*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Socialdemokratisk leverpostej i blå nuancer

Uden store visioner bliver Danmark aldrig liberalt.

Kan man overhovedet have en liberal regering i et land, der er så indpakket i socialdemokratisk leverpostej og giver bobleplast til alle borgere i vuggegave?

De borgerlige har været ved magten i over 600 dage, og på tirsdag har den nuværende Trekløver-regering 100-dages-jubilæum. Vi har dog ikke set noget visionært siden. På trods af at CEPOS kaldte regeringsgrundlaget for det mest liberale regeringsgrundlag nogensinde, så er de liberale resultater udeblevet.  
Jo, bevares, der er mindre resultater at hive fat i, men ikke nødvendigvis noget, der ikke ville kunne være sket i en socialdemokratisk regering. På den måde kommer de borgerlige ind i en ond spiral; vi lever i et socialdemokratisk land, så vi tør ikke at tale liberal værdipolitik i frygt for vælgerne. Det fører naturligt med sig, at der ikke kommer opbakning til liberal politik i et socialdemokratisk land, hvilket kun fører til en endnu større frygt for at snakke liberal politik. Men hvis vi aldrig bryder den onde spiral, og ikke tør tale liberal værdipolitik, så vil vi altid komme til at leve i et socialdemokratisk land.

Det tog 513 dage fra S, SF og R gik i regering til de i 2013 fremlagde en vækstpakke, der på mange punkter var borgerlig, og tilmed fik ros fra CEPOS. Den blev også indgået med de borgerlige -og ikke regeringens støtteparti. Den nuværende borgerlige regering er ikke lykkedes med at få noget tilsvarende ambitiøst igennem, og det er på trods af at borgerlige har været ved magten længere.

Socialdemokratiet forvandler sig ved magten og viser en evne til at føre borgerlig politik samt samarbejde hen over midten. Nødvendighedens politik, ville de nok kalde det.  Spørgsmålet er blot, hvor er de borgerlige ambitioner, når de er ved magten, og hvor er samarbejdsvilligheden? Den er ingen steder at finde, og derfor må man tage den idepolitiske kamp. Der bør som minimum komme forslag, der er tilsvarende, fra en borgerlig regering.

Liberal Alliance sagde ved sidste valg, at de ikke var bange for at vælte en V-ledet regering, hvis den førte socialdemokratisk politik. Nu har vi ganske rigtigt ikke længere en V-regering der fører socialdemokratisk politik. Nu har vi en V-LA-K-regering, der fører socialdemokratisk politik. Det får mig tilbage til, om det er muligt at have en liberal regering i et land, der siden den universelle velfærdsstats udrulning er sovset ind i socialdemokratisk ideologi og grundsyn. Det er en skam. Det er en skam, at man som regering, eller som liberalt parti i folketinget, ikke tør sige, at vi har brug for et fundamentalt opgør med den universelle velfærdsstat. Og det er en skam, at man ikke tør kæmpe den idépolitiske kamp, mens man sidder i regering. For den idépolitiske kamp er forudsætningen for parlamentarisk succes. Hvis ikke vi kan vinde kampen om de bedste idéer, og tør sætte os op imod den gængse opfattelse - nemlig at vores velstand er på grund af velfærdsstaten og ikke på trods af velfærdsstaten, så spiller vi på den socialdemokratiske ideologis spillebræt, og her vinder liberale ingen kampe. Vi skal i stedet erobre spillebrættet.

Uagtet den parlamentariske situation må det siges at være regeringens, eller i hvert fald de liberale partier i regeringens, ansvar at spille ud, ikke kun på den realpolitiske arena - men også på den idepolitiske. Konsekvensen af ikke at gøre det, er status quo. Jovist, der bliver rykket decimaler ved finanslove i den ene og i den anden retning alt efter hvordan konjunkturerne og det internationale marked ser ud, men ikke noget der batter. Og så får vi aldrig et liberalt land.

Jeg savner idealismen, visionerne og ambitionerne fra en liberal regering. Måske kan det reelt ikke lade sig gøre, men derfor må man gerne -også som regering, turde drømme og sætte barren højt. Ellers bliver man aldrig andet end en højreorienteret afart af den socialdemokratiske leverpostej.  

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Søren Nielsen (f. 1994) klassisk liberal, landsformand for Liberal Alliances Ungdom, der kæmper for et Danmark og en verden, hvor individet kommer før kollektivet.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
17.10.17, 15:55
Politiet får ikke adgang til Europols databaser på mobilen Læs mere
Af Signe Munk
17.10.17, 14:45
Giv det perfekte menneske en fuck-finger. I stedet for at bygge glansbillederne op, så skal vi lade dem krakelere. Bare lidt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
17.10.17, 13:01
Som et forsvar for shariaråd siger detektors vært, at de kun er rådgivende organer som rådgiver i religiøse spørgsmål, og at det intet har med afgivelsen af domme at gøre. Det er direkte misinformation. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.17, 23:28
Jeg giver Nye Borgerlige en chance til at vise, hvad de kan. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her