*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Du sætter religionsfriheden over styr, Mette F!

Mette Frederiksens forslag om at ville lukke alle muslimske friskoler er et alvorligt brud med religionsfriheden, som har været en bærende dansk værdi siden grundlovens indførelse. Det er paradoksalt, at politikerne i deres iver efter at beskytte danske værdier, sætter selv samme grundlæggende værdier over styr.

Jeg må ærligt indrømme, at det kom som et chok for mig, da jeg fredag morgen kunne læse i BT, at Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen er villig til at lukke alle muslimske friskoler – uagtet om disse skoler opfører sig ordentligt og følger loven. 

Det har nemlig været en grundlæggende dansk værdi siden grundlovens indførelse, at vi har religionsfrihed. Men denne grundfæstede værdi er Socialdemokratiets formand altså nu villig til at kaste over bord – formentlig i et køligt, kalkuleret forsøg på at vinde vælgere fra Dansk Folkeparti.

Jeg synes, det er dybt godnat at lange ud efter muslimske friskoler på en så generaliserende måde, når så mange andre religiøse samfund også organiserer sig i friskoler, eksempelvis kristne og jøder. Der er således ikke tale om et angreb på religiøse friskoler generelt, men tværtimod et målrettet og uhyggeligt angreb på de muslimske af slagsen.

Grundlovens paragraf 67 siger faktisk meget præcist, hvad jeg også mener: ”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.”

For det er præcis, hvad der er essensen i dette. Skoler der overholder loven bør naturligvis ikke lukkes. Men lever en skole ikke op til loven, skal den naturligvis straffes og eventuelt lukkes – uanset, om friskolen er muslimsk, jødisk eller kristen. Og sådan er det heldigvis allerede i dag.

Når det er sagt, mener jeg, at børn har bedst af at møde så mange forskellige andre børn som muligt - fra forskellige sociale lag, forskellige religioner, kulturer med videre. Men så lad os da styrke vores fælles folkeskole i stedet for at dæmonisere en bestemt befolkningsgruppe. Den retorik hører ingen steder hjemme.

Det er virkelig paradoksalt at opleve, hvordan partierne på Christiansborg kappes om, hvem der kan værne og hylde de danske værdier mest – og at den eneste måde, de kan gøre det på, er at indskrænke og undertrykke de selv samme, grundlæggende danske værdier, som for eksempel religionsfriheden.

Derfor håber jeg inderligt at se mange socialdemokrater tage afstand fra Mette Frederiksens opgør med religionsfriheden!

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Samira Nawa Amini (f. 1988) er født i Aalborg af afghanske forældre, der kom som flygtninge i slutningen af 80'erne. Hun er uddannet økonom har været aktivt medlem af Radikale Venstre i mange år, hvor hun også er folketingskandidat. Hun blander sig særligt i flygtninge- og integrationsdebatten, og det lykkedes hende at være dagsordenssættende i folketingsvalgkampen 2015 med kampagnen #EngangVarJegFlygtning, som nu har bredt sig til Norge og Finland.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.17, 23:28
Jeg giver Nye Borgerlige en chance til at vise, hvad de kan. Læs mere
Af Harun Demirtas
16.10.17, 18:42
Når du åbner dørene op for nye moskeer og imamer, selv om du ikke en gang har styr på dem, der er i Danmark i forvejen, som opfordrer til drab på jøder tre gader væk fra synagogen, låser du mange jøder indendørs med beskyttelse fra politi og militær. Læs mere
Af Jens Kindberg
16.10.17, 11:56
Vi konkurrer i forvejen med andre lande. Lad os konkurrere noget mere internt. Læs mere
Af Josephine Fock
16.10.17, 09:59
Der er brug for indsatser, der øger trivslen hos de børnefamilier, som har oplevet krig og flugt på alt for nær hold. Det kræver, at regeringen udvider sit stramme fokus på beskæftigelse. Læs mere
Af Louis Jacobsen
15.10.17, 21:04
Der er mange på det fag- og ufaglærte arbejdsmarked, der gerne vil efteruddanne sig. Men vil vi have et arbejdsmarked, hvor det er let at hyre og fyre? Et arbejdsmarked, hvor vi altid skal være klar til at rykke os? Så må vi også indrette efteruddannelserne derefter. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
15.10.17, 14:59
Martin Ågerup sammenligner burkaen med Muhammedtegningerne – og så går det galt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
15.10.17, 10:59
Det vil ikke lykkes med en taktisk tilgang til islam, for så længe muslimer bliver ved med at kalde sig muslimer, uden at ændre på islam, så har vi de problemer vi har i dag, og det vil kun blive værre. Læs mere
Af Annika Smith
15.10.17, 10:13
Så kunne jeg føre panodilpolitik og håbe, at vælgerne ikke opdagede symptombehandlingen Læs mere
Af Mikael Jalving
15.10.17, 08:23
Tænk, hvis de nationale forpligtelser stod over de internationale forpligtelser. Tænk, hvis opgaven var bunden, ikke en fri leg eller tumleplads for kaospiloter. Læs mere
Af Jens Kindberg
14.10.17, 10:03
En tidligere socialdemokrat og tidligere DF'er, nu NB, betvivler om jeg er konservativ. Her er mit svar. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her