*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Damebladsstof er eksistentialisme

Damebladsstoffet fortæller bedre end noget andet i avisen, hvad det vil sige at være menneske i dag.

Det mest levende og givende stof i dagens aviser findes i debatsektionen. Jovist bliver der trykt masser af elendigt skrevne banaliteter, men det er også her, de væsentligste ideologiske slagsmål bliver kæmpet, nye tanker og nye tænkere introduceres til offentligheden, og hvor politiske ideer bliver præsenteret længe inden, de når ind til Christiansborg. Debatsidernes succes er så storslået, at stoffet langt hen ad vejen er blevet koloniseret af journalister, der får trykt deres blodfattige analyser som klummer og i stigende grad af kvinder (og et par få modige mænd), der lægger deres privatliv frem til skue og diskussion.         

Det er almindeligt at vrænge på næsen af damebladsindlæggene. Et par eksempler: En ung studine, der skriver, at hun bliver dømt efter den karrieremæssige kvalitet af de mænd, hun går i seng med. At kærlighedsrelationer (uden kærlighed) hører til på det moderne menneskes CV - en vej til anseelse og karriere. Og om den indre kvalme, som den brutale instrumentalisering af menneskevæsenet nødvendigvis medfører. En mor til to skrev om sin grusomt hårde skilsmisse, med knuste børn og ubærlig sorg. Et voldsomt destruktivt valg, som hun dog ikke har fortrudt. Atter andre kvinder skriver om karrierevalg . Og om at være mor og blive nødt til at aflevere børnene i institutionen.

Hvad laver den slags avisen, hvisler det i krogene. Er det ikke damebladsstof? Jeg skal ærligt talt ikke kunne sige det. Men relevant er det. Overvejelserne om de personlige valg har også et finere ord: eksistentialisme. Og nej, eksistentialisme handler faktisk ikke om andet. Hvad med Kierkegaard, pligten, ansvaret og alt det i tilværelsen, der er større end os selv? Det er faktisk ikke den rigtige eksistentialisme. Den rigtige eksistentialisme er Sartres, hvor vi bare er os selv og vores valg. Hertil hører selvfølgelig frustrationen over tabet af alt det, der er mere end os selv. Instrumentaliseringen af kærlighedslivet er enormt barsk. Svigtede børn efter en skilsmisse passer ikke rigtigt ind i den formel, hvor vi skal træffe radikalindividualistiske valg.

Personligt forbander jeg eksistentialismen langt væk. Men det er vanskeligt at fornægte, at den er det filosofiske udgangspunkt for det moderne liv. Man kan begræde, at virkeligheden er som den er, men det ville være åndssvagt ikke at beskrive den. Damebladsstoffet fortæller bedre end noget andet i avisen, hvad det vil sige at være menneske i dag. Det fortæller både en historie om ræset for at realisere sig selv, men også om modreaktionerne på den stadigt mere kyniske verden. Om hvordan forpligtelsen over for børnene støder frontalt sammen med mig-projektet. Det er her, i den ærlige jeg-fortælling, at vi glimtvist ser det sammenbrud, der om noget karakteriserer det moderne menneske, og som nutidspersonen dagligt camouflerer, tildækker og projicerer ud på resten af verden. Kaosset, tvivlen og tabet af mening og sammenhæng – det er alt sammen derinde. There’s a crack in everything/That’s how the light gets in, som (den i øvrigt virkelig irriterende) Leonard Cohen synger. Derfor skal vi ikke (kun) fnyse ad de ’navlebeskuende’ indlæg: de er oplysende empiri om det menneskelige vilkår i den tid, vi alle deler.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Jens-Kristian Lütken
17.10.17, 15:55
Politiet får ikke adgang til Europols databaser på mobilen Læs mere
Af Signe Munk
17.10.17, 14:45
Giv det perfekte menneske en fuck-finger. I stedet for at bygge glansbillederne op, så skal vi lade dem krakelere. Bare lidt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
17.10.17, 13:01
Som et forsvar for shariaråd siger detektors vært, at de kun er rådgivende organer som rådgiver i religiøse spørgsmål, og at det intet har med afgivelsen af domme at gøre. Det er direkte misinformation. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.17, 23:28
Jeg giver Nye Borgerlige en chance til at vise, hvad de kan. Læs mere
Af Harun Demirtas
16.10.17, 18:42
Når du åbner dørene op for nye moskeer og imamer, selv om du ikke en gang har styr på dem, der er i Danmark i forvejen, som opfordrer til drab på jøder tre gader væk fra synagogen, låser du mange jøder indendørs med beskyttelse fra politi og militær. Læs mere
Af Jens Kindberg
16.10.17, 11:56
Vi konkurrer i forvejen med andre lande. Lad os konkurrere noget mere internt. Læs mere
Af Josephine Fock
16.10.17, 09:59
Der er brug for indsatser, der øger trivslen hos de børnefamilier, som har oplevet krig og flugt på alt for nær hold. Det kræver, at regeringen udvider sit stramme fokus på beskæftigelse. Læs mere
Af Louis Jacobsen
15.10.17, 21:04
Der er mange på det fag- og ufaglærte arbejdsmarked, der gerne vil efteruddanne sig. Men vil vi have et arbejdsmarked, hvor det er let at hyre og fyre? Et arbejdsmarked, hvor vi altid skal være klar til at rykke os? Så må vi også indrette efteruddannelserne derefter. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
15.10.17, 14:59
Martin Ågerup sammenligner burkaen med Muhammedtegningerne – og så går det galt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
15.10.17, 10:59
Det vil ikke lykkes med en taktisk tilgang til islam, for så længe muslimer bliver ved med at kalde sig muslimer, uden at ændre på islam, så har vi de problemer vi har i dag, og det vil kun blive værre. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her