*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Weiwei har trukket sin kunst i protest mod regeringen. Kan vi leve med tabet af hans bambusmand?

I protest mod regeringens udlændingepolitik har Ai Weiwei trukket sit kunstværk tilbage fra udstillingen på Aros. Vi kæmper benhårdt med smerten.

Ai Weiwei er én af verdens mest indflydelsesrige kunstnere. Dog ikke i hjemlandet Kina, hvor han i det store og hele er ukendt. I Vesten har han derimod status af guru. Derfor kunne Weiwei også forleden trække et par overskrifter, fordi han i protest mod regeringens asylstramninger valgte at trække sit kunstværk tilbage fra en udstilling på Aros. En begmand til den onde regering, og man kunne næsten mærke kulturfolkets følelser af både sorg og retfærdig harme gennem avissiderne. Endelig satte det store udland de fladpandede provinspolitikere på plads, men alligevel ærgerligt, at vi ikke nåede at opleve den storslåede kunst!

Vi må med den allerdybeste skam meddele, at Danmark er blevet berøvet en 12 meter lang flettet bambusmand. Værkets storhed består på én gang i et stærkt narrativ og i den kunstneriske udførsel. Hvor den uindviede kunne forveksle sådan en bambusfyr med et projekt fra kommuneskolen, forstår den sande kunstkender, at et barn aldrig havde været i stand til at hejse sine kreationer op i 8 meters højde. Det er essensen i den avantgardistiske kunsts pirrende dybde: at rive hverdagsgenstande ud af deres trivielle væren og vise dem på en ny og bevidsthedsudvidende måde. Det er det, der sker her. Som Nietzsches filosoferen med hammeren, smadrer Weiwei beskuerens begrænsende fordomme om bambusmænd!

Bambusmanden er på én gang en hyldest til mesteren Marcel Duchamp, som Weiwei åbent erkender sin kunstneriske gæld til, og samtidig en påmindelse om den prisme af orientalisme, vi som vesterlændinge er begrænset af. Med sin mægtige fylde svæver værket over os, stærkt og truende. Et symbol på vores frygtsomme billede af den kinesiske supermagt! Vores lineære og firkantede tænkning gør os ude af stand til at transcendere egen horisont, og vi bliver bange for alt det, vi ikke forstår. Lidet er vi derfor klar over, at Yu Yi, som værket hedder, samtidig er en reference til en begravelsesdragt fra Han-dynastiet for 2000 år siden. Dumme os!

På sin vis minder Ai Weiweis kunst om hvilken som helst anden, man kan se på samtlige moderne samlinger i Vesten. Men det, der adskiller ham fra resten og gør ham til et sandt unikum, er, at han er fra Kina. Værkerne er ikke banale. De er ikke elendige. For vi at gøre med en meget andethedsagtig person. Der med sit anderledes, kritiske - og helt fordomsfrie - blik på os i Vesten giver tiltrængte, originale politiske opsange. Opsange, der altid baserer sig på grundig forudgående iagttagelse af emnet for udtalelserne. Og opsange, der tilfældigvis stemmer 100% overens med kulturkleresiets egne formningsholdninger til asyl og migration, men lad nu det ligge. Det er ikke derfor, han er så hyldet. Det er fordi bambusmanden er vor tids Mona Lisa. Bare større.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Katrine Winkel Holm
24.04.17, 22:22
Vi bliver mindet om, at Danmark ikke blev opfundet for 200 år siden og om kirkens bidrag til civiliseringen. Og tænk, det er DR, der gør det! Læs mere
Af Samira Nawa Amini
24.04.17, 12:11
Endnu en gang er Udlændingestyrelsen nået frem til en brutal afgørelse, der på grund af 'manglende tilknytning til Danmark' splitter en familie ad. Undskyld mig, men den ALLERSTØRSTE tilknytning et menneske kan have til Danmark må da for pokker være, at partner og børn er danske og har bopæl her i landet. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
24.04.17, 00:59
Franskmændene samler sig bag en kandidat der vil både reformer og EU Læs mere
Af Jens Kindberg
23.04.17, 11:00
Radikales hede drømme om samarbejde med blå blok med Kristian Jensen i front er ikke helt tossede. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
22.04.17, 14:48
Elitens svigt af eget folk i Frankrig er skræmmende læsning. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
22.04.17, 14:14
Skidt med, at storstilede udviklingsprogrammer kun vil gøre ondt værre. De er alligevel ikke ment som praktiske, ladsiggørlige forslag. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
22.04.17, 10:53
Ja, vi skal tage afstand fra Erdogan. Nej, vi skal ikke isolere 75 millioner tyrkere Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
21.04.17, 12:37
Højhuse udstråler ambitioner. Læs mere
Af Rune Lund
21.04.17, 10:07
Nedsættelsen af bo- og gaveafgiften fra 15 pct. til 5 pct. for familieejede erhvervsvirksomheder er et resultat af en af de mest koordinerede lobby-kampagner vi har set i Danmark, styret af nogle af landets største familieejede virksomheder, der også sponsorerer de borgerlige i stor stil med partistøtte. Dokumentationen for at det skulle gavne beskæftigelse og vækst er derimod meget fraværende. Pengemagt og politik er her smeltet sammen i en meget uskøn blanding. Læs mere
Af Mikael Jalving
21.04.17, 09:39
Det smukke og formidable land befinder sig i en dyb identitetskrise, men hvad franskmændene evner at gøre ved det henstår stadig i mørke. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her