*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Jeg elsker Matador, men …

Matador genudsendes snart på DR. Jeg er især glad for afsnit 18 og den danske rummelighed, som afsnittet flot skildrer.

For nyligt kom det frem, at DR endnu gang vil sende Matador. Denne gang i en ny og forbedret kvalitet. Mange vil måske mene, at Matador efterhånden er blevet sendt så mange gange, at serien skal pensioneres og gemmes væk.

Men jeg elsker Matador. Serien giver for mig mindelser om at ligge syg på sofaen hjemme på Mols i begyndelsen af 90’erne og se slidte VHS-optagelser fra dengang DR genudsendte serien i 1989.

De fleste danskere, unge som gamle, har et forhold til Matador. Alle har deres favorit-personer og favorit-afsnit. Det fleste er vilde med den joviale grisehandler. Endnu flere givetvis med hans bestemte, men altid seje kone Katrine Larsen, spillet i overlegen stil af Lily Broberg. De fleste danskere er vilde med Mads Skjern i begyndelsen af serien, men mange får nok af hans kynisme og manglende forståelse for sønnen Daniels homoseksualitet mod slutningen.

Mit eget yndlingsafsnit er indiskutabelt afsnit 18, hvor Ellen Skjern skal giftes, samtidig med at tyskerne jagter de danske jøder. Det er afsnittet, hvor den nu mere hårdføre Maude iført pels kører Hr. Stein ud til Oluf og Katrine Larsens gård, så de kan skjule Hr. Stein for nazisterne og deres jødeforfølgelser. Mødet mellem Venstre-kvinden Katrine Larsen, Socialdemokraten og grisehandleren Oluf Larsen og den stokkonservative Maude og Hr. Stein er fantastisk og rørende. Det er afsnittet, der viser os den danskhed, som de fleste af os så gerne vil dyrke og hylde. Afsnittet skildrer det Danmark, vi gerne vil mindes – et Danmark, hvor vi hjælper hinanden på tværs af samfundslag og religion – et afsnit, der viser dansk rummelighed. Smukt!

Og sådan tror jeg, de fleste danskere har deres moment i serien, som mange jo allerede har set én eller flere gange. Men mange vil nok alligevel sætte sig med kaffen, med minderne og nostalgien klar og se den nu restaurerede udgave af Danmarks Radios største tv-succes.

I al nostalgien er der dog et men; Problemet er, at seriens handling, i kraft af dens store udbredelse og popularitet, nærmest er blevet synonym med den reelle Danmarkshistorie fra perioden – et troværdigt tidsbillede på Danmark i 1930’erne og 1940’erne.

Men serien er ikke troværdig Danmarkshistorie. Det tror jeg nu heller ikke, at Lise Nørgaard og hendes medforfattere tænkte, at serien skulle være.

I forhold til den rigtige historieskrivning er der væsentlige mangler. Arbejderen Røde er i serien i arbejde ved jernbanen. Sandheden var dog, at arbejdsløsheden var på 32. pct. i 1932. Det skildres ikke voldsomt stærkt i serien, ligesom den sociale og økonomiske armod, som mange danskere måtte kende til dengang, ej heller kommer klart frem i Matador.

Sandheden er også, at modstandsfolkene under besættelsen primært var kommunister og konservative, og ikke som i serien skildret i så høj grad radikale. I Matador er det Doktor Hansen og Elisabeth Friis, to erklærede radikale, der udgør stammen af modstandsfolkene sammen med bankdirektør Kresten Skjern. Kommunisten, vi kender fra serien - Røde - er i stedet på flugt fra nazisterne, og skildres ikke som modstandsmand.

I Matador forherliges de driftige danskere – heltene er kvinderne, De Radikale og Venstre-folkene. Men Socialdemokratiet, som ved folketingsvalget i 1935 fik over 46 pct. af stemmerne, er ikke gengivet med mange karakterer, og partiets position og rolle i datidens Danmark er bestemt ikke lig med den position og rolle, som den socialdemokratiske bevægelse har i serien.

Matador er fantastisk, men serien er ikke Danmarkshistorie, og den er ikke et korrekt tidsbillede på datidens Danmark.

Og hvorfor er det så vigtigt at vide? Det er det måske slet ikke for de, som alene ser Matador, som en fantastisk fortælling og som fiktion. Til gengæld er det vigtigt, at vi som danskere kender vores historie. Og det er endnu vigtigere at fokusere på de historiske fakta i en tid, hvor historieløsheden tilsyneladende er udbredt blandt en del danskere.

Til gengæld kan serien blive et minde om, hvad overdrevet nationalisme og had til bestemte befolkningsgrupper kan føre til. Lad serien minde os om, at Danmark trods politiske uenigheder er kendt for, at vi hjælper hinanden og andre, der skulle være kommet i nød, og har måttet flygte fra krig og forfølgelse pga. blandt andet politiske holdninger og religion.

Jeg vil glæde mig til at gense Matador, og jeg håber, at mange danskere vil sætte pris på, at Danmarks Radio har brugt penge på at få serien restaureret, så kvaliteten af den fantastiske fortælling er blevet endnu bedre. Jeg håber, at mange vil nyde de helt fantastiske skuespillerpræstationer og nyde at se de gamle skuespillere, hvoraf de fleste desværre er døde.

Glæd jer til at se Daniel på trappen foran Damernes Magasin. Til at se Agnes og Laura stå i vinduet hos familien Varnæs og se hvilket servantestel, Mads Skjern har medbragt fra Jylland. Glæd jer til igen at se tjener Boldt sidde i køkkenskabet og ryge cigaretter, mens Maude og Hans Christian sidder i køkkenet, og sladrer om manufakturhandler Albert Arnesen, der er ved at gå fallit med Damernes Magasin.

Husk blot, at serien ikke er et præcist billede af samtiden – det er blot en fantastisk, smuk, velspillet og velfortalt serie i 24 afsnit, der dog godt kan få dig at huske på nogle vigtige ting om danskhed, sammenhold og hjælpsomhed.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Siddik Lausten (f. 1977) er fra Aarhus, men bor på Vesterbro i København. Han er butiksuddannet og cand.mag. og arbejder nu som gymnasielærer, hvor han underviser i samfundsfag og historie. Han holder foredrag med fokus på mønsterbrud og social arv med udgangspunkt i egen opvækst. Siddik Lausten er tilhænger af den danske velfærdsmodel og humanismen. Begge dele er under pres i disse år, mener han.
Seneste blogs
Af Olav Skaaning Andersen
21.10.17, 12:57
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her