*

 

Gyllegate: Vælter Lars Løkke Rasmussen sin egen regering?

Det Konservative Folkeparti satte torsdag aften Eva Kjer Hansen stolen for døren efter et samråd uden nogen form for erkendelse af, at tallene bag landbrugspakken ikke var retvisende. Tør statsministeren vælte regeringen på denne baggrund? Jeg tror nærmere, at han får Eva Kjer til at fremkomme med den efterspurgte erkendelse.

Jeg har stor respekt for Eva Kjer Hansen som politiker. Hun tog en værdikamp mod lighedstanken under Fogh-regeringen, og landsbrugspakken er på mange måder også udtryk for en kultur- og værdikamp. Der er blevet gjort op med Miljøministeriets magt over landbrugsreformerne, og man tør tale erhvervets sag.

Ministeren har ikke levet op til sit ansvar

Når det så er sagt, så skal fakta være i orden. Ministeren har givet offentligheden indtryk af, at miljøregnskabet for landbrugspakken er bedre end det reelt er. Samlet set kan man nu konkludere, at ministeren ikke har givet et retvisende billede af konsekvenserne af landbrugspakken, også på trods af gentagne opfordringer fra flere partiers side om dette. Det har ministeren ikke ville rette op på, og derfor har et flertal i Folketinget ikke længere tillid til ministeren.

Det var Det Konservative Folkeparti, der endte med at være udslagsgivende i den sag, og som alle andre politiske nørder sad jeg klinet foran skærmen i går aftes for at følge udviklingen.

Først var der eksperthøring, hvor et enigt ekspert- og forskerkorps har meldte ud, at beregningsmetoden var misvisende. Dernæst var der samråd, hvor ministeren nægtede at erkende, at tallene var misvisende. Det Konservative Folkepartis to ordførere på sagen blev tilmed fejet af den ene gang efter den anden – og man endte senere på aftenen med at erklære mistillid til ministeren.

Partiet bakker fortsat fuldt op om regeringen og om landsbrugspakken. Alligevel oplevede man, at statsministeren raslede med sablerne.

 

En klassisk Løkke-trussel

Danmarks statsminister og Venstres formand er kendt for at gamble og spille højt spil. Det har man set internt i Venstre, og denne tendens oplevede vi også i går, da han via de sociale medier stillede spørgsmålstegn ved opbakningen til Venstre-regeringen.

Ingen andre end Lars Løkke Rasmussen har sat spørgsmålstegn ved regeringens overlevelse i forbindelse med denne sag, og det er kun ham, der afgør om regeringen skal fortsætte eller ej.

Mit bud er, at Søren Pape står klippefast, og om Lars Løkke så overreagerede vil tiden vise. Der kan komme en mindre rokade, hvor Eva Kjer fortsætter med ændrede ressortområder, der kan også komme en udskiftning af hende og der kan i yderste konsekvens komme valg. Det hele er op til statsministeren.

Et valg med de nuværende meningsmålinger kan blive begyndelsen på enden på hans politiske karriere, og derfor er det mit gæt, at han ikke tør køre linjen helt ud.

Det mest sandsynlige i min bog er, at Lars Løkke får Eva Kjer til at krybe til korset og komme med de erkendelser, som hun ikke kom med på samrådet.

100 år er ingen alder

Det Konservative Folkeparti, som mandag kunne fejre sit 100 års jubilæum, er virkelig trådt i karakter. Først med en slagkraftig politisk vision og nu ved at sætte handling bag ordene. Man vil behandles ordentligt.

På TV2 News, som jeg fulgte i går, gav Anders Krab og Hans Engell partiet hårde ord med på vejen, mens det var mere afmålt hos DR. Tilsvarende har Poul Madsen, Troels Mylenberg og Henrik Qvortrup rost Det Konservative Folkepartis ageren.

Mit ejet twitter-feed var delt 50/50, og det er næppe et dårligt udgangspunkt for et eventuelt valg, at 50 % holder med et parti med 3,4 % af stemmerne.

Dagens politiske analyser vurderer også, at Det Konservative Folkeparti har handlet klogt – læs fx Elisabet Svanes analyse eller Berlingskes leder.


En spændende dag venter.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Rune Kristensen har de sidste ti år været aktiv konservativ meningsdanner, blogger, klummeskribent og debattør. Han er uddannet i statskundskab og arbejder som kommunikationsrådgiver. Rune Kristensen var opstillet til Folketinget for Konservative ved valget i 2015. Han var fra 2007 til 2010 landsformand for Konservativ Ungdom. Rune Kristensen har bidraget til flere debatbøger.
Seneste blogs
Af Anders Vistisen
31.08.16, 11:16
Der er sket et normskred i Danmark, når det kommer til abort og aktiv dødshjælp. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
31.08.16, 11:12
Hvad siger danskerne? De er ikke i tvivl. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
31.08.16, 10:03
Mit parti har fjender nok, og derfor må jeg ærligt talt indrømme, at jeg har svært ved at se, hvorfor jeg skal betale kontingent til en fagforening, som kaster sig ind i en politisk kamp mod regeringen. Læs mere
Af Josephine Fock
31.08.16, 07:46
Ambitionen for Løkkes 2025-plan er egentlig prisværdig nok, men i sin forhippelse på at bevare glemmer regeringen de visioner, der skal udvikle fremtidens velfærdssamfund. Læs mere
Af Victor Boysen
30.08.16, 07:30
Venligboerne gør, hvad politikerne burde; møder udlændinge med forståelse og venlighed. Tak for det. I er danske folkehelte. Læs mere
Af Angela Brink
29.08.16, 22:39
Mors og fars måde at tage afsked med deres børn om morgenen er den seneste problematiserede ting ved nutidens forældreskab. Selvom det er den sikre vej til mange klik at offentliggøre artikler og debatindlæg om børneopdragelse, giver det ringe mening konstant at problematisere forældrerelationen, med mindre der er tale om alvorlige omsorgssvigt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
29.08.16, 15:19
Uanset alle islams problemer er det helt nødvendigt at integrationen lykkes, og vi skal have danske muslimer til at flytte sig. Det er det som jeg opfatter som Karen Wests projekt, et projekt som jeg støtter. Læs mere
Af Mikael Jalving
29.08.16, 15:16
Det, etablerede medier, ministre og såkaldte eksperter kalder højreorienteret, er en stedse mere frygtløs, broget og urolig debat, affødt af masseindvandringens ulemper og indbyggede farer for de kommende generationer. Læs mere
Af Finn Slumstrup
29.08.16, 13:52
Spillet mellem politikere og journalister gennemgår store forandringer. Nu tager regeringen selv bolden og kører uden om journalisterne. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
26.08.16, 20:04
At gøre som man har lyst til og leve i nuet, er den sikre vej til nederlag. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her