*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Europas ruin er Israels redning

Europa er ved at lære, hvad det er for et problem Israel slås med.

Det er en almindelig misforståelse, at konflikten mellem Israel og palæstinenserne handler om et stykke land. Jovist betyder jorden alverden for jøderne, men for araberne har den aldrig betydet en døjt. Hvis ikke der boede jøder, var det lige så uinteressant som ethvert andet goldt område. I arabisk historisk sammenhæng er Israel ikke meget andet end et stykke ubeboelig ørken, der primært har været beboet af beduinstammer. Og hvis det virkelig var så vigtigt med det lille område, så var man vel heller ikke villige til at lade jøder gradvist købe landet op?

Nej, da araberne reagerede på Israels oprettelse ved at indlede en udryddelseskrig, ville det være latterligt at påstå, at det handlede om nationale interesser. For hvad i alverden skulle det være for en nation, man kæmpede for? Det Osmaniske Rige? Det giver ikke rigtigt mening, vel? Og i øvrigt er oprettelsen af en ekstra arabisk stat i Palæstina (de har jo allerede Jordan!) først noget, der har været på tapetet efter 1967.

Modstanden mod Israel havde ikke skyggen at gøre med hverken økonomiske eller nationale interesser, men var grundet i purt jødehad. Og sådan har det faktisk været lige siden. Det findes stadigvæk ikke noget palæstinensisk folk, men blot en gruppe arabere, der har det tilfælles, at de langt hellere ser Israel udslettet end at få oprettet en stat for sig selv.

Hvordan håndterer den frie og suveræne stat Israel at have en selvmordskult i baghaven? Med rådvildhed. De aner ikke, hvad de skal gøre, men har blot måttet konstatere, at ethvert velment forsøg på at fredsforhandle er dømt til at fejle. De har lært, at Europa er deres fjende, at USA er vaklende, og at verdenssamfundet altid er på nippet til sanktioner og boykot, skulle Israel blive lidt for dygtige til national selvopretholdelse.

Samtidig lever Israel i evig frygt for angreb fra egne borgere, hvor 1 ud 6 er muslimske arabere. En større andel end noget vesteuropæisk land. Og man kan kun håbe, at muslimerne i Israel i højere grad har ja-hatten på end de danske ditto, hvor mere end halvdelen mener, at den jødiske stat skal fjernes fra landkortet. En demografisk bombe kaldte Netanyahu det engang.

Et problem, der i Europa ganske enkelt er uforståeligt. Det rimer hverken på universalisme, menneskerettigheder, lækker humus eller smeltedigel, hvorfor problemet i den europæiske optik simpelthen må skyldes noget andet. Jødisk aggression eksempelvis. De dumme jøder, der stjal den noble og ædle stat Palæstina fra araberne og nu tilmed belemrer dem med ydmygende og totalt unødvendige check-points. Jamen, så er det da det klart og rigtig meget forståeligt, at en café og en bus går op i røg i ny og næ. Den slags overreagerer israelerne altid helt vildt meget på – og det gælder også, når papraketterne rammer en børnehave.

Indtil nu. For nu er vi i Europa begyndt at forstå, at Israels konflikt med den arabiske verden handler om kultur og religion. At man kan have nok så gode intentioner og give nok så mange gode muligheder, men alligevel er konfliktniveauet intakt. At fredelig mellemfolkelige sameksistens slet ikke beror på højtidlige principper men på værdimæssig enighed funderet i kulturel homogenitet. Nogen problemer kan man ikke løse med en social indsats, ved at tale pænt eller sige undskyld.

Det forstår vi nu efterhånden i Europa. Og så kan vi måske lade Israel forsvare sig uden udskamning, hadkampagner og international fordømmelse.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
17.10.17, 15:55
Politiet får ikke adgang til Europols databaser på mobilen Læs mere
Af Signe Munk
17.10.17, 14:45
Giv det perfekte menneske en fuck-finger. I stedet for at bygge glansbillederne op, så skal vi lade dem krakelere. Bare lidt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
17.10.17, 13:01
Som et forsvar for shariaråd siger detektors vært, at de kun er rådgivende organer som rådgiver i religiøse spørgsmål, og at det intet har med afgivelsen af domme at gøre. Det er direkte misinformation. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.17, 23:28
Jeg giver Nye Borgerlige en chance til at vise, hvad de kan. Læs mere
Af Harun Demirtas
16.10.17, 18:42
Når du åbner dørene op for nye moskeer og imamer, selv om du ikke en gang har styr på dem, der er i Danmark i forvejen, som opfordrer til drab på jøder tre gader væk fra synagogen, låser du mange jøder indendørs med beskyttelse fra politi og militær. Læs mere
Af Jens Kindberg
16.10.17, 11:56
Vi konkurrer i forvejen med andre lande. Lad os konkurrere noget mere internt. Læs mere
Af Josephine Fock
16.10.17, 09:59
Der er brug for indsatser, der øger trivslen hos de børnefamilier, som har oplevet krig og flugt på alt for nær hold. Det kræver, at regeringen udvider sit stramme fokus på beskæftigelse. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her