*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Argumenterne mod det muslimske tørklæde er ustyrligt svage

Den offentlige sektor skal gå forrest i inklusionen på arbejdsmarkedet, og skal naturligvis ikke forbyde at kvinder må bære tørklæde eller andre i bærer et kors.

Tørklædedebatten er tydeligvis evigt aktuel i Danmark. Flere politikere, naturligvis med Dansk Folkeparti i spidsen, kæmper for at offentligt ansatte ikke må bære tørklæde på jobbet. Andre mener ligefrem, at det muslimske tørklæde skal være helt forbudt i Danmark. Det ligger naturligvis i fin forlængelse af den generelle debat om Islam i disse år. Men det er for mig ubegribeligt, at andre blander sig i, hvad deres landsmænd iklæder sig.

Grundlæggende mener jeg ikke, at andres valg af påklædning, religion eller levevis, rager mig, så længe det er baseret på et frivilligt valg. Jeg er fuldstændig ligeglad med, om nogle kvinder vælger at dække sig til, så kun deres øjne er synlige, blot det er et valg, kvinderne selv har foretaget. Jeg er oprigtigt talt fuldstændig ligeglad, selvom jeg personligt ikke forstår, at nogen kvinder vil gå sådan klædt. Men jeg forstår heller ikke, at voksne går i joggingtøj andre steder end hjemme, har træsko eller foldboldtrøjer på, eller går med truckerkasket, men at de gør det, rager heller ikke mig. Det burde heller ikke komme andre ved.

Og ja, jeg skriver frivilligt. For naturligvis må vi som udgangspunkt forvente, at voksne mennesker selv har valgt at dække sig til. Vi har allerede love, der forbyder tvang. Skulle tvang alligevel være tilfældet, så må staten naturligvis anvende de midler, den allerede har til rådighed, i stedet for straffe alle de mennesker, for hvem det er helt frivilligt at gå med tørklæde.

Argumenterne mod det muslimske tørklæde er helt ekstremt svage, og de bærer præg af symbolpolitik og smålighed.

Lad mig gøre det helt klart: Jeg accepterer fuldstændigt præmissen om, at man skal kunne se ansigtet på folk, der sidder bag kassen i Føtex, betjener dig på kommunen, eller er dine børns lærer i skolen. Som gymnasielærer ønsker jeg heller ikke elever, hvis ansigt jeg ikke kan se. Til gengæld synes jeg, at det er uproblematisk, at en kvinde bærer en hijab – altså et tørklæde der alene dækker håret, men hvor ansigtet er helt synlig. Hvorfor skulle hun ikke kunne passe sit job eller sin skole?

Hvis frygten er, at hun skulle være missionerende, alene fordi hun går med tørklæde på arbejdet, så spørg dig, selv hvor ofte du egentlig har oplevet, at din tørklædeklædte læge, lærer eller kasseassistenten i Føtex har forsøgt at omvende dig til Islam? Givetvis ligeså sjældent som skolelæreren med kors om halsen, eller taxachaufføren, der er medlem af Jehovas Vidner, har gjort det. Altså aldrig.

Religion er en privatsag, men det kan det sagtens være samtidig med, at nogle kvinder bærer tørklæde, og andre bærer kors på arbejdet.

Argumenterne om at adskille religion og arbejde virker som et til lejligheden opfundet argument for at ramme muslimske kvinder, der blot opretholder deres nuværende ret til at bære et tørklæde, som betyder noget for dem.

Naturligvis har private virksomheder ret til selv at bestemme, om deres ansatte må bære tørklæde i arbejdstiden. I mange tilfælde kan jeg ikke forstå virksomhedernes fravalg af den mulighed, men naturligvis skal virksomhederne selv bestemme den slags. Til gengæld burde den offentlige sektor gå forrest med at inkludere alle vores landsmænd på arbejdsmarkedet. Uanset religion, hovedbeklædning, seksualitet og køn, så længe de opfylder de faglige krav.

Det er en irrational frygt, som ligger bag ønsket om at forbyde tørklæder i den offentlige sektor. Jeg tvivler stærkt på, at der har været problemer med muslimske kvinder, der missionerer på jobbet, fordi de går med tørklæder, eller at tørklædet har generet andre end dem, der alligevel ville brokke sig over alt, der har med Islam at gøre.

Politikerne burde undlade at bedrive symbolpolitik og løbe efter de nemmeste stemmer, ved at skabe yderligere skel mellem de forskellige befolkningsgrupper. Andre danskere burde være fuldstændigt ligeglade med hvilket tøj, deres landsmænd iklæder sig. Om det er tørklæde, truckerkasketter, joggingtøj eller fodboldtrøjer. Så længe folk iklæder sig det frivilligt, må de have præcis det tøj på, de vil – heldigvis.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Siddik Lausten (f. 1977) er fra Aarhus, men bor på Vesterbro i København. Han er butiksuddannet og cand.mag. og arbejder nu som gymnasielærer, hvor han underviser i samfundsfag og historie. Han holder foredrag med fokus på mønsterbrud og social arv med udgangspunkt i egen opvækst. Siddik Lausten er tilhænger af den danske velfærdsmodel og humanismen. Begge dele er under pres i disse år, mener han.
Seneste blogs
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
17.10.17, 15:55
Politiet får ikke adgang til Europols databaser på mobilen Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her