*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det handler om tørklæder, badeforhæng og leverpostej

Den nuværende plan for integration kræver skabelsen af et nyt kulturløst menneske. Samme utopisme som bag kommunismen.

Måske med undtagelse af De Radikale er der efterhånden bred erkendelse i Folketinget af dybden af integrationsproblemerne. De systematiske overgreb i Köln og andre europæiske byer viste med al tydelighed, at problemerne med flygtninge og deres efterkommere ikke kan reduceres til fattigdom.

Selv SFs Pia Olsen Dyhr peger nu på, at migranterne må lære at forstå og respektere vores kulturelle normer om ligestillingen mellem kvinder og mænd. Vi kan kalde den slags for det liberale integrationsideal, hvor de nytilkomne skal respektere grundlæggende demokratiske principper som ytringsfrihed, ligestilling, tolerance etc. Ideen er, at det er idealer alle borgere skal kunne bekende sig til og samles om - en slags helliggørelse af Grundloven - og så skal alt i øvrigt blive fryd og gammen.

Det er et temmelig bemærkelsesværdigt ideal, al den stund, at der næppe nogensinde i verdenshistorien har været et velfungerende samfund, der har kunnet bindes sammen af den slags principper. Mennesker organiserer sig efter sprog, kultur, religion, mens konstruerede stater på tværs af sprog og kulturer grundlæggende er ustabile. Det kan vi se overalt i verden, og man skal være åndeligt døvstum for at ikke at nå til den erkendelse.

Men de samme mennesker, der kan se det hensigtsmæssige i eksempelvis at dele lande som Syrien og Irak op i små enheder baseret på religion og etnicitet, holder fast i det liberale integrationsideal. Fuldkommen usammenhængende. At man skulle kunne bygge et samfund alene på demokratiske værdier, kræver helt grundlæggende et nyt menneske. Et menneske, der kan ignorere sit kulturelle tilhørsforhold. Et menneske der kan have samme tillid til og anerkendelse af mennesker, der er meget forskellige fra det selv. Et menneske der kan lade sig politisk repræsentere af en person, der er fundamentalt fremmed. Vi taler om verdensborgeren. Et nyt menneske, som hidtil kun har eksisteret i litteraturen.

Ligesom kommunisterne forestillede sig et menneske, der ikke behøver privat ejendom, eller 70er-kollektivisterne, der forestillede sig at mennesket ikke har brug for blufærdighed, intimsfære eller tosomhed, forestiller tilhængerne af det liberale integrationsideal sig et kulturrenset menneske, der kan leve fredeligt og harmonisk i et samfund alene med tilslutning til demokratiske idealer. Et sådant samfund har ganske vist aldrig eksisteret – og et sådant menneske har aldrig haft sin gang på jorden - men det synes ikke at gøre indtryk. Den liberale model for integration er stadig altdominerende på tværs af partierne i folketinget.

Men kunne man alligevel ikke forestille sig, at det kunne lade sig gøre at indrette et sådant frit og fredeligt samfund, hvor rygraden ikke består af kulturel og religiøs homogenitet? Det er selvfølgelig en mulighed. Ligesom at vi kan forestille os, at islamiske teologer begynder at forsvare reel ligestilling mellem kønnene, sådan som et par nydanske debattører håber. Jovist, over et par årtier eller århundreder kan vi forestille os større kulturelle omvæltninger og verdenshistoriske bevægelser. Og det er så det, som både Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen de facto satser på. Med andre ord kan deres bud på integration reduceres til et uerkendt trosspørgsmål. De har valgt at tro på liberale idealer, men det bunder hverken i fornuft eller en realistisk opfattelse af mennesket. Det er et fuldtonet ikke-svar på at få løst det, der allerede nu tegner til at blive århundredets største politiske problem.

Det er jo ikke bare et dansk problem, men et problem som de fleste vesteuropæiske lande slås med, og hvor graden af succes måles på en skala af fiasko. Det er kun gået i den forkerte retning. Alle vegne.

Hvis vi skal gøre os det mindste håb om at ændre retningen, er vi nødt til at smide det liberale integrationsideal på historiens mødding. Det lød vældig smart dengang Bertel Haarder sagde, at han ikke var minister for tørklæder, badeforhæng og leverpostej. Men det var mest af alt vældig dumt. Udtryk for ideologisk forstokkethed. Den eneste meningsfulde form for integration i de europæiske samfund er kulturel integration. Assimilation. Sprog, kultur, traditioner, religion, vaner, ja det hele. Også selvom, det kommer til at tage mere end én generation.

Det er målet, og vi må holde op med at tro på, at mindre kan gøre det. At det er nok, at vi mennesker bare er enige om nogle spilleregler. At vi kan skabe et nyt menneske. At vi kan lave verdenshistoriske omvæltninger. Vi må respektere mennesket for, hvad det er.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
23.06.17, 17:18
Jeg stirrede på hans kontrafej, den kæmpe næse i midten af det kødfulde ansigt. En smuk mand, ja, på samme måde som skuespilleren Denzel Washington, skønt hans storhed var ikke skuespil, men åndelighed indlejret i musik. Læs mere
Af Annika Smith
23.06.17, 16:27
… og får næsten ondt i maven af det. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
23.06.17, 14:35
25 år efter EM-guld: Tilskuere og tv-seere falder fra. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
23.06.17, 08:55
Næ, mennesker, som de er flest, har kun fordomme, hvis de ikke har andet at gå efter. Læs mere
Af Josephine Fock
23.06.17, 06:38
Hele sagen om Inger Støjbergs ulovlige instruks har været fyldt af spin, løgn og lovbrud. Vores demokrati fortjener ministre, der taler sandt og agerer efter lovens regler. Læs mere
Af Victor Boysen
22.06.17, 15:01
Det er synd for de kongelige, at de ingen rettigheder har. Lad os slippe dem fri. Læs mere
Af Maria Bille Høeg
22.06.17, 13:18
Vores ekstremt omfattende velfærdsstat har den slagside, at det personlige ansvar er ved at lide en stille kvælningsdød. Det så vi et skræmmende godt eksempel på forleden. Læs mere
Af Jens Kindberg
22.06.17, 10:38
Hvis Frank Jensen var en ludobrik, så var han slået hjem. Læs mere
Af Harun Demirtas
20.06.17, 22:38
At du skulle løbe halvtosset rundt på en hospitalsgang, tabe dig 10 kilo af stress og endda gemme dig helt alene på et toilet og græde af frustration, det har du og dine kære ikke regnet med. Læs mere
Af Angela Brink
20.06.17, 22:32
Jeg elsker Folkemødet, men forholdt mig forud for det kritisk til begivenheden. Det skulle jeg aldrig have gjort … Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her