*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Aftaler er da noget, man holder

Når USA trækker sig ud af internationale aftaler, svækkes den liberale verdensorden.

Det er ikke længe siden, at Trump hæv USA ud af Paris-aftalen, hvor 195 ud af FN’s 197 medlemsstater underskrev aftalen. Kun Nicaragua og Syrien stod uden for aftalen. Nicaragua, fordi landet mente, at aftalen var for uambitiøs og manglede mulighed for sanktioner for medlemmer, der ikke levede op til aftalen. Nicaragua har i øvrigt som mål, at 90 % af deres energi inden for de næste tre år skal komme fra grønne energikilder. Grundet situationen i landet var det forventet, at også Syrien stod uden for Paris-aftalen.

Og nu står også verdens største økonomi udenfor. Det var ventet, eftersom præsident Trump lovede det i sin valgkamp, hvor han lovede at skabe flere arbejdspladser i USA, genåbne Midtvestens kulminer og kickstarte den amerikanske økonomi. Paris-aftalen stod efter sigende i vejen for at forbedre den amerikanske økonomi, og nu står USA sammen med Syrien og Nicaragua uden for aftalen.

Beslutningen om at trække sig ud af aftalen blev hyldet blandt mange af mine borgerlige venner. Ifølge dem er aftalen for dyr, det er utopisk at tro, at politikere kan beslutte, hvad der sker med fremtidens klima, og i øvrigt har Bjørn Lomborg altid ret. Naturligvis er det groft sat op, men ikke desto mindre er det netop hos Lomborg, mine borgerlige venner oftest finder belæg for deres påstand. Gyldigheden af disse argumenter er sådan set ikke det interessante i denne sammenhæng. Det interessante er at USA, der er verdens største økonomi, Vestens absolutte stormagt og før har stået last og brast om de vestlige værdier og vigtigst af alt har været garanten for den liberale verdensorden, nu vælger at se stort på lige præcis den verdensorden, man kunne forvente, at USA ville forsvare.

Den liberale verdensorden står i stærk kontrast til den anarkistiske verdensuorden. Hele fundamentet for det internationale samarbejde bygger på pacta sunt servanda - at aftaler skal holdes. Overholdes aftaler ikke, vil orden bryde sammen, tillid bryde sammen og anarkiet bryde ud. Det er ingen tjent med, for i anarkiet hersker kun den stærkestes ret, og den stærkestes ret er en dårlig ret.

Når USA vælger at stå uden for det globale samarbejde, tager andre over og viser vejen. Med Frankrig og Tyskland i spidsen afholdes der møder med Kina, Indien og Canada, hvor der laves aftaler om investeringer i forskning, teknologi og infrastruktur for at omlægge så meget som muligt til grønne energikilder. Alt dette bliver USA ikke en del af, og det kan vise sig at være utrolig uheldigt for Vesten, at USA bliver hægtet af. For når store lande, der ikke følger Vestens idealer, gør klar til at omlægge til grøn energi og selv lande som Saudi Arabien er ved at gøre sig klar til en post-olie-økonomi, så er det vigtigt, at Vesten står sammen og den største spiller ikke bliver hægtet af, for så står vores idealer svagere.

For det bliver virkeligheden. Kina bliver den store ”klimamagt”. Kineserne investerer mere i grøn energi end Europa og USA gør til sammen. Kina har et klart politisk om med at tjene mange penge på at udvikle grøn teknologi og sælge det til resten af verden, og det lader til at de lykkes med det uden problemer og uden megen konkurrence, når netop stormagter som USA melder sig ud af kampen. Det medfører desværre også helt naturligt, at mange lande vil kigge mod Kina og lade sig inspirere af deres kultur og deres værdier i stedet for at kigge mod Vesten. Det sker allerede flere steder i Afrika, hvor Kina allerede investere massivt. Det er en utrolig uheldig situation, især fordi Kina ikke just er kendt for at bekymre sig sønderligt om menneskets værdi og frihed. Derfor er det vigtigt, at vi i Vesten holder fast i at kæmpe på alle fronter. Der er ikke råd til at overlade scenen til frihedsfjendske og autoritære regimer.

Et forsvar for den liberale verdensorden er derfor nødvendigt, også når det handler om Paris-aftalen, for selve styrken i den liberale verdensorden er, at man kan udstikke en retning globalt, som alle bevæger sig imod. Både når det gælder menneskerettigheder, fred og klima.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Søren Nielsen (f. 1994) klassisk liberal, landsformand for Liberal Alliances Ungdom, der kæmper for et Danmark og en verden, hvor individet kommer før kollektivet.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
27.06.17, 17:38
I så fald skal han stort set ophæve tyngdeloven. Læs mere
Af Camilla Schwalbe
27.06.17, 13:26
Jeg bliver forarget, og er lige ved at gå i fælden, men så minder jeg mig selv om, at mediestanden er ukritisk, og at virkeligheden sjældent afbilledes proportionelt i medierne. Læs mere
Af Christina Egelund
27.06.17, 12:51
Jeg tænker på jer i disse dage, når jeg læser og hører debatten om nutidens curlingforældre. I vil på Roskilde, selvfølgelig vil I det. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
27.06.17, 12:34
DR- dokumentar tegner et nyt billede af hele EU-sagen. Læs mere
Af Jens Kindberg
27.06.17, 11:48
Udlændingedebatten raser som aldrig før i landet, hvem kan stramme mest? Læs mere
Af Harun Demirtas
27.06.17, 10:13
Jeg nægter at høre på en minister, der efterlader syge børn og svage patienter i deres seng uden menneskeligt hensyn. Læs mere
Af Siddik Lausten
26.06.17, 17:46
Selvfølgelig skal statsministeren ønske ”glædelig Eid”. Og måske var der langt flere danskere, der skulle gøre det samme. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
26.06.17, 09:48
Den tid hvor der blev røget pibe på trænerbænken er desværre forbi Læs mere
Af Mikael Jalving
25.06.17, 17:33
Menneskesyn er forklædt religiøsitet, det er åndelighed i metermål: Enten har du det rigtige menneskesyn eller også er du et dumt svin. Læs mere
Af Finn Slumstrup
24.06.17, 09:41
Hvorfor taber Fyn i kampen om statslige arbejdspladser? Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her