*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Fremgang forudsætter individ og ejendomsret

Socialisterne anerkender ikke individets ejendomsret og derfor ikke udgangspunktet for en bedre verden.

At en liberal går ind for skattelettelser er lige så sikkert som amen i kirken. Den sang er blevet sunget om og om igen, men når socialisterne galer i sky om konfiskering af alle indtægter over 3 millioner om året i lighedens højhellige navn, ja så må man synge sangen endnu engang. I et forsvar for ejendomsretten, et forsvar for forskelligheden og ikke mindst i et forsvar for fremtidens banebrydende og livsforandrende opfindelser.

Den franske præsidentkandidat Jean-Luc Mélenchon fra den yderste venstrefløj foreslog at indføre et skatteloft, hvor alle indkomster over 400.000 euro (svarende til 3 millioner danske kroner) skulle beskattes med 100 %. Et forslag, der ramte lige i hjertet på den danske venstrefløj også. Og det ikke første gang og nok ikke sidste gang, vi hører socialisterne blæse til angreb på ejendomsretten i et forsvar for ligemageriet.  

Socialisterne accepterer ikke ejendomsretten. De mener, den giver ulighed og skaber en skævvridning mellem de mennesker, der producerer meget, og dem, der producerer mindre. Her ses de store filosofiske uenigheder mellem socialisterne og liberale. Hos socialisterne tilhører ejendommen fællesskabet, og ingen enkelt person kan erhverve sig ejerskab over noget (udover måske sin tandbørste) - der er individet opløst i kollektivet. Liberale erkender individet som udgangspunktet og slutpunktet. Her går individets ret forud for kollektivets magt. Her ønsker man at beskytte den enkelte mod overgreb fra kollektivet. Også på individets ejendom. For det må naturligvis være sådan, at hvis man ejer sig selv som individ, så må man også eje resultatet af sit arbejde. Når slagterlærlingen, der er ansat under sin læremester, skærer kød mod betaling til en fast løn, så kapitaliseres hans produktivitet i den frivillige transaktion mellem sælger og køber og i aftalen mellem arbejdstager og arbejdsgiver. Slagterlærlingen får sin løn, og den er hans. Ingen andre har i udgangspunktet ret til den, for det er hans arbejde og hans hænder, der har arbejdet for den værdi, lønnen repræsenterer. Det er, fordi han som individ ejer sig selv og dermed frugten af sit arbejde.

Heldigvis er det da sådan. Historisk set er velstanden først vokset, når man har kunnet sikre ejendomsretten. Og i de områder, hvor man har ophævet ejendomsretten og lagt den i hænderne på staten, har fattigdom og ødelæggelse fulgt. For fattigdom er nemt at skabe, da fattigdom er udgangspunktet. Fattigdom er ikke noget, man genererer. Fattigdom er den oprindelige tilstand, udgangspunktet og begyndelsen for alle. Det er klart, at siden starten af menneskets historie, hvor fattigdommen var størst og, hvor der var flest udfordringer at overvinde, at var det ikke for overleveringen af ejendele og viden fra generation til generation, hvilket ikke havde været muligt uden en form for ejendomsret, ja så havde vi ikke været meget længere i dag, end vi var den gang.

Og vi skylder de kommende generationer at værne om den velstand, vi allerede har, og om den velstand der vil blive skabt i vores tid. Men hvorfor ikke give de kommende generationer endnu mere? Ligesom forældre der vil gøre alt for deres børn ved at sørge for, de får de bedste forudsætninger i deres liv, hvorfor skal vi som samfund så ikke give de kommende generationer de bedste forudsætninger for at optimere deres liv? Ved at optimere og tilskynde vækst i vores egen tid, så forbedrer vi de kommende generationers liv. Vi ved jo allerede, hvordan vi bedst skaber mere velstand –  ved en god beskyttelse af ejendomsretten.

Et simpelt eksempel kunne være at fjerne den ødelæggende topskat. Nyt og overraskende, det ved jeg, men det er vigtigt og essentielt. Ved ikke at frarøve borgerne de sidst tjente penge skabes der mulighed for både øget forbrug og velstand for den enkelte, men også investeringer i projekter, der har potentiale til at forandre vores dagligdag markant. Projekter, der kan give os mere tid til de ting, vi sætter pris på, om det er at være sammen med familien mere, rejse verden rundt eller cykle en tur, så er det goder vi har råd til, fordi vi endelig har løsrevet os fra fattigdommens tunge lænker. Det har vi på grund af mennesker, der har satset på projekter, der har øget vores produktivitet og givet os mere velstand og frihed.

Naturligvis vil ikke alle projekter være lige vellykkede. Ikke alle projekter vil være banebrydende og livsforandrene, men hver nyt projekt er et lille skridt på vejen til at tænke på nye måder, og det giver potentialet til at forandre vores liv. For eksempel ser vi velhavende mennesker investere i projekter som kvantecomputere. En kvantecomputer er en computer, der er hurtigere, end vi næsten kan begribe, og med fungerende kvantecomputere vil vores hverdag i sandhed kunne ændres til det bedre. Og de investeringer forekommer, fordi velhaverne har kapitalen til det, og fordi de er risikovillige. Ved at fjerne topskatten vil der være endnu mere af sådan en kapital til at investere i projekter som banebrydende og ny teknologi, der ikke nødvendigvis bliver til noget. De vellykkede projekter kommer os alle til gode, mens kun få personer bærer risikoen ved mindre vellykkede projekter. Jo flere penge folk har mellem hænderne selv, jo mere risikovilligkapital er der, og ofte er den kapital langt mere risikovillig, end hvis man fra statens side postede penge i et projekt. For såfremt staten skulle gøre det, ville den (og dermed skatteborgerne) hæfte for den fejlslagne investering, og så måtte nogen stå til regnskab for, at staten har bevilliget penge til et ”dødfødt projekt”. Den slags er staten ikke god til. Vi kan jo blot kigge på de mange kuldsejlede projekter i forbindelse med diverse IT-systemer hos SKAT. Derudover de åbenlyse komplikationer ved at staten skal investere i opstartsprojekter, hvor korruption i forbindelse med vennetjenester kan føre til problemer. Det undgår man ved at private aktører står for det. De står nemlig ikke til ansvar for hverken kollektivets penge eller vælgere i brugen af deres penge. De står kun til ansvar for sig selv, og de kender konsekvenserne af for mange dårlige investeringer.

Det er derfor skræmmende, at venstrefløjen er villig til at sætte fremtiden over styr og ændre samfundet fra at tage udgangspunkt i det enkelte menneske til at tage udgangspunkt i kollektivet. Fremskridt udspringer i højeste grad fra individet og dennes ret til sin egen krop og produktet af sit eget arbejde. Det viser også, at skattespørgsmål ikke udelukkende handler om samfundsøkonomi, men også om en erkendelse af menneskets ret. For i den erkendelse ligger opskriften på en rigere verden. Derfor er et forsvar for ejendomsretten og det enkelte menneske nødvendigt. Vi må sikre ejendomsretten; for fornyelsens, for velstandens og for fremtidens skyld.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Søren Nielsen (f. 1994) klassisk liberal, landsformand for Liberal Alliances Ungdom, der kæmper for et Danmark og en verden, hvor individet kommer før kollektivet.
Seneste blogs
Af Olav Skaaning Andersen
21.10.17, 12:57
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her