*

 

Det handler om tørklæder, badeforhæng og leverpostej

Den nuværende plan for integration kræver skabelsen af et nyt kulturløst menneske. Samme utopisme som bag kommunismen.

Måske med undtagelse af De Radikale er der efterhånden bred erkendelse i Folketinget af dybden af integrationsproblemerne. De systematiske overgreb i Köln og andre europæiske byer viste med al tydelighed, at problemerne med flygtninge og deres efterkommere ikke kan reduceres til fattigdom.

Selv SFs Pia Olsen Dyhr peger nu på, at migranterne må lære at forstå og respektere vores kulturelle normer om ligestillingen mellem kvinder og mænd. Vi kan kalde den slags for det liberale integrationsideal, hvor de nytilkomne skal respektere grundlæggende demokratiske principper som ytringsfrihed, ligestilling, tolerance etc. Ideen er, at det er idealer alle borgere skal kunne bekende sig til og samles om - en slags helliggørelse af Grundloven - og så skal alt i øvrigt blive fryd og gammen.

Det er et temmelig bemærkelsesværdigt ideal, al den stund, at der næppe nogensinde i verdenshistorien har været et velfungerende samfund, der har kunnet bindes sammen af den slags principper. Mennesker organiserer sig efter sprog, kultur, religion, mens konstruerede stater på tværs af sprog og kulturer grundlæggende er ustabile. Det kan vi se overalt i verden, og man skal være åndeligt døvstum for at ikke at nå til den erkendelse.

Men de samme mennesker, der kan se det hensigtsmæssige i eksempelvis at dele lande som Syrien og Irak op i små enheder baseret på religion og etnicitet, holder fast i det liberale integrationsideal. Fuldkommen usammenhængende. At man skulle kunne bygge et samfund alene på demokratiske værdier, kræver helt grundlæggende et nyt menneske. Et menneske, der kan ignorere sit kulturelle tilhørsforhold. Et menneske der kan have samme tillid til og anerkendelse af mennesker, der er meget forskellige fra det selv. Et menneske der kan lade sig politisk repræsentere af en person, der er fundamentalt fremmed. Vi taler om verdensborgeren. Et nyt menneske, som hidtil kun har eksisteret i litteraturen.

Ligesom kommunisterne forestillede sig et menneske, der ikke behøver privat ejendom, eller 70er-kollektivisterne, der forestillede sig at mennesket ikke har brug for blufærdighed, intimsfære eller tosomhed, forestiller tilhængerne af det liberale integrationsideal sig et kulturrenset menneske, der kan leve fredeligt og harmonisk i et samfund alene med tilslutning til demokratiske idealer. Et sådant samfund har ganske vist aldrig eksisteret – og et sådant menneske har aldrig haft sin gang på jorden - men det synes ikke at gøre indtryk. Den liberale model for integration er stadig altdominerende på tværs af partierne i folketinget.

Men kunne man alligevel ikke forestille sig, at det kunne lade sig gøre at indrette et sådant frit og fredeligt samfund, hvor rygraden ikke består af kulturel og religiøs homogenitet? Det er selvfølgelig en mulighed. Ligesom at vi kan forestille os, at islamiske teologer begynder at forsvare reel ligestilling mellem kønnene, sådan som et par nydanske debattører håber. Jovist, over et par årtier eller århundreder kan vi forestille os større kulturelle omvæltninger og verdenshistoriske bevægelser. Og det er så det, som både Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen de facto satser på. Med andre ord kan deres bud på integration reduceres til et uerkendt trosspørgsmål. De har valgt at tro på liberale idealer, men det bunder hverken i fornuft eller en realistisk opfattelse af mennesket. Det er et fuldtonet ikke-svar på at få løst det, der allerede nu tegner til at blive århundredets største politiske problem.

Det er jo ikke bare et dansk problem, men et problem som de fleste vesteuropæiske lande slås med, og hvor graden af succes måles på en skala af fiasko. Det er kun gået i den forkerte retning. Alle vegne.

Hvis vi skal gøre os det mindste håb om at ændre retningen, er vi nødt til at smide det liberale integrationsideal på historiens mødding. Det lød vældig smart dengang Bertel Haarder sagde, at han ikke var minister for tørklæder, badeforhæng og leverpostej. Men det var mest af alt vældig dumt. Udtryk for ideologisk forstokkethed. Den eneste meningsfulde form for integration i de europæiske samfund er kulturel integration. Assimilation. Sprog, kultur, traditioner, religion, vaner, ja det hele. Også selvom, det kommer til at tage mere end én generation.

Det er målet, og vi må holde op med at tro på, at mindre kan gøre det. At det er nok, at vi mennesker bare er enige om nogle spilleregler. At vi kan skabe et nyt menneske. At vi kan lave verdenshistoriske omvæltninger. Vi må respektere mennesket for, hvad det er.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Rune Toftegaard Selsing er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
01.10.16, 11:42
Alle citerer Grundtvig, men ingen tager ham på ordet. Det hele skal være nemt, og vi skal alle være her. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
01.10.16, 06:22
I et ualmindelig hæsligt indlæg i Weekendavisen gør Martin Krasnik navngivne danskere til ekstremister, der skal sammenlignes med jødehadere. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
30.09.16, 20:09
Den enkeltes danskhed er uinteressant. Det vigtige er danskheden som kollektivt gode. Læs mere
Af Camilla Schwalbe
30.09.16, 16:54
Stress er en sygdom og skal ikke forveksles med, når der er mere end tre ting på to-do-listen. Hold op med at sige du er stresset, hvis du ikke er syg, det skygger for dem, der virkelig er ramt. Læs mere
Af Victor Boysen
30.09.16, 09:07
Jeg vil ikke lade Martin Henriksens forstokkede kulturordbog afgøre, om jeg er dansk eller ej. Det er da helt og alene min vurdering. Lad os slippe danskheden fri. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
29.09.16, 15:32
Der skal gøres op med velfærdsstatens kvælertag på tilskyndelsen til at tage at tage et arbejde Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
29.09.16, 14:43
I værdikampen er de allierede, men vil de alligevel ende med at bekæmpe hinanden? Læs mere
Af Louise Holck
29.09.16, 11:05
Det er en glædelig nyhed, at unge asylægtepar, der blev tvunget fra hinanden, nu igen kan få lov til at bo sammen. For siden reglen om tvungen adskillelse blev indført, har det haft store konsekvenser for flere af parrene. Læs mere
Af Anders Vistisen
29.09.16, 10:58
Hvorfor har EU kritiske revisorer, hvis man alligevel ikke vil høre på dem, når de overbringer ”dårlige nyheder”? Læs mere
Af Finn Slumstrup
28.09.16, 14:45
Der er langt fra et 56 år gammelt TV-klip fra OL i Rom til FCK's sejr i Parken i tirsdags. Men er fodbolden blevet bedre? Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her