*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Tiggeri er fattigdom – ikke kriminalitet

Et flertal i Folketinget har lige vedtaget, at straffen for helt almindeligt tiggeri nu er lige så høj som visse former for vold. Det er grotesk og fuldstændig ude af proportioner.

I går vedtog et flertal i Folketinget at øge straffen drastisk for helt almindeligt tiggeri, hvor en fattig personer rækker hånden eller koppen frem og beder om en mønt til en kop kaffe. Det betyder, at fra nu af skal alle, der tigger, 14 dage i fængsel med det samme, hvis de tigger i en gågade, i offentlig transport eller ved en station eller et supermarked.

Lars Løkke Rasmussen sagde under afslutningsdebatten 31. maj om lovforslaget, ”at det ikke er en hvilken som helst dansk hjemløs, der stikker hånden frem, som altså principielt risikerer 14-dages ubetinget fængsel”, men at ”det er målrettet det, man kan kalde utryghedsskabende tiggeri”.

Det er faktuelt forkert. De paragraffer, der ændres i lovforslaget handler om helt almindeligt tiggeri. Helt almindeligt tiggeri! Uanset hvilket pas, man har. Det her kan altså også ramme en hvilken som helst dansk statsborger, der tigger.

Og der er i øvrigt ikke noget, der i loven hedder ”utryghedsskabende tiggeri”. Det er regeringens misvisende titel for lovforslaget - og intet andet.

Tilbage står derfor for spørgsmålet, hvordan landets statsminister fra Folketingets talerstol kan foretage en udlægning af et forslag, der er faktuelt forkert – og i direkte modstrid med, hvad Søren Pape siger to dage efter 2. juni, hvor han som landets justitsminister fra Folketingets talerstol præciserede, at ”Det her rammer alle, loven er ens for alle”.

Hvis vi vender tilbage til afslutningsdebatten 31. maj, så svarede Mette Frederiksen til statsministeren:

”Jeg har været imod en lovændring, der ville betyde, at en dansk hjemløs, der stikker koppen eller hånden frem for at tjene en mønt til at kunne købe en kop kaffe, ville blive kriminaliseret. Hvis vi kan undgå det, er der selvfølgelig opbakning fra vores side”.

Men det kan ikke undgås. Og derfor er det absolut mærkværdigt, at Socialdemokratiet kan støtte den drastiske og groteske skærpelse af straffen for tiggeri.

Tiggeri bør efter Enhedslistens mening slet ikke være forbudt. Det er efter vores mening ikke strafværdigt. Men det vil nu være lige så strafbart at tigge i Danmark som at udøve bestemte former for vold. Det er grotesk og fuldstændig ude af proportioner.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Rune Lund (f. 1976) er medlem af Folketinget for Enhedslisten, hvor han er rets- og skatteordfører. Han blogger bl.a. om forsvaret for og udbygningen af vores grundlæggende frihedsrettigheder og borgernes retssikkerhed. Kaster sig gerne ind i alle diskussioner, der handler om, hvordan vi skaber mere lighed og omfordeling i samfundet.
Seneste blogs
Af Rune Toftegaard Selsing
19.08.17, 18:40
Tilbederne af Fremskridtet forstår ikke, hvorfor deres multikulturelle eksperiment er gået galt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
19.08.17, 14:05
Psykologisk er der tale om en kognitiv dissonans, hvor ens eget verdensbillede af islam, ikke passer overens med virkelighedens islam. Læs mere
Af Erik Winther Paisley
19.08.17, 12:07
PRIDE: Vi skal ikke acceptere, at ens sociale status, selvrespekt og respekt fra andre afhænger af, at man ikke træder udenfor. Alle bøsser skal være pridebøsser, hvis de ellers tør og kan. Læs mere
Af Annika Smith
18.08.17, 15:18
Jeg ved ikke, hvem der fandt på, at den naturlige kvindekrop skulle skæres ud af modebilledet. Men jeg kan med sikkerhed sige, at jeg synes, vedkommende var en idiot. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
18.08.17, 08:19
Trump har vist sig at være problemet. Ikke løsningen. Læs mere
Af Holger K Nielsen
17.08.17, 14:59
Det hævdes ofte, at kun handlinger betyder noget i politik. Hvad man går rundt og siger er ligegyldigt, for det er kun ord. Læs mere
Af Jens Kindberg
17.08.17, 08:32
Tolerancen og mangfoldigheden har trange kår på Berlingske. Læs mere
Af Finn Slumstrup
16.08.17, 17:07
Farvel og tak. Jeg trækker mig bukkende tilbage. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.08.17, 16:14
Jeg spår, at alt-right vil vinde frem i USA i de kommende år. Læs mere
Af Mikael Jalving
16.08.17, 13:40
Hvis blot de muslimske ghettoer var parallelle fænomener – lidt som ufo'er – kunne vi sove roligt om natten. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her