*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det er grimt at være tynd

Af en eller anden ukendt årsag tror mange, at tynde mennesker ikke har følelser - som om følelserne sidder i fedtet.

Det her indlæg er et af de mere personlige og har været undervejs i et stykke tid. Årsagen er, at det handler om min krop og det er først med den seneste tids fokus på kvinders utilfredshed med egen krop, at jeg har fundet modet til at skrive det.

Lige så længe jeg kan huske tilbage har jeg kæmpet med min vægt. Jeg har været på en flødekur, der bestod i at drikke en kvart liter fløde hver dag i 14 dage. Jeg har været på en proteindrikkur, hvor jeg dagligt har drukket en speciel juicebrik, der ellers bliver serveret på plejehjem til svagelige ældre. Jeg har været på smørkur, hvor smørlaget på min rugbrødsmad har været tykkere end rugbrødet. Jeg har fået taget blodprøver for at få undersøgt mit stofskifte. Jeg har endda været gravid og forsøgt at holde på graviditetskiloene efter fødslen, men de er bare raslet af. (For god ordens skyld må jeg hellere understrege, at jeg med graviditeten ikke havde til formål at tage på, men det var en sidegevinst). Jeg har prøvet meget og lige lidt har det hjulpet. Vægtens nål stopper ved 50 kg.

Min makker igennem alle mine kure har været min søster. Hos hende er resultaterne ligeledes udeblevet. Hun og jeg har brugt enorme mængder af tid på, at tale om kurene, prøve dem af, blive skuffede og starte forfra på en ny kur. Men vi har aldrig rigtig brugt tid på at tale om hvorfor vi er utilfredse med vores vægt. Før nu altså. Icebreakeren blev programmet ‘Petra elsker sig selv’ på DR3, hvor tv-værten Petra Nagel prøver at finde ud af, hvad der skal til for, at hun kan blive glad for sin krop. Petra er særligt utilfreds med ‘rullen’ som er en delle hun har over maven og under brysterne. Hun blev opmærksom på det i folkeskolen, da en klassekammerat i en idrætstime påpegede, at Petra så anderledes ud. Petras ærlighed i programmet inspirerede min søster og jeg til at tage snakken om, hvorfor vi bruger så enorme mængder af tid på at tage på. Og vi kunne genkende os selv i Petras såvel som hinandens historier. 

En af de gange jeg blev gjort opmærksom på, at min krop var forkert, var da jeg som 14-årig havde et fritidsjob i en frisørsalon. En dag, hvor jeg var iført min yndlingsnederdel, som jeg havde arvet fra min mor og som er en af de få genstande hun fik med sig i flugten fra Afghanistan, sagde en af frisørerne til mig: “Det er altså grimt at være så tynd, Samira. Du ligner en forskræmt fugleunge”. Jeg glemmer aldrig ordene eller den smerte de påførte mig. Jeg gik aldrig i nederdelen igen.

Min søster var 7 år og intetanende om kropsidealer, da hun første gang fik at vide, at der var noget galt med hendes krop. Ved et rutinebesøg hos skolens sundhedsplejerske faldt ordene: “Det er hæsligt at være så tynd. Du skal spise noget mere”. 

Siden da har vi begge hørt kommentarer om vores kroppe et utal af gange - ofte leveret på ondskabsfuld vis. Som for eksempel da en folkeskolelærer trak mig til side og sagde, at det er grimt at være tynd eller da min søster var ude og handle ind og en fremmed kvinde kom hen til hende og sagde at hendes ben var de tyndeste hun nogensinde havde set og at hun skulle se at tage på.

Fælles for de smertefulde oplevelser som min søster og jeg delte med hinanden er, at smerten hver gang er påført af et voksent menneske. Klassekammeraternes smådrillerier og kommentarer har ingen af os taget så tungt, men den mobning som voksne mennesker har udsat os for, har i perioder været definerende for vores valg af påklædning og har styret vores tanker om vores kroppe.  

Den perfekte krop har længe været debatteret og fokus har længe været på, at unge kvinder som er let overvægtige ikke skal føle sig tykke og gå på unødvendige slankekure fordi de vil ligne de ultraslanke modeller i modemagasinerne. Fatshaming - altså at udskamme folk fordi de er tykke - er et fænomen. Men vi er også nogle, der oplever ‘skinny-shaming’ - som om vi er de usolidariske, der har forsøgt at blive tynde og endda er lykkedes med det. Sandheden er dog ofte, at vi kæmper lige så hårdt med vægten som mange overvægtige gør det.

Petras historie og kamp for at elske sig selv som hun er, har for mig været med til at aftabuisere den skam, der er forbundet med årelangt had til min krop ligesom den også har inspireret mig til at arbejde på at opnå større accept af den måde jeg nu engang er skabt på. Så tak Petra - for din hudløse ærlighed og for at hjælpe mig til at tage bladet fra munden. Jeg håber flere unge piger og kvinder vil dele deres historier.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Samira Nawa Amini (f. 1988) er født i Aalborg af afghanske forældre, der kom som flygtninge i slutningen af 80'erne. Hun er uddannet økonom har været aktivt medlem af Radikale Venstre i mange år, hvor hun også er folketingskandidat. Hun blander sig særligt i flygtninge- og integrationsdebatten, og det lykkedes hende at være dagsordenssættende i folketingsvalgkampen 2015 med kampagnen #EngangVarJegFlygtning, som nu har bredt sig til Norge og Finland.
Seneste blogs
Af Naser Khader
17.11.17, 15:53
For mig at se, er lakmusprøven om man er en ægte brun feminist, at man tør udfordre de kvindeundertrykkende passager i Koranen. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
17.11.17, 15:30
Kommunal- og regionsvalget er også et valg om fælles europæiske løsninger helt tæt på vores hverdag. Læs mere
Af Christel Schaldemose
17.11.17, 14:20
Udfasning af kulkraft inden 2030 er i bund og grund et godt mål. Men det er ikke regeringens eget. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.11.17, 21:09
De svenske politikere arbejder i hvert fald på det. Læs mere
Af Jens Kindberg
16.11.17, 12:04
En opdeling af Københavns Kommune er ren logik. Læs mere
Af Mikael Jalving
16.11.17, 09:30
Politikerne overlader os til halal. De giver os islam. De giver os militserne, det religiøse politi og moskeerne. Læs mere
Af Harun Demirtas
15.11.17, 22:10
I stedet for at træde i karakter og løse de mange problemer, vi står i til halsen, stirrer de på vores 29 minutters pause. Det er - for at sige det ligeud - ren idioti! Læs mere
Af Christina Egelund
15.11.17, 11:28
Forleden var der et vælgermøde på Frederiksberg i Københavnsområdet. Her rejste en lille pige sig op og spurgte de lokale politikere, hvad de vil gøre ved, at hun har en veninde i 3. klasse, der har været sygemeldt i tre måneder med stress. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
15.11.17, 10:55
Ungdomshuset er endnu engang arnested for hærværk og anti-demokratiske aktiviteter Læs mere
Af Christel Schaldemose
14.11.17, 17:59
Malta er hverken som Polen eller Ungarn. Men landet har brug for en hånd, og den har de selv rakt ud efter. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her