*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det er tid til pessimisme. Hårdere straffe er den eneste vej til integration

Nogen mennesker kan ikke frelses gennem sociale indsatser. De seriekriminelle unge skal fjernes fra gaderne. Sættes i fængsel uden udgang og uden perspektiv.

Regeringen er på vej med en ny integrationsplan, og den mener det virkelig alvorligt. Der har ganske vist været 21 planer før denne, men forskellen på denne og de mange utvivlsomt ambitiøse forgængere, er at regeringen indtrængende har bønfaldet både arbejdsgivere og lønmodtagere om, at de skal lykkes. Altså, med andre ord er der ingen forskel på tidligere; blot at intentionerne denne gang er virkelig, virkelig gode.

Realiteten er, at vi med usvigelig sikkerhed kan forudsige de økonomiske effekter af migrantstrømmen. Den ufaglærte arbejdskraft presser med økonomisk nødvendighed lønnen ned for danske ufaglærte arbejdere, og fattiggørelsen af danske ufaglærte er den ene effekt af at lukke flygtninge ind. Samtidig vil vi få et stadigt stigende pres på de offentlige finanser, hvor vi kan kigge ind i fremtiden ved at skæve over Øresund, hvor broderlandet allerede nu har sat kontanthjælpen så langt ned, at niveauet er lavere end i Storbritannien. Den gradvise afvikling af velfærdsstaten er den anden nødvendige effekt af en fortsat indvandring af lavindkomstgrupper. Selvom man ikke er begejstret for velfærdstaten, er afvikling gennem proletarisering af middelklassen en virkelig hjernedød metode!

Er det muligt at forestille sig en anden en anden udvikling? Nej, egentlig ikke. På 40 år har der ikke fundet nogen integration sted, og en hel del peger på, at efterkommerne faktisk har en endnu ringere tilknytning til det danske samfund end deres forældre havde – eksempelvis det højere kriminalitetsniveau. I de andre europæiske lande, der har eksperimenteret med samme form for indvandring, har de samme problemer. Ja, faktisk en del værre end herhjemme. Ingen steder har de formået at vende udviklingen. I Sverige forsøger man at tale rigtig pænt. I England har man forsøgt med multikulturelle politikker. Det er det hele kun blevet værre af.

Man ville ikke kunne fortænke nogen i simpelthen at erklære integration for en umulighed. Et fatamorgana. Noget, som ikke kan foregå mellem så radikalt forskellige kulturer. Imod denne dystopi taler det indlysende og ubestridelige faktum, at der trods vanskeligheder findes en lille minoritet, der rent faktisk bliver kulturelt integreret. En minoritet, der trodser parallelkultur og social kontrol, river sig løs og aktivt vælger det danske samfund og dens kultur til. Det aftvinger respekt. I hvert fald min.

Langt mere almindeligt er imidlertid dem, der ikke har det mindste til sinds at blive danske. Blandt unge mænd fra ikke-vestlige kulturer, der er født og opvokset i Danmark, er det antisociale nok mere reglen end undtagelsen. I løbet af bare et enkelt år formår mere end hver fjerde at blive dømt for mindst ét kriminelt forhold. Sådan helt officielt dømt - i et land, hvor langt hovedparten af al kriminalitet går ustraffet hen. Og så gentager det sig. År efter år gennem en hel ungdomsgeneration.

De unge indvandrerkriminelle smadrer deres eget liv. De ødelægger livet for mange etniske danskere. Og de er den væsentligste forhindring for integration. For én ting er, at vi måske ikke har tillid til mennesker, der tænker og opfører sig anderledes end os selv. Det er nu engang sådan, mennesker er. Når de værste fordomme gang på gang bliver bekræftet, bliver det småt med lysten til at lede efter mønsterbrydere. Mest ødelæggende er imidlertid den magt, den talstærke gruppe af antisociale, mandlige indvandrere udøver over det mindretal, der rent faktisk kunne se et liv for sig som danskere. Deres dårligere eksempel sætter rammerne for småbrødrenes adfærd, og deres fysiske dominans holder søstrene på plads. Hvis man som ung indvandrerkvinde ønsker at frigøre sig fra klanens normer, skal man forholde sig til den realitet, at den danske ordensmagt altid er den svage part. Den ultimative sociale kontrol er truslen om vold, og den trussel står det danske samfund fuldkomment magtesløst over for. Som i totalt og aldeles magtesløst. Alle instanser svigter her: kommune, politikere, politi og retssystem.

