*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Drop den symbolske grænsekontrol

Grænsekontrollen et komplet spild af politiets ressourcer. Politiet har nemlig brugt mere end 600.000 arbejdstimer på at kontrollere den dansk-tyske grænse, svarende til 450 betjente på fuld tid. Samlet set er kun 301 asylansøgere blevet afvist i grænsekontrollens første otte måneder - og det betyder, at hver gang én asylansøger bliver afvist, bruger politiet én betjents arbejde i et helt år. Det må stå tindrende klart for enhver, at her er tale om en fejlprioritering af dimensioner.

Den seneste tid har der været historier fremme, blandt andet i Politiken og TV2, der åbenlyst udstiller, hvordan den danske grænsekontrol, som blev indført i januar, er både symbolsk og spild af politiets ressourcer.

Først og fremmest er det vigtigt at fastslå, at grænsekontrollen er ren symbolpolitik, idet den på ingen måder forhindrer mennesker, der på ulovlig vis vil til Danmark, i at komme over grænsen. Det er nemlig kun få udvalgte grænseovergange mellem Danmark og Tyskland, der kontrolleres, hvorfor man bare kan vælge en af de mange ubevogtede grænseovergange et sted på den 68 kilometer lange grænse, hvis man ønsker at komme til Danmark uden at blive tjekket. 

Men hvad værre er, så er grænsekontrollen et komplet spild af politiets ressourcer. Politiet har nemlig brugt mere end 600.000 arbejdstimer på at kontrollere den dansk-tyske grænse, svarende til 450 betjente på fuld tid. Det betyder, at 5 procent af den danske politistyrke bruger deres arbejdstid på at tjekke folk, der krydser grænsen. Og effekten har ikke ligefrem været prangende. Samlet set er kun 301 asylansøgere blevet afvist i grænsekontrollens første otte måneder. Det betyder, at hver gang én asylansøger bliver afvist, bruger politiet én betjents arbejde i et helt år. Det må stå tindrende klart for enhver, at her er tale om en fejlprioritering af dimensioner.  

Og det har tydelige konsekvenser for politiets arbejde i resten af landet. Flere politikredse erkender direkte, at de er nødt til at skrue ned for deres målrettede indsats i nattelivet samt kampen mod narko, fordi de skal sende betjente til at bevogte den dansk-tyske grænse. Yderligere vælger politiet at lukke flere nærpolitistationer og nedlægge landbetjente-stillinger, fordi de skal bruge ressourcer ved grænsen.

Den nære tryghed, der skabes for borgerne gennem landbetjente, nærpolitistationer og målrettede indsatser i nattelivet blandt andet mod narko, fjernes således og erstattes af en falsk tryghed, hvor politiet vinker turistbusser og grænsehandlende ind til siden.

Det udstiller dermed også Dansk Folkeparti samt andre borgerlige partiers hykleri, når de på den ene side påstår, at de vil styrke nærpolitiet og gøre mere for Udkantsdanmark, mens de på den anden side støtter en grænsekontrol, der de facto medfører, at landbetjente bliver afskediget og politiet får mindre tid til at patruljere i de tyndt befolkede områder.

Blandt andet derfor har også borgmestrene i de danske grænsekommuner Tønder, Aabenraa, Sønderborg, Guldborgsund og Lolland – der om nogen ved, om grænsekontrollen virker – alle været ude at sige, at politiets ressourcer burde bruges bedre.  

Det er med andre ord svært at finde et eneste sagligt argument for at bevare grænsekontrollen. Den er symbolsk, og den spilder politiets ressourcer. Derfor skal den afskaffes – hellere i dag end i morgen.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Samira Nawa Amini (f. 1988) er født i Aalborg af afghanske forældre, der kom som flygtninge i slutningen af 80'erne. Hun er uddannet økonom har været aktivt medlem af Radikale Venstre i mange år, hvor hun også er folketingskandidat. Hun blander sig særligt i flygtninge- og integrationsdebatten, og det lykkedes hende at være dagsordenssættende i folketingsvalgkampen 2015 med kampagnen #EngangVarJegFlygtning, som nu har bredt sig til Norge og Finland.
Seneste blogs
Af Rune Toftegaard Selsing
23.10.17, 21:50
Frihed, tolerance og solidaritet. Det kræver noget så fladt og leverpostejsagtigt som enshed. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.10.17, 16:17
Generation iPad mister elementære færdigheder og dermed også elementær menneskelighed og dannelse. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
23.10.17, 14:55
Naser Khader har lagt sine indsigtsfulde analyser af situationen i Mellemøsten på hylden og i stedet transformeret sin politiske kommunikation til usaglige personangreb og perfide latterliggørelser. Det virker desværre super godt på Facebook. Læs mere
Af Jens Kindberg
23.10.17, 09:11
Hvis dette var en privat virksomhed, var den lukket nu. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
22.10.17, 22:51
Så kender vi DR igen: Blegrødt, kulturradikalt og tendentiøst. Hvorfor reagerer borgerligheden ikke? Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
21.10.17, 12:57
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her