for at bygge glansbillederne op, så skal vi lade dem krakelere. Bare lidt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
17.10.17, 13:01
Som et forsvar for shariaråd siger detektors vært, at de kun er rådgivende organer som rådgiver i religiøse spørgsmål, og at det intet har med afgivelsen af domme at gøre. Det er direkte misinformation. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.17, 23:28
Jeg giver Nye Borgerlige en chance til at vise, hvad de kan. Læs mere
Af Harun Demirtas
16.10.17, 18:42
Når du åbner dørene op for nye moskeer og imamer, selv om du ikke en gang har styr på dem, der er i Danmark i forvejen, som opfordrer til drab på jøder tre gader væk fra synagogen, låser du mange jøder indendørs med beskyttelse fra politi og militær. Læs mere
Af Jens Kindberg
16.10.17, 11:56
Vi konkurrer i forvejen med andre lande. Lad os konkurrere noget mere internt. Læs mere
Af Josephine Fock
16.10.17, 09:59
Der er brug for indsatser, der øger trivslen hos de børnefamilier, som har oplevet krig og flugt på alt for nær hold. Det kræver, at regeringen udvider sit stramme fokus på beskæftigelse. Læs mere
Af Louis Jacobsen
15.10.17, 21:04
Der er mange på det fag- og ufaglærte arbejdsmarked, der gerne vil efteruddanne sig. Men vil vi have et arbejdsmarked, hvor det er let at hyre og fyre? Et arbejdsmarked, hvor vi altid skal være klar til at rykke os? Så må vi også indrette efteruddannelserne derefter. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
15.10.17, 14:59
Martin Ågerup sammenligner burkaen med Muhammedtegningerne – og så går det galt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
15.10.17, 10:59
Det vil ikke lykkes med en taktisk tilgang til islam, for så længe muslimer bliver ved med at kalde sig muslimer, uden at ændre på islam, så har vi de problemer vi har i dag, og det vil kun blive værre. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her