*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Gensyn med Det Moderne Gennembrud

I en ny bog fortæller dr. phil. Jon A. P. Gissel om Danmarks glemte konservative intellektuelle.

Den for mig helt ukendte (men fremragende) dr.phil. Jon A. P. Gissel, er netop udkommet med et værk om konservatisme. Det er dybest set en genfortælling af Det Moderne Gennembrud, hvor Georg Brandes, i slutningen af 1800-tallet, gjorde oprør mod romantikken, åndskulturen og kristendommen.  Men i Gissels genfortælling optræder en række tænkere, som vi normalt intet hører om. De udgjorde datidens konservative reaktion mod kulturradikalismen.

Disse tænkere er folk som teologen og professoren Henrik Scharling, biskoppen Hans Lassen Martensen, litteraturhistorikeren Julius Paludan (Gissels oldefar) og mange andre. Ingen som jeg i øvrigt nogensinde har hørt om før.  Og det er der en grund til. For de var taberne, og deres historie har ikke rigtigt interesseret nogen før.

Hvad var det for en kamp, de tabte? Kulturradikalismen var et forsøg på ideologiseret åndløshed. En afvisning af mennesket som åndsvæsen; reduceret til noget rent materialistisk. Hvor Platon og hele den kristne tradition beskriver mennesket som et væsen med ånd og sjæl, afviser radikalismen enhver sådan forestilling. Mennesket er blot noget materielt. Noget biologisk. Noget, der adlyder naturlove, og hvis adfærd er helt og holdent determineret heraf. I skarp kontrast til de romantiske og nationale strømninger i tiden, som for Brandes var ren og skær irrationalitet. Det materialistiske, ateistiske livssyn har i øvrigt fået en renæssance de senere år. Gennem evolutionsbiologer, hjerneforskere og de radikale ateister.

Kulturradikalismen var altså en bevægelse drevet af fornuftsdyrkelse og et ’had’ (Brandes eget ordvalg) til kristendommen. Tanker som langt hen ad vejen kan genfindes i det ideologiske grundlag for Den Franske Revolution. Men hvordan var den i stand til at feje sine konservative modstandere til side? Det spørgsmål optager Gissel, og han lægger overordentlig stor vægt på det forhold, at de konservative kræfter ikke stod sammen - og især, at de ikke havde noget fælles tidskrift at gå til modangreb fra. Det forekommer som en overraskede profan forklaring fra en mand, som ellers i alle betydninger er et åndsmenneske. Er det ikke mere oplagt, at Danmark simpelthen var en del af en mere eller mindre fælles europæisk intellektuel udvikling? Vi kan blot skele til Tyskland, hvor den materialistiske venstre-hegelianisme  med aggressive ateister som Ludwig Feuerberg og Karl Marx foretog præcis samme ideologiske angreb på kristendommen, som Brandes fik held med årtier senere.

Men hvordan forsvarede de konservative sig mod frontalangrebet. Deres indvending var et forsvar for det åndelige aspekt af menneskelivet. Som grundlag for viden, for frihed, for en meningsfuld tilværelse og for den frie vilje. Netop den frie vilje identificerer Gissel som kernen i konflikten mellem de kulturradikale og de konservative. Det er et interessant perspektiv. I dag diskuterer vi typisk den frie vilje som en konflikt mellem liberale, der insisterer på ansvar, og socialister, der insisterer på bortforklaringer. Men den frie vilje har sit idéhistoriske udgangspunkt i kristendommen hos kirkefaderen Augustin, der viste, hvorledes moral og menneskets mulighed for at foretage et selvstændigt valg hænger sammen. Netop derfor er den frie vilje et afgørende angrebspunkt for Brandes. Det er vejen til at opløse den kristne moral. Et eksempel på vanskeligheden ved enhver form for borgerlig tænkning, der ikke hviler på et fundament af kristendom. En borgerlighed uden fri vilje og uden moral? Det er et problem for ethvert forsøg på at konstruere en konservatisme uden kristendom.

Må jeg opfordre læserne til at læse bogen og blive klogere.  

Konservatisme og kulturkamp af Jon A.P. Gissel. Kan købes direkte fra forlaget www.munch-lorentzen.dk

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Rune Lund
20.11.17, 23:16
Alle steder i kommuner og regioner, hvor vi kan forhindre skattespekulanterne i at få snablen ned i fælleskassen, er en sejr. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
20.11.17, 20:42
På en god dag er DRs Detektor bare mildt ubegavet og venstreorienteret. På en dårlig er det sammenligneligt med propganda fra den gamle østblok. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
20.11.17, 15:46
Efter 100 år med Socialdemokratiet ved magten i København er der brug for forandring og nytænkning Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
20.11.17, 13:23
Da Socialdemokratiet i 2015 advarede om, at Venstre ville skære velfærden, afviste V-borgmestrene det som en skræmmekampagne. I dag kan vi desværre konstatere, at Socialdemokratiet fik ret. Venstre har skåret dybt i velfærden. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.11.17, 11:02
Magtmisbrug og sexchikane er alvorligt. Det må Alternativet forholde sig til - partinavn eller ej. Læs mere
Af Christel Schaldemose
20.11.17, 09:54
EU har pæne og grimme ansigter. I dag kommer vi til at se et af de grimmeste. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.11.17, 09:30
Protesten kan sagtens komme nedefra og igen og igen, det er faktisk livsnerven i et demokrati. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
20.11.17, 08:05
Sherin Khankan truer nu Naser Khader og co. med en injuriesag. Lad os få den, så der kan blive kastet lys over imamens tankevækkende udtalelser og forkærlighed for sharia. Læs mere
Af Louis Jacobsen
19.11.17, 16:55
Flere og flere kommuner stiller krav om ordentlige arbejdsforhold og en seriøs tolkning af uddannelsesansvaret, når virksomheder skal byde ind på opgaver. I skal huske, hvem der arbejder for de klausuler, når I stemmer. Læs mere
Af Jens Kindberg
18.11.17, 13:36
Der er ikke en fugl, fisk eller frø, som har fået det bedre i 2027 med den nuværende tilgang. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her