*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

80 mia. kr. er prisen for inkompetente og uduelige politikere

Det er en gigantisk skandale, at SKAT nu ser ud til at blive nødt til at kaste en hvid pind efter 80 mia. kr., hvoraf størstedelen for længst burde have ligget i statskassen. Det gør kravet om en kommissionsundersøgelse af skandalerne i SKAT, der kan placere et politisk ansvar, endnu mere aktuelt.

Skandalesagerne hober sig op i SKAT, og SKAT mangler lige nu at inddrive ca. 100 mia. kr. Et beløb der desværre stadig er støt stigende. Der er tale om penge, som kunne være gået til velfærd, ny infrastruktur eller investeringer i uddannelse og de områder i Danmark, hvor der mangler ressourcer og økonomiske muligheder. Og nu har Karsten Lauritzen så meddelt, at det er nødvendigt at afskrive 80 – firs! – af de disse 100 milliarder kroner. Det er prisen for uduelige politikere, der har ødelagt SKAT og sparet SKAT i stykker. Oven i købet fra partier, der ofte ynder at besmykke sig med den selvudnævnte titel af ”ansvarlige”.

SKAT’s problemer skyldes en farlig cocktail af massive personalenedskæringer, endeløse organisatoriske ændringer og kuldsejlede IT-projekter. Dette har resulteret i et kaos, der betyder, at færre penge inddrives, svindlere har kronede dage, og at kvaliteten af SKAT’s arbejde er forringet, hvilket også går ud over retfærdighedsfølelsen og borgernes retssikkerhed.

Det var i første omgang VKO, med Kristian Jensen i spidsen som skatteminister, der med et snævert flertal gennemførte strukturreformen i 2005, hvor SKAT i den forbindelse og efterfølgende blev skåret med tusindvis af stillinger. Men det var desværre også SRSF-regeringen, der for eksempel i forbindelse med finansloven for 2014 nedlagde 400 stillinger i SKAT, og som grundlæggende videreførte den tidligere regerings besparelsesstrategi for SKAT.

Situationen er i dag fuldstændig uholdbar og har været det længe. Allerede i 2007 påpegede Statsrevisorerne, at SKAT ved sin oprettelse ikke fik tilført de nødvendige ressourcer samtidig med, at restancerne var steget med et milliardbeløb. I 2005 var der ansat ca. 11.500 personer i SKAT, mens der i 2016 var ansat ca. 6.300.

Vi har derfor brug for en kommissionsundersøgelse, der kan placere det politiske ansvar. Milliardskandalerne i SKAT skal ikke tørres af på embedsmænd. Og man kan jo spørge sig selv: Hvis ikke skandalerne i SKAT kan bære en kommissionsundersøgelse, hvad kan så?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Rune Lund (f. 1976) er medlem af Folketinget for Enhedslisten, hvor han er rets- og skatteordfører. Han blogger bl.a. om forsvaret for og udbygningen af vores grundlæggende frihedsrettigheder og borgernes retssikkerhed. Kaster sig gerne ind i alle diskussioner, der handler om, hvordan vi skaber mere lighed og omfordeling i samfundet.
Seneste blogs
Af Anders Vistisen
20.07.17, 10:34
Hvis flyttecirkusset nogensinde skal stoppes, er det eneste realistiske at flytte EU-Parlamentet permanent til Strasbourg i Frankrig. Læs mere
Af Angela Brink
20.07.17, 01:17
Der er intet, der er helligt i Danmark. Det er derfor, vi gør grin med alt lige fra blondiner til handikappede, sorte, århusianere og mænd med hang til yngre kvinder. Men er det overhovedet vigtigt? Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
19.07.17, 21:52
Når eksperter erklærer, at straf ikke virker ved at henvise til forskning, der viser det modsatte. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
18.07.17, 14:30
Selvom det danske motorvejsnet med undtagelse af Storebæltsbroen er til gratis afbenyttelse for landets turister, så rippes danskere på Europas vejnet. Udviklingen går i retningen af nye vejafgifter til danskere på jagt efter lidt velfortjent sol sydpå. Læs mere
Af Jens Kindberg
18.07.17, 11:44
Dette er en hyldest til det Danmark, jeg vil bevare. Læs mere
Af Angela Brink
17.07.17, 14:38
Hvorfor ikke smække stiliserede penisser op på bagtæppet, når man optræder med for eksempel Led Zeppelin Jam? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.07.17, 14:20
Sådan lyder overskriften i BT i dag. Ja, vi ved det godt. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
16.07.17, 11:25
Så i mens de arbejder med selverkendelsen, så handler vi andre. Læs mere
Af Mikael Jalving
16.07.17, 08:39
Mogens Lykketoft er emblematisk for den del af 68-bevægelsen, der gik ind i politik og fik medhold det meste af vejen, og som er hovedansvarlig for de fleste af Danmarks strukturelle problemer. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
15.07.17, 23:16
Der er ingen tvivl om at Nordvest Privatskole skal lukkes, og denne her sag, fortæller os at tilsynet, absolut ikke har gjort sit arbejde godt nok, og man kan frygte at lignende forhold, også gør sig gældende på andre muslimske privatskoler. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her