*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Medierne svigter etniske minoriteter

Det er dybt problematisk, at medierne går uden om kilder med etnisk minoritetsbaggrund når de skal tale med ’den almindelige dansker’. Uanset om denne frasortering er bevidst eller ubevidst, så vidner den om, at de brune kilder med de brune navne tilsyneladende bliver set som forstyrrende elementer i mediebilledet.

For fem år siden var jeg som formand for Ny-Dansk Ungdomsråd sammen med Ansvarlig Presse med til at få foretaget en kortlægning af etniske minoriteters repræsentation i nyhedsbilledet. Den overordnede konklusion var dengang, at etniske minoriteter udgjorde 10 pct. af befolkningen, men kun udgjorde 5 pct. af kilderne i nyhedsbilledet. En anden konklusion var, at når etniske minoriteter endelig blev brugt som kilde, så var det i såkaldte ’nyhedsreservater’: krimistoffet og udlændingestoffet. Så skæv en repræsentation havde jeg ikke forventet at se. De seneste fem år har jeg fortalt om disse resultater så ofte jeg har haft mulighed for det til journalister og redaktører i håb om, at nyhedsredaktionerne blev opmærksomme på problematikken og tænkte over deres brug af kilder i nyhedshistorierne.

I dag, fem år senere, er en ny rapport på gaden med nye resultater. Og man skulle tro, at det så bedre ud. I en tid hvor de sociale medier og debatsektionerne er fyldt med stærke stemmer med etnisk minoritetsbaggrund og hvor medierne flyder over med nyheder om flygtninge, islam og integration, kunne man have håbet på at udviklingen var vendt. Men tværtimod. Den nye undersøgelse viser, at etniske minoriteter kun udgør 4 pct. af kilderne i nyhedsbilledet, men altså 12 pct. af befolkningen.

Samtidig viser undersøgelsen, ligesom den første, at etniske minoriteter stort set kun optræder i særlige nyhedsreservater og der er endnu engang tale om udlændingestof, krimistof og religion (=islam). Alle er stofområder, der i særlig høj grad stiller spørgsmålstegn ved etniske minoriteters inklusion i det danske samfund. Til gengæld er etniske minoriteter stort set fraværende som kilde i historier, hvor ’den almindelige dansker’ udtaler sig om sin holdning til klima, boligpriser eller sundhedsvæsen. 

Det er dybt problematisk, at denne frasortering af etniske minoriteter som ’almindelige danskere’ finder sted – uanset om frasorteringen er bevidst eller ubevidst så vidner den om, at de brune kilder med de brune navne tilsyneladende bliver set som forstyrrende elementer i mediebilledet.

Jeg kan frygte, at den skæve repræsentation i mediebilledet er med til at forstærke dem/os-dagsordenen. Både fordi de etniske minoriteter stiller sig skeptiske over for medierne og i stigende grad vil takke nej til at medvirke som kilde, da de frygter ikke at kunne genkende sig selv i den måde de fremstilles på. Men i lige så høj grad fordi majoritetssamfundet vænner sig til, at 'den almindelige danske borger' ikke inkluderer Hassan, Fadime og Tharshiga.

Jeg er glad for at Ansvarlig Presse vedholdende står på, at vi skal have en ansvarlig presse, der er bevidst om sin magtposition og sørger for at afspejle det samfund vi lever i. Foreningen har inviteret til debat om den nye rapport, hvor bl.a. TV2 og Ekstra Bladet vil være repræsenteret – det bliver interessant at høre, om de store medier erkender problemet og hvad de har tænkt sig at gøre ved det. Du kan se mere om debatarrangementet her.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Samira Nawa Amini (f. 1988) er født i Aalborg af afghanske forældre, der kom som flygtninge i slutningen af 80'erne. Hun er uddannet økonom har været aktivt medlem af Radikale Venstre i mange år, hvor hun også er folketingskandidat. Hun blander sig særligt i flygtninge- og integrationsdebatten, og det lykkedes hende at være dagsordenssættende i folketingsvalgkampen 2015 med kampagnen #EngangVarJegFlygtning, som nu har bredt sig til Norge og Finland.
Seneste blogs
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
17.10.17, 15:55
Politiet får ikke adgang til Europols databaser på mobilen Læs mere
Af Signe Munk
17.10.17, 14:45
Giv det perfekte menneske en fuck-finger. I stedet for at bygge glansbillederne op, så skal vi lade dem krakelere. Bare lidt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
17.10.17, 13:01
Som et forsvar for shariaråd siger detektors vært, at de kun er rådgivende organer som rådgiver i religiøse spørgsmål, og at det intet har med afgivelsen af domme at gøre. Det er direkte misinformation. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.17, 23:28
Jeg giver Nye Borgerlige en chance til at vise, hvad de kan. Læs mere
Af Harun Demirtas
16.10.17, 18:42
Når du åbner dørene op for nye moskeer og imamer, selv om du ikke en gang har styr på dem, der er i Danmark i forvejen, som opfordrer til drab på jøder tre gader væk fra synagogen, låser du mange jøder indendørs med beskyttelse fra politi og militær. Læs mere
Af Jens Kindberg
16.10.17, 11:56
Vi konkurrer i forvejen med andre lande. Lad os konkurrere noget mere internt. Læs mere
Af Josephine Fock
16.10.17, 09:59
Der er brug for indsatser, der øger trivslen hos de børnefamilier, som har oplevet krig og flugt på alt for nær hold. Det kræver, at regeringen udvider sit stramme fokus på beskæftigelse. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her