*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det handler om tørklæder, badeforhæng og leverpostej

Den nuværende plan for integration kræver skabelsen af et nyt kulturløst menneske. Samme utopisme som bag kommunismen.

Måske med undtagelse af De Radikale er der efterhånden bred erkendelse i Folketinget af dybden af integrationsproblemerne. De systematiske overgreb i Köln og andre europæiske byer viste med al tydelighed, at problemerne med flygtninge og deres efterkommere ikke kan reduceres til fattigdom.

Selv SFs Pia Olsen Dyhr peger nu på, at migranterne må lære at forstå og respektere vores kulturelle normer om ligestillingen mellem kvinder og mænd. Vi kan kalde den slags for det liberale integrationsideal, hvor de nytilkomne skal respektere grundlæggende demokratiske principper som ytringsfrihed, ligestilling, tolerance etc. Ideen er, at det er idealer alle borgere skal kunne bekende sig til og samles om - en slags helliggørelse af Grundloven - og så skal alt i øvrigt blive fryd og gammen.

Det er et temmelig bemærkelsesværdigt ideal, al den stund, at der næppe nogensinde i verdenshistorien har været et velfungerende samfund, der har kunnet bindes sammen af den slags principper. Mennesker organiserer sig efter sprog, kultur, religion, mens konstruerede stater på tværs af sprog og kulturer grundlæggende er ustabile. Det kan vi se overalt i verden, og man skal være åndeligt døvstum for at ikke at nå til den erkendelse.

Men de samme mennesker, der kan se det hensigtsmæssige i eksempelvis at dele lande som Syrien og Irak op i små enheder baseret på religion og etnicitet, holder fast i det liberale integrationsideal. Fuldkommen usammenhængende. At man skulle kunne bygge et samfund alene på demokratiske værdier, kræver helt grundlæggende et nyt menneske. Et menneske, der kan ignorere sit kulturelle tilhørsforhold. Et menneske der kan have samme tillid til og anerkendelse af mennesker, der er meget forskellige fra det selv. Et menneske der kan lade sig politisk repræsentere af en person, der er fundamentalt fremmed. Vi taler om verdensborgeren. Et nyt menneske, som hidtil kun har eksisteret i litteraturen.

Ligesom kommunisterne forestillede sig et menneske, der ikke behøver privat ejendom, eller 70er-kollektivisterne, der forestillede sig at mennesket ikke har brug for blufærdighed, intimsfære eller tosomhed, forestiller tilhængerne af det liberale integrationsideal sig et kulturrenset menneske, der kan leve fredeligt og harmonisk i et samfund alene med tilslutning til demokratiske idealer. Et sådant samfund har ganske vist aldrig eksisteret – og et sådant menneske har aldrig haft sin gang på jorden - men det synes ikke at gøre indtryk. Den liberale model for integration er stadig altdominerende på tværs af partierne i folketinget.

Men kunne man alligevel ikke forestille sig, at det kunne lade sig gøre at indrette et sådant frit og fredeligt samfund, hvor rygraden ikke består af kulturel og religiøs homogenitet? Det er selvfølgelig en mulighed. Ligesom at vi kan forestille os, at islamiske teologer begynder at forsvare reel ligestilling mellem kønnene, sådan som et par nydanske debattører håber. Jovist, over et par årtier eller århundreder kan vi forestille os større kulturelle omvæltninger og verdenshistoriske bevægelser. Og det er så det, som både Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen de facto satser på. Med andre ord kan deres bud på integration reduceres til et uerkendt trosspørgsmål. De har valgt at tro på liberale idealer, men det bunder hverken i fornuft eller en realistisk opfattelse af mennesket. Det er et fuldtonet ikke-svar på at få løst det, der allerede nu tegner til at blive århundredets største politiske problem.

Det er jo ikke bare et dansk problem, men et problem som de fleste vesteuropæiske lande slås med, og hvor graden af succes måles på en skala af fiasko. Det er kun gået i den forkerte retning. Alle vegne.

Hvis vi skal gøre os det mindste håb om at ændre retningen, er vi nødt til at smide det liberale integrationsideal på historiens mødding. Det lød vældig smart dengang Bertel Haarder sagde, at han ikke var minister for tørklæder, badeforhæng og leverpostej. Men det var mest af alt vældig dumt. Udtryk for ideologisk forstokkethed. Den eneste meningsfulde form for integration i de europæiske samfund er kulturel integration. Assimilation. Sprog, kultur, traditioner, religion, vaner, ja det hele. Også selvom, det kommer til at tage mere end én generation.

Det er målet, og vi må holde op med at tro på, at mindre kan gøre det. At det er nok, at vi mennesker bare er enige om nogle spilleregler. At vi kan skabe et nyt menneske. At vi kan lave verdenshistoriske omvæltninger. Vi må respektere mennesket for, hvad det er.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Rune Toftegaard Selsing
19.08.17, 18:40
Tilbederne af Fremskridtet forstår ikke, hvorfor deres multikulturelle eksperiment er gået galt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
19.08.17, 14:05
Psykologisk er der tale om en kognitiv dissonans, hvor ens eget verdensbillede af islam, ikke passer overens med virkelighedens islam. Læs mere
Af Erik Winther Paisley
19.08.17, 12:07
PRIDE: Vi skal ikke acceptere, at ens sociale status, selvrespekt og respekt fra andre afhænger af, at man ikke træder udenfor. Alle bøsser skal være pridebøsser, hvis de ellers tør og kan. Læs mere
Af Annika Smith
18.08.17, 15:18
Jeg ved ikke, hvem der fandt på, at den naturlige kvindekrop skulle skæres ud af modebilledet. Men jeg kan med sikkerhed sige, at jeg synes, vedkommende var en idiot. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
18.08.17, 08:19
Trump har vist sig at være problemet. Ikke løsningen. Læs mere
Af Holger K Nielsen
17.08.17, 14:59
Det hævdes ofte, at kun handlinger betyder noget i politik. Hvad man går rundt og siger er ligegyldigt, for det er kun ord. Læs mere
Af Jens Kindberg
17.08.17, 08:32
Tolerancen og mangfoldigheden har trange kår på Berlingske. Læs mere
Af Finn Slumstrup
16.08.17, 17:07
Farvel og tak. Jeg trækker mig bukkende tilbage. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.08.17, 16:14
Jeg spår, at alt-right vil vinde frem i USA i de kommende år. Læs mere
Af Mikael Jalving
16.08.17, 13:40
Hvis blot de muslimske ghettoer var parallelle fænomener – lidt som ufo'er – kunne vi sove roligt om natten. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her