*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Derfor vil jeg kun bo i København

Mit forhold til København er som et lykkeligt kærlighedsforhold. Som et ægteskab nærmest uden problemer.

Det er forår i København. De noget kønsløse cafeer langs Halmtorvet på Vesterbro har igen så småt fået turisterne indfanget til brunchbuffet, filterkaffe og udendørsservering. Træerne langs Sønderboulevard er sprunget ud, og under dem sidder kåde unge og ser på hinanden med de der blikke, der fortæller alt om kærlighed – måske kærlighed til hinanden, måske til foråret, måske til de øl de drikker – måske som mig, til København.

I Kødbyen er sæsonen for weekendernes madmarked begyndt. Folk sidder på bænke i osen fra de mange gadekøkkener og til lyden af lidt for høj jazz i højtalerne. Københavnere og turister. Alle er sammen om København.

Langs Sankt Jørgens sø er påskeliljerne sprunget ud, folk går i hver sin retning med kaffe i hånden. Nogen iført for meget tøj, andre for lidt – de fleste med solbriller. De smukke bygninger på den anden side af søerne spejler sig smukt ned i det blikstille vand. Jeg er glad.

I Blågårdsgade sidder unge på de lange berlinerbænke med håndbajere og Blå Kings og ordner verdenssituationen, mens forældre cykler med deres ladcykler fyldt med børn i hver sin retning. Nogen på vej hjem - andre blot på vej ud i byen.

I Ravnsborggade, hvor der tidligere lå antik-butikker i hobetal, er der nu udendørsserveringer og glade mennesker med vin og tre-retters menu. Griffenfeldsgade - gaden som indrammer det moderne Nørrebro. Fra klassiske værtshuse til afrikanske restauranter og hipstercafeer. Det er Nørrebro, og det er København.

Sommeren i København er rosévin på altanen med min bedste ven Thomas. Det er løbeturen en tidlig lørdag morgen langs havnen, hvor jeg tager et stop ved Kalvebod Brygge og hopper i den havn, som fremsynede politikere for mange år siden besluttede skulle være så ren, at vi kan bade i den.

Sommeren er Amagerstrand, sommeren er champagne på bænkene ved de måske lidt snobbede Torvehaller. Sommeren er fyrværkeri fra Tivoli lørdag kl. 23.00. Og sommeren er afslappede københavnere, der sidder dovent og glade med røde drinks på Litauens plads, mens turister render rundt med deres trolleys og leder efter deres Airbnb lejlighed.

Det er en gåtur gennem Fælledparken til duften af os fra de medbragte engangsgrill med overristede pølser og færdigkøbt kartoffelsalat. Der er folk siddende på tæpper med medbragte salater og hvidvin. Det er rundbold og kongespil. Det er københavnere i alle farver og aldre. Det er glæde, kærlighed og fest.

København er duften af den joint, som manden foran dig ryger, det osen fra de biler, som kører langs H.C. Andersens boulevard, det er lyden af de cykler, der klynger sig sammen om morgenen ved de større vejkryds. Det er, når solen står lavt for enden af Istedgade, og jeg går lige i mod den. København er Israels Plads en solskinsdag, hvor folk sidder med kaffe, vin og medbragt mad, som tilskuere der sidder i lag og ser på byens liv.

København er frelserkirkens guldbelagte tårn, det er Christiania, det er mangfoldighed. Det er mødet med den ensomme mand, som savner sin kone på Vestre Kirkegård, det er samtalen med den fremmede.

København er en festlig nat på en røgfyldt bar, hvor de sidste desperate håber at finde kærligheden. Enten for en aften eller for resten af livet. København er en solopgang, blide kys og en sidste smøg langs havnen, mens byen vågner, og den klassiske summen af begyndende liv flyder ind i mine ører.

København er året rundt. Det er den kulde og blæst, der fortrænger de mest stædige københavnere væk fra fortovscafeernes bænke og varmelamper. Det er Tivoli ved juletid, det er gadefester, det er jazz, det er sne på fortovet, det er støjende naboer, det er hjælpsomme grønthandlere, det er samtaler på hvert et gadehjørne.

For mig er København det bedste sted at bo i Danmark. Det København, som jeg har giftet mig med for snart 17 år siden. Den by, som jeg vågner i flest dage om året, og som aldrig ser ældre ud, som aldrig bliver kedeligere eller bliver rigtig sur på mig - vores forhold har været næsten problemløst, kun afbrudt af mine enkelte kortere utroskabsagtige flirterier i nogle sommermåneder i New York for år tilbage.

København er min by. Her er det bedst for mig at bo, men hvor er det bedst for dig at bo?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her