*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Når I er færdige med at skrige over Støjberg - her er den virkelige skandale

Støjbergs kritikere har ikke forstået forholdet mellem jura og politik.

Blandt bagsædefolket i de borgerlige partier lyder der en stadig mere insisterende tale om, at der skulle være noget alvorligt ved Støjberg-sagen. Ligeledes er en forfatter blevet fortørnet over, at substansen i sagen (barnebrude) bliver sammenkædet med den lidt for friske administration af loven, og han formaner i forlængelse heraf, at målet ikke helliger midlet. Mest bemærkelsesværdigt har en borgerlig kommentator advaret om, at sagen sætter spørgsmålstegn ved, om Venstre overhovedet er et parti, der bakker op om lov og ret, og at den ydermere risikerer at føre Venstre ud i en nedsmeltning på linje med det konservative blodbad i 90erne. Jamen dog.

Hvis vi lige tysser fistelstemmerne lidt ned, tager sagen sig dog anderledes profan ud. I det store billede er al hysteriet nemlig først og fremmest et udtryk for, at kritikerne ikke har forstået forholdet mellem jura og politik. Godt hjulpet på vej af moderne politisk liberalisme har der bredt sig en idé om, at juraen er hævet over politik. At der på én eller en måde er nogle principper, som står over vores dødelige politikere. Hvis Støjberg ikke har administreret efter reglerne, må domstolene da sætte hende på plads! Ligesom højesteretsdommer Hornslet, der fik skovlen under Erik Ninn-Hansen.

Så hvorfor er det egentlig, at højesteret ikke påbegynder en rigsretssag, når hun nu beviseligt administrerede i strid med loven? Ja, grundlæggende, fordi det ikke er højesterets lov. Det er folketingets. En minister er sat i verden for at tjene folketinget, og hvis ministeren ikke udfører sin administrative gerning efter folketingets anvisninger, så er det ud af vagten! Spørgsmålet er derfor alene, om folketinget er utilfreds med Støjbergs evne til at administrere folketingets lov. Og det er – quelle surprise – folketinget ikke!

Højesteret har ikke skyggen af mandat til at rejse en rigsretssag mod en minister. Det er alene folketinget. Og det var derfor ikke Mogens Hornslet, der fældede Erik Ninn-Hansen. Det var Mimi Jakobsen, der, til hendes store utilfredshed, var blevet smidt ud af den borgerlige regering. Sagen fik den – for hende – lykkelige udgang, at hun nok engang kunne kalde sig minister, men denne gang for en socialdemokratisk ledet regering. Sikke en smuk og dejlig historie om retssikkerhed, hvad?

Man kan naturligvis diskutere, om ikke folketinget i egen langsigtede interesse mere nidkært bør sanktionere ministre, der ikke følger loven til punkt og prikke. Er det ikke i vores alles interesse, at en minister spiller med åbne kort? Og det er her, man bliver nødt til at forholde sig til substansen i sagen. Støjberg havde på forhånd (med folketingets absolutte velsignelse) proklameret, at hun ville bekæmpe sit eget system med fuld musik. Faktisk var det et decideret politisk løfte, at hun vil gå ”til kanten af konventionerne” for at få sin politik igennem. Der var på forhånd lagt op til slagsmål med juristerne!

Spørgsmålet er langt mere kompliceret end det simple faktum, at Støjberg har handlet i strid med lovgivningen. Hvem er lovgivningen egentlig til for? I sin politik om ikke at acceptere barnebrude har Støjberg ikke bare et kæmpe flertal i folketinget bag sig; hun har givetvis en endnu større opbakning i befolkningen. Her har vi den grundlæggende forudsætning for loven. Og lad os i samme åndedrag, efter inspiration fra den konservative retsfilosof Friedrich Hayek, indføre en skelnen mellem lov og lovgivning. Loven er de faktiske regler, der bliver praktiseret af vores sociale institutioner, og som fundamentalt set hviler på folkelig opbakning. Lovgivningen, derimod, er alene lovens bogstav, altså den nedskrevne lovtekst, som i et velfungerende retssamfund stemmer godt overens med loven.

I den forstand handler sagen faktisk om retsstaten. Den har afsløret en åbenlys konflikt mellem lov og lovgivning. Befolkningens utvetydige opfattelse af lov er, at vi som samfund på ingen måde accepterer barnebrude, mens lovgivningen på den anden side udviser en lallende tolerance.

Er det så overhovedet ikke problematisk, at en minister ikke overholder loven? Jo, bestemt. For selvom det ikke er et juridisk, men politisk spørgsmål, så er det naturligvis en fuldkommen central demokratisk praksis, at ministre overholder lovgivningen. Men hvorfor!? Jo da først og fremmest fordi folketinget skal kunne regne med ministeren (deres tjener). Og her er hun jo ligefrem gået til yderligheder i ivrighed for at tilfredsstille sine chefer.

Støjberg er det mindste demokratiske problem i denne sag. Det egentlige demokratiske problem er folketinget, der handler indlysende inkonsistent. Hvis de gerne vil have, at ministeren fører en bestemt politik, er det deres forbandende pligt at indrette loven herefter. Befolkningen er efterladt mystificerede og fatter hverken, hvad alt ståhejet går ud på, eller hvorfor vi nu igen tillader barnebrude. Se, her har vi noget, der ødelægger folkestyret! Her er den virkelige skandale.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Naser Khader
17.11.17, 15:53
For mig at se, er lakmusprøven om man er en ægte brun feminist, at man tør udfordre de kvindeundertrykkende passager i Koranen. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
17.11.17, 15:30
Kommunal- og regionsvalget er også et valg om fælles europæiske løsninger helt tæt på vores hverdag. Læs mere
Af Christel Schaldemose
17.11.17, 14:20
Udfasning af kulkraft inden 2030 er i bund og grund et godt mål. Men det er ikke regeringens eget. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.11.17, 21:09
De svenske politikere arbejder i hvert fald på det. Læs mere
Af Jens Kindberg
16.11.17, 12:04
En opdeling af Københavns Kommune er ren logik. Læs mere
Af Mikael Jalving
16.11.17, 09:30
Politikerne overlader os til halal. De giver os islam. De giver os militserne, det religiøse politi og moskeerne. Læs mere
Af Harun Demirtas
15.11.17, 22:10
I stedet for at træde i karakter og løse de mange problemer, vi står i til halsen, stirrer de på vores 29 minutters pause. Det er - for at sige det ligeud - ren idioti! Læs mere
Af Christina Egelund
15.11.17, 11:28
Forleden var der et vælgermøde på Frederiksberg i Københavnsområdet. Her rejste en lille pige sig op og spurgte de lokale politikere, hvad de vil gøre ved, at hun har en veninde i 3. klasse, der har været sygemeldt i tre måneder med stress. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
15.11.17, 10:55
Ungdomshuset er endnu engang arnested for hærværk og anti-demokratiske aktiviteter Læs mere
Af Christel Schaldemose
14.11.17, 17:59
Malta er hverken som Polen eller Ungarn. Men landet har brug for en hånd, og den har de selv rakt ud efter. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her