Kan man fjerne denne indlysende barriere for integration som de unge mandlige kriminelle udgør? Naturligvis kan man det. Vi skal bare være realistiske. Erkende, at en meget stor af ikke-vestlige ungdomsårgang kommer til at leve en destruktiv tilværelse med omfattende kriminalitet. Og så skal vi handle derefter. De seriekriminelle unge skal fjernes fra gaderne. Sættes i fængsel uden udgang og uden perspektiv. To gange rapserier og en voldsdom bør ikke give et par måneder, men 16 år.

Ikke fordi vi nødvendigvis tror, at hårde straffe afskrækker afstumpede mennesker. Men fordi voldsforbrydere, der sidder inde ikke begår nye overgreb. De giver ikke anledning til nye dårligere erfaringer og bekræftelse af fordomme. De udøver ingen social kontrol over deres søstre og kusiner. De giver ingen illusioner om et glorværdigt gangsterliv.

Efter 40 års fiasko, baseret på en optimistisk forventning om integration af flertallet af de tilvandrede, er det tid til realistisk pessimisme. Der er mange, der ikke vil os, og den manglende vilje skal vi tage alvorligt. Vi skal gøre op med vores tro på, at vi kan redde alle mennesker fra deres egen asociale adfærd. At mennesker kan frelses gennem sociale indsatser. Nogle mennesker må vi opgive.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Morten Løkkegaard
24.02.17, 11:50
Går den, så går den... Det synes at være Dansk Folkepartis parole i forsøget på at forvirre, fordreje og forarge EU-debatten. I virkeligheden står Vistisen i spidsen for et grimt dobbeltspil i DF´s EU-politik. Læs mere
Af Mikael Jalving
24.02.17, 10:22
Venstrefløjens begejstring for ytringsfriheden var kortvarig. Nu gælder det om at gribe magten og være venner med alle, bortset fra dem, der kæmper for friheden. Læs mere
Af Anders Vistisen
24.02.17, 09:57
Er der nogen grund til at juble over, at tyskerne i dag mangler viljen til at forsvare sig imod en invasion, som nedbryder deres stat og deres samfund? Læs mere
Af Camilla Schwalbe
23.02.17, 16:00
"Vi har alle en forpligtelse til at tage ansvar for vores ord og gerninger. Det ansvar har ingen farve eller religion, det gælder alle mennesker." Læs mere
Af Mikael Jalving
23.02.17, 11:58
Glem Trump for en stund. Spændingerne i Sverige handler om mere og andet end det og bliver også dansk virkelighed, hvis vi lader stå til. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
23.02.17, 11:19
Præcise tal er ikke noget, de svenske eliter synes at ønske frem. Læs mere
Af Finn Slumstrup
23.02.17, 09:22
Politikerne skal påtage sig det fundamentale ansvar for, at infrastrukturen i vort land fungerer. Læs mere
Af Siddik Lausten
21.02.17, 20:28
Retten til at fordybe sig i den kristne tro gennem konfirmationsforberedelse indenfor normal skoletid, er indskrevet som en del af folkeskoleloven. Men den gældende politiske diskurs siger, at religion og uddannelse skal adskilles. Sådan lyder argumentet i hvert fald, når det gælder bederum til vores muslimske landsmænd. Læs mere
Af Eva Kjer Hansen
21.02.17, 15:16
Skal der, eller skal der ikke, være bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner? Det må være op til ledelsen på den enkelte uddannelsesinstitution at afgøre. Det er ledelsen, der leder, og det er ledelsen, der bedst kan løse de problemer, som bederum måtte give. Læs mere
Af Anders Vistisen
21.02.17, 13:45
Et flertal i EU-parlamentet har vedtaget sin slagplan for Europas Forenede Stater. Det er gammelt stof, men det er for farligt til at ignorere. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her