*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Danskerne kan lære meget af afrikanerne

Danskerne er blandt de mindst høflige europæere viser en undersøgelse. Det behøver vi ikke være stolte af.

Jeg er hjemme i trygge Danmark efter mere end tre ugers fantastisk ferie i Afrika. En uge på Zanzibar og et par uger i Sydafrika.

Jeg tog afsted på trods af min frygt for det lidt ukendte. En frygt for, at mit trygge vestlige liv med en levestandard, der er fjern for den gennemsnittelige afrikaner, slet ikke kunne tilfredsstilles. For hvordan skulle jeg dog klare at opholde mig en halv dag i en lille lufthavn i Dar Es Salaam? En lufthavn, der mest af alt minder om en halvsmadret forladt industribygning i 1980’ernes København? Hvordan skulle jeg klare at sætte min tillid til de chauffører, der skulle køre mig rundt på grusveje, der får markveje i Danmark til at fremstå som perfekte moderne motorveje? Og hvordan skulle det mon gå med min nærmest patetiske tilgang til præcision for aftaler for slet ikke at tale om renlighed i forbindelse med madlavning? Jeg overlevede, og jeg er kommet tilbage med en kærlighed til den lille del af Afrika, jeg nåede at møde.

For nogle uger siden læste jeg, at Danmark er blandt de folkefærd, der er mest uhøflige i Europa – det undrer mig ikke, at vi havner der. Tidligere er det kommet frem, at mange turister finder danskerne mindre høflige end andre befolkninger, ligesom danskernes service er mangelfuld. Det undrer mig heller ikke. Jeg ser hobetal af danskere, der blot går forbi forvirrede turister med opslåede bykort omkring Hovedbanegården i København. Alt for få byder dem velkommen til Danmark. Alt for få hjælper dem med at finde vej. Det er grundlæggende for dårligt, for turisterne kommer for at se og opleve vores smukke land – og de betaler faktisk ret mange penge for det. For Danmark er for de fleste andre befolkninger et meget dyrt land at besøge.

Men min oplevelse i Afrika de sidste uger var så fjern fra det, som vi danskere tilbyder vores lands gæster. Her er blot få eksempler på den overvældende grad af glæde, smil, interesse og hjælpsomhed, vi mødte.

På det hotel, hvor min rejsekammerat og jeg boede på Zanzibar, blev vi hver morgen mødt af en kvindelig tjener med verdens største og måske smukkeste smil. Hun spurgte til, hvordan vi havde det, og om vi havde sovet godt. Vi var oftest trætte og måske lidt ugidelige, men hun fik os straks til at smile, samtidig med at hendes serviceniveau var så langt fra det vi danskere eller turisterne møder på cafeerne i København.

På den glimrende restaurant på stranden, hvor vi spiste en aften ca. to meter fra vandkanten og til lyden af havets brussen, blev vi mødt af en lige så smilende tjener, Happy, som ikke bare servicerede os glimrende. Hun sikrede, at køkkenet holdt længere åben, så vi kunne få noget mad. Hun spurgte interesseret til os. Hun ville faktisk gerne lære os at kende og høre om det lille kolde land, vi kom fra, og vi fortalte stolt om Danmark.

Da knappen på mine ellers helt nye bukser faldt ud, mens vi dansede i sandet til lyden af glade afrikanere og til toner, som var fremmede for mig, åbnende Kalou sin lille butik, der ellers havde været lukket i flere timer, for mig. Han solgte mig et bælte, så jeg kunne danse videre.

På vores safari i Sydafrika mødte vi Salou, der er leder af den camp, vi skulle bo i. En mand omkring 40, der straks så, at vi slet ikke lignede de klassiske safarigæster, der går i seng klokken 21 uden at få et glas vin efter maden. Han sendte hver aften en flaske hvidvin med os op til vores lille stråtækte hytte, og han tilbød sågar at komme forbi den sidste aften og lære os at lave bål – for hverken min rejsekammerat eller jeg er de fødte spejdere.

Og sådan var det altid. Om vi stod på gaden i Johannesburg og var i tvivl om, hvor nærmeste supermarked var. Om det var den natklub, vi frekventerede, og hvor vi tydeligt var blandt de få hvide, så blev vi budt velkommen til deres land – de spurgte interesseret og fortalte selv engageret om deres land. Eller den ældre taxachauffør, der kørte os fra lufthavnen i Cape Town, og som stolt gav os en guidet tur gennem alle de områder, vi passerede, og som stolt fortalte om den dag, han stod og ventede på, at Mandela skulle løslades fra Robben Island.

