*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Marshallhjælpen hjalp ikke dengang og vil heller ikke hjælpe i dag

Skidt med, at storstilede udviklingsprogrammer kun vil gøre ondt værre. De er alligevel ikke ment som praktiske, ladsiggørlige forslag.

Det skorter ikke på erklæringer om at ville hjælpe flygtninge i nærområderne. Efterhånden er der opstået en større skare af politikere og debattører i midterfedter-feltet, der ikke har samvittighed til at tie om den uholdbare flygtningetilstrømning, men som samtidig er nervøse over, hvem de risikerer at blive sat i bås med. Midterfedteriet kendes på de stadigt mere diffuse ønsker om at ville hjælpe i nærområderne - helst gennem en humanitær Marshallhjælp!

Marshallhjælpen har lidt samme status som Kanslergadeforliget (der i øvrigt var planøkonomisk idioti): en mytisk reform, som alle taler andægtigt om, men som ingen forholder til sig til indholdet af. Men i modsætning til Kanslergadeforliget medførte Marshallplanen en række fornuftige liberaliseringer og frimarkedsinitiativer, der entydigt var med til at fremme den positive udvikling. Den finansielle støtte var i høj grad smørelse til at sikre en bestemt politisk (prokapitalistisk) udvikling. Sådan har IMF og Verdenbanken da også fungeret siden, til stor venstreorienteret forargelse: kontante overførsler på betingelse af frimarkedsreformer.

Men hvad med den direkte virkning af overførslerne, var den ikke gavnlig? Det var den formentlig, men under alle omstændigheder begrænset. Om ikke andet, fordi hjælpen udgjorde en ret beskeden del af BNP og at den grundlæggende infrastruktur allerede var genetableret. Ingen taler om ’Marshallhjælpen’ til eksempelvis Grønland eller det palæstinensiske selvstyre, selvom begge lande hvert år modtager en tocifret procentandel af deres BNP i støtte – svarende til adskillige Marshallplaner! Og tjuhej, hvor det går.

Der er som udgangspunkt ingen grund til at forvente, at store pengeoverførsler vil have en varig positiv virkning på en nationaløkonomi. Velstand bliver skabt af produktion, ikke af penge, og det er uhyre vanskeligt at omsætte pengeoverførsler til forbedringer af et lands produktive kapacitet. En sådan kapacitet kommer først og fremmest indefra. Gode institutioner, fornuftige rammer og humankapital. ’The Golden Straitjacket’ (altså ’den gyldne spændetrøje’), som Thomas Friedmann engang kaldte det. Når det er på plads, kan enhver markedsøkonomi forvente velstandsstigninger hvert eneste år - alene på grund af den teknologiske udvikling. Eventuelle pengeoverførsler er bedøvende ligegyldige i den sammenhæng, og mon ikke de fleste er enige heri?

Men det er jo heller ikke de lande, der allerede har iklædt sig den gyldne kapitalistiske spændetrøje, der er målgruppen for nye storstillede hjælpepakker. Det er derimod Mellemøsten, Nordafrika og de andre folkevandrende områder. Vi taler netop om folkevandring, og ikke bare flygtninge som et midlertidigt problem. Den grundlæggende årsag til migrantstrømmene er forskelle i levestandard og generelt civilisationsniveau, og derfor er den smukkeste løsning på problemet at fjerne forskellene i civilisationsniveau (og ikke ved at bringe vores niveau ned som pt. er de facto planen). Analysen bag ønsket om en ny, humanitær Marshallplan er derfor overfladisk set klog. Et forsøg at løse problemet ved dets rod i stedet for hjernedøde forsøg på at fordele en ubegrænset migrantstrøm. Men den grundlæggende forudsætning mangler: en sådan plan vil ikke gøre nogen positiv forskel. Formentlig vil den endda gøre ondt værre.

Problemet er de grundlæggende institutioner. Lande, der ikke har formået at udnytte de enorme, teknologiske fremskridt, lider af dysfunktionelle institutioner. Store pengeoverførsler fra udlandet har desværre en nedbrydende virkning på institutionerne, som økonomer længe har vidst. Eksempelvis nobelprisvinderen fra 2015 Angus Deaton, der har advaret kraftigt imod ulandsbistanden. I hans analyse skader bistanden mere end den gavner, netop fordi den ødelægger de i forvejen svage institutioner ved fjerne incitamenterne til at lave bæredygtige løsninger. Institutionerne skifter naturligt fokus efter, hvor midlerne er lettest tilgængelige og bliver dermed endnu mere dysfunktionelle end de var i forvejen. Det er en variant af den såkaldte hollandske syge, der beskriver, hvordan hollandske naturgasfund i 1960erne medførte et fald i landets industriproduktion. Ulandene har ikke fundet olie. De har fundet ulandsbistand.

Der er ingen genveje til at ophæve de enorme forskelle i civilisationsniveau. Vi kan primært håbe. Måske begynde at udsende kristne missionærer igen.

Man kunne jo spørge: Når vi nu har prøvet og fejlet med ulandsbistand i et par årtier, hvorfor i alverden skulle mere af det samme være vejen frem? Det er her, midterfedteriet kommer ind. Det udtalte ønske om en Marshallplan er en godhedskompensation. Den indlysende analyse – at vi bliver nødt til at bremse tilstrømningen – skal sukres med en pseudobehjertet proklamation om alt det gode, der skal gøres til gengæld for den barske grænsepolitik. Her behøves intet andet end en god intention. Skidt med, at storstilede udviklingsprogrammer kun vil gøre ondt værre. De er alligevel ikke ment som praktiske, ladsiggørlige forslag.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Olav Skaaning Andersen
21.10.17, 12:57
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her