*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Assad er så langt at foretrække

I Aleppo kæmper Mellemøstens mest sekulære leder mod Al Qaeda. Der er ikke gode grunde til at håbe, at han taber.

Vestlige politikere er besat af tanken om at vælte Syriens præsident Bashar al-Assad. Det er der grundlæggende ikke noget godt at sige om. For selv den mest idealistiske neokonservative må det i dag stå klart, at interventionen i Irak var en katastrofal fejl. Afsættelsen af Libyens Muammar Gaddafi var muligvis endnu værre, og ’Det Arabiske Forår’ som begreb er nu alene en hånlig påmindelse om en fatal fejllæsning af, hvad oprørene i Mellemøsten egentlig gik ud på.

I dag har vi kaos i Irak. Kaos i Libyen. Og kaos i Syrien. Der er intet mere ødelæggende for frihed og for menneskelig værdighed end en orden, der bryder sammen. Store dele af hæren er deserteret i Syrien, og de tilbageværende regeringsstyrker kæmper mod et fuldkomment uoverskueligt virvar af sekteriske grupper. Alt er under opløsning. Jo mere kaos, desto mere barbari og brutalitet. At en opløsningstruet regeringshær og islamistiske fanatikere begår uhyrligheder i en borgerkrig, er ikke en anomali. Det er et forventeligt udkomme. Og det kunne sagtens være endt langt værre end nu. Problemet er ikke måden, borgerkrigen bliver kæmpet på. Problemet er borgerkrigen selv. At forvente, at en sådan foregår som en ædel strid efter krigens love, er naivt.    

Vesten har på flere måder et direkte ansvar for borgerkrigen i Syrien. Med militære trusler fulgt op med krige i både Irak og Libyen, har Vesten uafviseligt været med til at svække Assads regime. En militær indgriben i Syrien har ligget som et sandsynligt udfald i flere år, og naturligvis har det svækket Assad og givet oprørerne blod på tanden. Læg dertil kaosset i nabostaten Irak, som interventionisterne ikke kan undslippe sig ansvaret for, og vi har de afgørende grunde til, at et oprør overhovedet har været muligt. Uden destabiliseringen havde Al-Qaeda og de mange udbrydere aldrig vundet fodfæste, men ville være banket brutalt ned. Som et offentliggjort notat fra den amerikanske militærefterretningstjeneste (DIA) tilbage fra 2012 advarede om, var de drivende styrker bag oprøret netop forskellige radikale jihadister. Hjulpet frem af våbenleverancer givet ud fra en misforstået idé om at komme af med Assad for enhver pris. Altså længe før nogen af os havde hørt om Islamisk Stat, kunne amerikanske analytikere konkludere, at oprøret var drevet af radikal islam. Så dengang i 2013, da Venstre opfordrede til at bevæbne ’de moderate’ oprørere, havde det de facto været (yderligere) vestlig våbentilførsel til al-Qaeda.

Nå ja, vi tager det ikke så tungt med Al Qaeda længere. Fra at være hovedfjenden for 15 år siden, er der sådan lidt hyggeislamisme over dem i dag. For der er ikke den mindste smule forståelse for eller glæde over, at Assad bekæmper oprørerne i Aleppo fra Al-Nusra – også kendt som Al Qaeda i Syrien. I Aleppo er der med andre ord tale om en krig mellem én af de mest radikale islamistiske bevægelser nogensinde og den mest sekulære leder i Mellemøsten. For Bashar al-Assad er netop sekulær og hans regime ligeså. Han er uddannet læge (fra Damaskus og London). Han er vestligt gift. Var egentlig ikke udset til præsidentposten, men overtog, fordi hans bror døde i en trafikulykke. På flere stræk kan han beskrives som en reformator og han gennemførte flere demokratiseringsinitiativer efter sin magtovertagelse, der blev kendt som ’Foråret i Damaskus’. Han er i øvrigt grundlæggende populær i Syrien.

Og så er han selvfølgelig også en brutal diktator. Men at tro at kaos, eller nærmest hvilken som helst anden sandsynlig leder, skulle være bedre for Syrien end Assad, det er naivt.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
25.04.17, 15:11
De må være klar over, hvor dårligt de ikke-vestlige efterkommere klarer sig. Læs mere
Af Mikael Jalving
25.04.17, 14:20
Den pludselige og ukritiske fejring af Macron giver mindelser om fejringen af Obama. Makronen skal redde os fra Le Pen, sådan som Clinton skulle redde os fra Trump. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
24.04.17, 22:22
Vi bliver mindet om, at Danmark ikke blev opfundet for 200 år siden og om kirkens bidrag til civiliseringen. Og tænk, det er DR, der gør det! Læs mere
Af Samira Nawa Amini
24.04.17, 12:11
Endnu en gang er Udlændingestyrelsen nået frem til en brutal afgørelse, der på grund af 'manglende tilknytning til Danmark' splitter en familie ad. Undskyld mig, men den ALLERSTØRSTE tilknytning et menneske kan have til Danmark må da for pokker være, at partner og børn er danske og har bopæl her i landet. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
24.04.17, 00:59
Franskmændene samler sig bag en kandidat der vil både reformer og EU Læs mere
Af Jens Kindberg
23.04.17, 11:00
Radikales hede drømme om samarbejde med blå blok med Kristian Jensen i front er ikke helt tossede. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
22.04.17, 14:48
Elitens svigt af eget folk i Frankrig er skræmmende læsning. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
22.04.17, 14:14
Skidt med, at storstilede udviklingsprogrammer kun vil gøre ondt værre. De er alligevel ikke ment som praktiske, ladsiggørlige forslag. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
22.04.17, 10:53
Ja, vi skal tage afstand fra Erdogan. Nej, vi skal ikke isolere 75 millioner tyrkere Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
21.04.17, 12:37
Højhuse udstråler ambitioner. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her