Og ja – jeg ser helt bort fra, at mange turister på Zanzibar nærmest blindt kører forbi lerhytter uden vand og elektricitet og forbi skræmmende fattigdom, inden turisterne kører ind bag de hvide murer, som skærmer af til de hoteller, der tilbyder levestandarder, der er fjern for de fleste på Zanzibar.

Og jeg ser bort fra, at Sydafrika er elendigt ledet af korrupte politikere, at uligheden er helt uacceptabelt høj, og at politikerne slet ikke gør nok for deres alt for fattige befolkning. Og jeg ser ligeledes bort fra, at vi ikke bare kunne gå rundt i gaderne i Sydafrika efter mørkets frembrud pga. kriminalitet, der får den mest hårdkogte wanna be bande-idiot fra Nørrebro til at ligne en skoledreng på vej til første skoledag.

Jeg anerkender, at jeg naturligvis kun har besøgt to lande i Afrika, som ikke nødvendigvis kan siges at være repræsentativ for resten af Afrika – men vi kan i Danmark stadig lære rigtigt meget af de afrikanere, vi mødte på vores vej.

Vi kan lære at være venlige overfor de, som besøger vores land. Vi kan lære at smile til ham eller hende, der passerer os på gaden. Vi kan lære at spørge om folk har det godt – og spørge ind, hvis personen faktisk siger, at han eller hun har en dårlig dag. Vi kan lære at være meget mere høflige.

At besøge den del af Afrika, som vi gjorde, var en øjenåbner. Jeg lærte at koble af. At være ligeglad med, at en afrikansk time i bil nok svarer til det dobbelte i vores tidsregning. Men jeg kan lære mere: Jeg kan lære at stoppe op, når turisterne står ved Hovedbanegården med opslået bykort og ikke lige kan finde deres hotel eller lejlighed. Måske kan I lære det samme – for det klæder ikke danskerne, at være uhøflige, tilknappede eller give dårlig service. Hverken overfor turisterne, der kommer til Danmark eller overfor hinanden i Danmark. Så lad os lære lidt af bl.a. afrikanerne, der oftest smiler, siger hej og spørger ind til, hvordan folk har det – og ikke mindst giver fantastisk service.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Siddik Lausten (f. 1977) er fra Aarhus, men bor på Vesterbro i København. Han er butiksuddannet og cand.mag. og arbejder nu som gymnasielærer, hvor han underviser i samfundsfag og historie. Han holder foredrag med fokus på mønsterbrud og social arv med udgangspunkt i egen opvækst. Siddik Lausten er tilhænger af den danske velfærdsmodel og humanismen. Begge dele er under pres i disse år, mener han.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.17, 23:28
Jeg giver Nye Borgerlige en chance til at vise, hvad de kan. Læs mere
Af Harun Demirtas
16.10.17, 18:42
Når du åbner dørene op for nye moskeer og imamer, selv om du ikke en gang har styr på dem, der er i Danmark i forvejen, som opfordrer til drab på jøder tre gader væk fra synagogen, låser du mange jøder indendørs med beskyttelse fra politi og militær. Læs mere
Af Jens Kindberg
16.10.17, 11:56
Vi konkurrer i forvejen med andre lande. Lad os konkurrere noget mere internt. Læs mere
Af Josephine Fock
16.10.17, 09:59
Der er brug for indsatser, der øger trivslen hos de børnefamilier, som har oplevet krig og flugt på alt for nær hold. Det kræver, at regeringen udvider sit stramme fokus på beskæftigelse. Læs mere
Af Louis Jacobsen
15.10.17, 21:04
Der er mange på det fag- og ufaglærte arbejdsmarked, der gerne vil efteruddanne sig. Men vil vi have et arbejdsmarked, hvor det er let at hyre og fyre? Et arbejdsmarked, hvor vi altid skal være klar til at rykke os? Så må vi også indrette efteruddannelserne derefter. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
15.10.17, 14:59
Martin Ågerup sammenligner burkaen med Muhammedtegningerne – og så går det galt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
15.10.17, 10:59
Det vil ikke lykkes med en taktisk tilgang til islam, for så længe muslimer bliver ved med at kalde sig muslimer, uden at ændre på islam, så har vi de problemer vi har i dag, og det vil kun blive værre. Læs mere
Af Annika Smith
15.10.17, 10:13
Så kunne jeg føre panodilpolitik og håbe, at vælgerne ikke opdagede symptombehandlingen Læs mere
Af Mikael Jalving
15.10.17, 08:23
Tænk, hvis de nationale forpligtelser stod over de internationale forpligtelser. Tænk, hvis opgaven var bunden, ikke en fri leg eller tumleplads for kaospiloter. Læs mere
Af Jens Kindberg
14.10.17, 10:03
En tidligere socialdemokrat og tidligere DF'er, nu NB, betvivler om jeg er konservativ. Her er mit svar. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her