*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Deler vi Danmark?

Når DR skriver, at vi ’deler’ Danmark, så er det fuldstændig korrekt, hvis man forstår ’deler’ som det, at vi er fælles om Danmark. Der er nemlig mere, der samler end skiller os.

 Deler vi Danmark?

Under overskriften ”Vi deler Danmark” har DR de sidste par uger sat fokus på integration af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Danmark. Egentlig synes jeg, at det er en god idé, at DR kaster nyt lys på integration, for debatten om lige netop dette emne er ofte fortærsket og unuanceret. Jeg håber, at DR’s udsendelser har gjort os alle sammen klogere på hinanden, og givet en lidt dybere forståelse for, de mange kulturer, der eksisterer side om side i Danmark.

Det centrale spørgsmål med udsendelserne er jo, hvor forskellige er vi egentlig når alt kommer til alt? Det er der selvfølgelig mange - gode såvel som mindre gode - bud på, og som debatten de sidste 30 år har afsløret, så opnår vi nok aldrig fuld enighed om det.

Et af de mere interessante bud – synes jeg – er kommet fra Hjarn Zernichow Borberg. Han er økonom, tidligere ansat i Udlændingestyrelsen og i sommers udgav han bogen ’Nydansk’, hvor han meget systematisk har lavet omfattende statistik over forskellene og lighederne mellem etniske danskere og nydanskere. Her viser det sig, at forskellene mellem etniske danskere og nydanskere er langt mindre, end man får indtryk af ved at følge debatten. Eksempelvis er 97 procent af alle nydanskere ikke kriminelle. For etniske danskere er tallet 98,8 procent. Så opfattelsen af, at nydanskere er langt mere kriminelle end danskere holder altså ikke helt. Et andet eksempel er at 90 procent af alle nydanskere ikke bor i en såkaldt ghetto. Det samme gælder 99 procent af de etniske danskere. Fordommen om, at nydanskere alle klumper sig sammen i ghettoer og parallelsamfund holder altså heller ikke.

Et tredje eksempel er, at 71 procent af nydanskere i alderen 16-64 år ikke er på overførselsindkomst. Det samme gælder 83 procent af etniske danskere. Opfattelsen af, at arbejdsdygtige nydanskere er parkeret på overførselsindkomst i massevis, holder heller ikke.

På alle tre områder er der en forskel – den anerkender jeg. Men forskellen er altså langt mindre end mediebilledet og debatten gør det til. En ting er, at vi som borgere ikke bare ukritisk skal sluge alt hvad der præsenteres i mediebilledet, men hovedansvaret for at præsentere et fair og nuanceret billede ligger hos medierne selv.

For at gå tilbage til Borbergs statistikker, så dækker de langt flere emner, end jeg har refereret og det viser sig klart, at inden for alle områderne er vi langt mere ens, end vi selv går og tror.

Så når DR skriver, at vi ’deler’ Danmark, så er det fuldstændig korrekt, hvis man forstår ’deler’ som det, at vi er fælles om Danmark. Der er nemlig mere, der samler end skiller os.

Jeg vil slutte med et citat fra Borberg om to stykker papir, som jeg synes illustrerer integrationsdebatten ret godt:

”Det ene stykke papir handler om nydanskere og det andet om danskere. Vi tegner en prik på begge papirer. Den ene prik – hos nydanskere – er lidt større end prikken hos danskerne. Min pointe er bare: Hvad med alt det andet? Ser du prikken, eller ser du det samlede stykke papir?”

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Samira Nawa Amini (f. 1988) er født i Aalborg af afghanske forældre, der kom som flygtninge i slutningen af 80'erne. Hun er uddannet økonom har været aktivt medlem af Radikale Venstre i mange år, hvor hun også er folketingskandidat. Hun blander sig særligt i flygtninge- og integrationsdebatten, og det lykkedes hende at være dagsordenssættende i folketingsvalgkampen 2015 med kampagnen #EngangVarJegFlygtning, som nu har bredt sig til Norge og Finland.
Seneste blogs
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
17.10.17, 15:55
Politiet får ikke adgang til Europols databaser på mobilen Læs mere
Af Signe Munk
17.10.17, 14:45
Giv det perfekte menneske en fuck-finger. I stedet for at bygge glansbillederne op, så skal vi lade dem krakelere. Bare lidt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
17.10.17, 13:01
Som et forsvar for shariaråd siger detektors vært, at de kun er rådgivende organer som rådgiver i religiøse spørgsmål, og at det intet har med afgivelsen af domme at gøre. Det er direkte misinformation. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.17, 23:28
Jeg giver Nye Borgerlige en chance til at vise, hvad de kan. Læs mere
Af Harun Demirtas
16.10.17, 18:42
Når du åbner dørene op for nye moskeer og imamer, selv om du ikke en gang har styr på dem, der er i Danmark i forvejen, som opfordrer til drab på jøder tre gader væk fra synagogen, låser du mange jøder indendørs med beskyttelse fra politi og militær. Læs mere
Af Jens Kindberg
16.10.17, 11:56
Vi konkurrer i forvejen med andre lande. Lad os konkurrere noget mere internt. Læs mere
Af Josephine Fock
16.10.17, 09:59
Der er brug for indsatser, der øger trivslen hos de børnefamilier, som har oplevet krig og flugt på alt for nær hold. Det kræver, at regeringen udvider sit stramme fokus på beskæftigelse. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her