*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Magten er hos de intellektuelle

To forskere har optrevlet et elitenetværk i Danmark fyldt med erhvervsfolk, som de hævder sidder på magten.

Det er oppe i tiden at tale om eliter. Så meget, faktisk, at to ph.d-studerende har valgt at bruge flere år på at trevle diverse danske netværk igennem for at kunne udpege, hvad der er magteliten i Danmark. Resultat blev en liste med 423 erhvervsfolk, (økonomi)-professorer, politikere og fagforeningsledere, for at nævne de store grupper.

I deres afhandling konkluderede de to forskere, at landets elite i udpræget grad deler verdenssyn og værdier. De er enige om alt det væsentlige, og hvis man ikke hører til dette konsensussegment, er man ikke en del af magtnetværket – hvilket forklarer, hvorfor eksempelvis Lars Seier Christensen og Asger Aamund ikke er i nærheden.

På baggrund af denne – på mange måder glimrende – netværksanalyse, har forfatterne imidlertid kastet sig ud i nogle frygtelige påstande om, hvem der reelt bestemmer samfundets udvikling. De afviser bastant eksistensen af såvel en kulturradikal elite (DR, Politiken, Gyldendal) som en uddannelseselite – og argumenterer herfor med, at disse kulturelle eliter ikke er en del af det identificerede magtnetværk. Det er naturligvis tåbeligt, for netværket siger i sig selv intet om hverken magt eller indflydelse.

Hvis man skulle tage magtanalysen alvorligt, sidder der 423 mennesker og bestemmer, i hvilken retning, Danmark bevæger sig. Det er ingenlunde tilfældet. Den slags har de hverken ønsket om eller åndsevner til. Deres rolle er snarere en fredelig eksekvering af den til enhver tid herskende elitekonsensus.

Magtelitens magt er først og fremmest reaktionær (i den negative betydning af ordet). De er ikke til forandringer, og ethvert nybrud bliver i én eller anden grad forhalet. Magteliten følger bagstræberisk med hvorhen konsensus går. Men det er ikke en konsensus, de selv skaber. Retningen kommer udefra.

Det er i sidste ende de herskende meninger, der bestemmer. De ideer, som både magteliten og centraladministrationen (hvor der er i øvrigt er uendelig meget mere magt end i erhvervslivet) er bærere af. Men hvor kommer disse ideer fra? Hvor kommer overbevisningerne og konsensus fra?

Ideerne har rod i universiteterne, i aviserne, i litteraturen og i kunsten. Og i uendelig lille grad i erhvervslivet og i organisationerne. Faktisk er magtforholdet så skævt, at universitetsideer også dikterer erhvervslivets egen udvikling. CSR-politikker, ledelsesteorier, organisationsudvikling etc. er ikke noget, erhvervslivet selv finder på. Det kommer fra universiteterne og siver langsomt, men sikkert ind på direktionsgangene.

Den intellektuelle magt er svær at sætte navne på og gøre konkret. Selvfølgelig har institutioner, medier og tænketanke mulighed for at gøre koordinerede forsøg på at udbrede et bestemt idésæt. Men den intellektuelle magt er stort set umulig at styre. Ideerne har mange fædre.

Forleden var juraprofessor Mads Bryde Andersen i Deadline med et teknisk forslag om, at forlade den europæiske menneskerettighedsdomstol uden at forlade konventionerne. En enkelt original idé fra en enkelt professor med enormt forandringspotentiale.

De fleste ideer kommer dog udefra. De herskende teknokratiske idealer, (som mange tror er noget nogle erhvervsledere har bestemt) hviler eksempelvis på neoklassisk økonomisk tænkning, som vi har importeret fra den angelsaksiske verden. Det er ikke noget, eliten har fundet på. I hvert fald ikke vores egen. De har blot lært den på universitetet.

Det er både betryggende og skræmmende, at der ikke er noget elitenetværk, der bestemmer samfundets udvikling. Betryggende, fordi der ikke sidder en lille gruppe privilegiehavere og bestemmer. Skræmmende, fordi magten er så diffus og decentral, at en filminstruktør har meget større indflydelse end en erhvervsleder.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
17.10.17, 15:55
Politiet får ikke adgang til Europols databaser på mobilen Læs mere
Af Signe Munk
17.10.17, 14:45
Giv det perfekte menneske en fuck-finger. I stedet for at bygge glansbillederne op, så skal vi lade dem krakelere. Bare lidt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
17.10.17, 13:01
Som et forsvar for shariaråd siger detektors vært, at de kun er rådgivende organer som rådgiver i religiøse spørgsmål, og at det intet har med afgivelsen af domme at gøre. Det er direkte misinformation. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.17, 23:28
Jeg giver Nye Borgerlige en chance til at vise, hvad de kan. Læs mere
Af Harun Demirtas
16.10.17, 18:42
Når du åbner dørene op for nye moskeer og imamer, selv om du ikke en gang har styr på dem, der er i Danmark i forvejen, som opfordrer til drab på jøder tre gader væk fra synagogen, låser du mange jøder indendørs med beskyttelse fra politi og militær. Læs mere
Af Jens Kindberg
16.10.17, 11:56
Vi konkurrer i forvejen med andre lande. Lad os konkurrere noget mere internt. Læs mere
Af Josephine Fock
16.10.17, 09:59
Der er brug for indsatser, der øger trivslen hos de børnefamilier, som har oplevet krig og flugt på alt for nær hold. Det kræver, at regeringen udvider sit stramme fokus på beskæftigelse. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her