*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det er dine landsmænd, der ekskluderes i debatten om danskhed

Danskere der passer deres job og gør præcis det, vi kan forvente af dem som landsmænd og borgere i vores samfund, skal alt for ofte høre på en ekskluderende retorik om deres tilhørsforhold til Danmark.

Igen er debatten om, hvem der kan betragtes som ”rigtige” danskere i gang. I sidste uge vedtog et lille flertal i folketinget en formulering, hvori ordlyden var ekstrem ekskluderende overfor en stor gruppe danskere, hvis rødder måske ikke lige, kan føres langt tilbage i Danmarkshistorien.

Min far var fra Tyrkiet. Han var ikke dansker, og blev det måske aldrig, inden han døde i Tyrkiet for en del år siden. Jeg er efterkommer af en ikke vestlig borger. Jeg klarer mig, selvom jeg sommetider må høre for mit ophav og mit ikke så klassisk nordiske udseende. Jeg spiser heldigvis flæskesteg og pølser fra pølsevognen, men jeg kan ikke fordrage stegt flæsk med persillesovs! Så nok om min baggrund.

Når jeg går ned i min gade, Reverdilsgade, som ligger lige bag Københavns hovedbanegård, møder jeg forskellige danskere. Nogle med ophav i Mellemøsten, andre Afghanistan og andre igen fra Kina eller Thailand. De fleste af dem åbner deres butikker kl. 8.00 om morgenen og lukker igen kl. 20.00. De passer deres job og deres butikker. De gør, hvad vi kan forvente af dem. De arbejder.

Når jeg går mod Halmtorvet, møder jeg den lokale slagter. Han er af tyrkisk afstamning. Han taler perfekt dansk. Han er på min alder – eller måske nok lidt yngre, men han arbejder i familiens slagterbutik. Vi taler ofte sammen uden for butikken om fodbold. Han holder med Real Madrid, jeg med Barcelona - men vi kan begge lide Liverpool. Vi taler dansk sammen. Og slagteren gør det, vi kan forvente af ham. Han passer sit job.

Længere henne af Halmtorvet kan jeg besøge en af bydelens bedste kaffebarer. Især betjeningen er unik. Ejeren er en ung fyr med stort sort skæg og givetvis med pakistansk baggrund. Han er hipster, vil de fleste nok mene. Men for folk der kun vil se det negative, kan skægget sikkert forveksles med det som en terrorist kunne have. Det tror jeg ikke, han er. Han er fra Amager, og taler et smukt og flydende amagerkansk. Han møder han alle sine kunder med et stort lidt drenget smil og ”god dag, hvordan har du det i dag?”. På disken står der hundekiks til kundernes hunde, gratis frugt eller bolsjer til børnene og et skilt, hvor der er skrevet ”Mors hjemmelavede linsesuppe 45 kr.”. Han passer sit job, og gør det vi kan forvente af ham.

Og hvis jeg bliver mere kaffetørstig, så besøger jeg bydelens nok mest populære kaffebar. Indenfor tages jeg ofte imod af to voksne mænd med ligeså stort skæg, som ham den lidt yngre fyr fra Amager. Ingen tror, at de er terrorister. Heller ikke jeg. De er hipsters og blender meget godt ind mellem alle de andre danskere på Vesterbro. Mit bedste bud er, at de ikke kan føre deres aner tilbage til den ”ikke-vestlige” verden.

Hvis jeg går gennem Istedgade i retning tilbage mod Hovedbanegården, passerer jeg thailandske og kinesiske restauranter blandet sammen med fastfoodsteder og salatbutikker. Jeg møder danskere, som ikke har vestlige oprindelse, og jeg møder den klassiske lyse dansker.

Når jeg kommer helt op til Hovedbanegården, møder jeg bageren, som sommetider stikker en cola, en sandwich eller kage ud til især én af bydelens socialt udsatte, der har nogle helt særlige behov i forhold til flertallet. Bageren har sort hår. Han har ikke rødder i Danmark, men han passer sit job hver dag, og han viser stor hjælpsomhed overfor samfundets udsatte.

Jeg møder de her mennesker ganske ofte og mange flere endda. Mange af dem har boet i Danmark i nogle år og andre altid. Mange har, eller vil få børn her i Danmark. Børn der skal vokse op i deres hjemland, Danmark, som danskere. Som jeres landsmænd om I vil det eller ej. 

Ude blandt jer går der en masse danskere rundt, som gør præcis det vi beder dem om. Børn går i skole, de lidt ældre i gymnasiet eller studerer. Andre arbejder og nogle er iværksættere. Og rigtig mange af de her danskere deltager aktivt i den offentlige debat og de demokratiske handlinger. De gør det samme, som vi vil forlange af deres ”hvide” landsmænd. Helt det samme.

Alligevel skal de høre på ekskluderende retorik fra politikerne. Alligevel har de hørt danske politikere sige, at de aldrig kan blive danskere, selvom mange af dem sikkert aldrig har følt sig som andet end dansker. Alligevel skal de høre på, at nogle af deres landsmænd sammenligner dem med terrorister og kriminelle, selvom de intet har tilfælles med dem. Trods langt de fleste danskere, som godt nok har et ophav i den ”ikke-vestlige” verden, opfører sig fuldstændig korrekt, skal de alligevel stå til regnskab for andres handlinger – de får ikke lov til at være individer, som du og jeg, men skal for alt i verden placeres i en gruppe og italesættes alt for ofte som ”dem”.

Men de bidrager til samfundet, og de rejser ikke igen – heller ikke selvom nogle politikere og nogle danskere gerne vil have det – for lande som kunne finde på at smide deres egne statsborgere ud, vil vi naturligvis ikke sammenligne os med. For Danmark er jo et anstændigt land. 

Vi er nødt til at forlange en bedre tone i debatten. Politikerne skal gå forrest i at skabe en acceptabel tone, som inkluderer alle landsmænd. For alle de her danskere er, som du og jeg, med til at skabe Danmark – og Danmark bliver kun et bedre sted at være dansker i, hvis alle danskere uanset hårfarve, ophav og religion bliver inviteret helt ind i fællesskabet – det nationale fælleskab.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Siddik Lausten (f. 1977) er fra Aarhus, men bor på Vesterbro i København. Han er butiksuddannet og cand.mag. og arbejder nu som gymnasielærer, hvor han underviser i samfundsfag og historie. Han holder foredrag med fokus på mønsterbrud og social arv med udgangspunkt i egen opvækst. Siddik Lausten er tilhænger af den danske velfærdsmodel og humanismen. Begge dele er under pres i disse år, mener han.
Seneste blogs
Af Katrine Winkel Holm
22.10.17, 22:51
Så kender vi DR igen: Blegrødt, kulturradikalt og tendentiøst. Hvorfor reagerer borgerligheden ikke? Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
21.10.17, 12:57
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her