*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det Konservative Folkeparti fejrer i dag 100 års jubilæum - og lever i bedste velgående

Nogle vil måske kalde mig naiv eller rubrikken for en illusion, men der er faktisk en hel del fakta, der skal frem i dagens anledning. Mit parti er fortsat sundt og stærkt.

Mit parti fejrer i dag 100 års jubilæum under navnet Det Konservative Folkeparti. Før det stiftende landsråd den 22. februar 1916 var der flere konservative partier i Danmark med Højre, som det domminerende. Men på denne dag for ti årtier siden blev den realpolitiske konservatisme samlet i ét parti. Forud var Konservativ Ungdom (KU) blevet stiftet i den 8. december 1904 og dette var et af startskuddene til en stor konservativ bevægelse, der har sat tydelige præg på dansk politik lige siden.

Igennem tiden har bevægelsen udover Det Konservative Folkeparti omfattet aviser, folkehøjskoler, aftenskoler og et hav af ungdomsforeninger – hvoraf en hel del lever videre i dag.

Ungdommen er konservativ

Den konservative bevægelse omfatter udover KU også fortsat en landsdækkende studenterorganisation, Konservative Studerende. I Danmark er det kun det socialdemokratiske Frit Forum, der er større blandt de partipolitiske studenterorganisationer.

Bevægelsens to ungdomsorganisationer udgør tilsammen en af Danmarks stærkeste politiske kampagnestabe med KU som skolebogseksemplet på moderne campaigning. Her har man igennem mange årtier været frontløbere på innovative kampagnemetoder og har skabt en af de mest profilerede ungdomspolitiske organisationer i Danmark, og ikke mindst givet Det Konservative Folkeparti flot opbakning på gader og stræder.

KU leverede senest et exceptionelt flot resultat ved skolevalget, hvor Det Konservative Folkeparti fik mere end hver 10. stemme, og den konservative bevægelse emmer i det hele taget af talentmasse, der tegner godt for fremtiden.

Store konservative profiler

Det Konservative Folkeparti og Højre har været repræsenteret ved nogle af de største politiske profiler i Danmarkshistorien, fx Jakob Brønnum Scavenius Estrup, John Christmas Møller, Poul Schlüter. Erik Haunstrup Clemmensen, Poul Møller, Poul Sørensen og ikke mindst Erik Ninn-Hansen. Og i nyere tid har profiler som Per Stig Møller, Hans Engell, Lene Espersen, Connie Hedegaard, Bendt Bendtsen og Brian Mikkelsen tegnet partiet i Folketinget og i medierne. Sidstnævnte sidder fortsat i Folketinget, og er en del af en stærk seksmandsgruppe med udelukkende dygtige og arbejdssomme folk; Søren Pape Poulsen, Mai Mercado, Mette Abildgaard, Rasmus Jarlov og Naser Khader.    

Udover disse spændende personager fra landspolitik, har Det Konservative Folkeparti en lang kommunal og regional tradition. Historien rummer flere højtprofilerede konservative borgmestre end jeg kan tælle på samtlige mine fingre og tæer, og ved kommunalvalget i 2013 fik vi 8,6 % af stemmerne – og hele 13 borgmestre.

På ingen måde det mindste parti

Når vi ser på skolevalget og kommunalvalget, som beskrevet ovenfor, så er Det Konservative Folkeparti det 4. største parti i Danmark. På borgmestersiden er vi nummer tre, og til regionsrådsvalget i 2013 og Europaparlamentsvalget i 2014 fik vi hhv. 6,8 % og 9,1 % af stemmerne, hvilket ligger lige under fjerdepladsen blandt partierne.

Både Det Konservative Folkeparti og de to ungdomsorganisationer ligger også flot når det kommer til medlemstal, og ligger vel samlet set her på en fjerdeplads.

Ved det seneste Folketingsvalg fik kun Kristendemokraterne færre stemmer end Det Konservative Folkeparti, der fik 3,4 %. Dog kunne noget tyde på, at der er lidt fremgang på vej her – den seneste YouGov sagde 4,1 %.

”En sikker borgerlig stemme”

Underrubrikken herover er ikke sat i citationstegn for at underspille den, men fordi det er et citat. Det er nemlig titlen på den jubilæumsbog, som udkommer i forbindelse med 100 års-jubilæet. På bagsiden står ”Det Konservative Folkeparti er en sej gammel dame. En sådan er ikke at tage livet af.”, og her har forfatteren, Lars Christensen, som jeg har kendt i mange år, ramt plet. I gennem historien har der været rigtig mange partier i Danmark. Men kun ganske få har en historie og en resultatliste, som Det Konservative Folkeparti.

Det konservative Folkeparti har altid være en sikker borgerlig stemme, der har arbejdet for friheden i samfundet. Der har været mange sejre, og man har selvsagt skulle sluge nogle kameler for at komme dertil, men på bundlinjen står, at man som konservativ kan være stolt af sit parti på denne dag.

Konservatismen lever i bedste velgående – i hele Europa – og også i Danmark. Det Konservative Folkeparti vil altid have en berettigelse, da der altid bør være et konservativt parti her til lands.

Jeg er stolt og ærefuld over at være en del af partiet, og har nydt de sidste godt 15 år i bevægelsen.

Jeg glæder mig til at fejre dagen på Christiansborg i dag til receptionen og til den store fest i begyndelsen af marts, hvor alle de konservative venner samles.

Jeg ønsker Det Konservative Folkeparti tillykke med den runde dag, og glæder mig til at fejre 150-årsdagen i 2066. 

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Rune Kristensen har de sidste ti år været aktiv konservativ meningsdanner, blogger, klummeskribent og debattør. Han er uddannet i statskundskab og arbejder som kommunikationsrådgiver. Rune Kristensen var opstillet til Folketinget for Konservative ved valget i 2015. Han var fra 2007 til 2010 landsformand for Konservativ Ungdom. Rune Kristensen har bidraget til flere debatbøger.
Seneste blogs
Af Rune Lund
23.08.17, 14:56
Mærsk sælger sin olie- og gasforretning til det franske olieselskab Total for den svimlende sum af 47 mia. kroner. Danmark går glip af milliarder af kroner til velfærd på grund af lav skattebetaling. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
23.08.17, 12:59
Danmarks ambassadør i Moskva mener ikke, Rusland udgør en trussel mod Danmark. Han tager alvorligt fejl Læs mere
Af Harun Demirtas
23.08.17, 12:48
Hvem skal vi henvende os til, når man står i problemer til halsen og forventer, at en voksen snart rækker os en hånd? Læs mere
Af Erik Winther Paisley
23.08.17, 10:28
Hverken homoseksuelle til priden, politiske aktivister eller provokunstnere skal undskylde for at have behov for politibeskyttelse. Læs mere
Af Eva Kjer Hansen
22.08.17, 17:56
Danskerne er verdens hårdest beskattede folk, og enhver skattelettelse skal være mere end velkommen. Læs mere
Af Signe Munk
22.08.17, 15:24
Vil man gerne have forargelse på venstrefløjen, så skal man sige ”MÆRSK”, ”ERHVERVSLIV” og ”SKATTELETTELSER”. Men er det virkelig så simpelt, at når Mærsk er tilfreds med en aftale om Nordsøen, så er fællesskabet den store taber? Mit svar er nej. Læs mere
Af Mikael Jalving
22.08.17, 12:02
Terroren er politisk og må derfor mødes med politiske svar, ikke blot tekniske eller retoriske. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
22.08.17, 10:18
Skatteministeren burde undersøge DR momssagen igen. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.08.17, 15:33
Og det kan venstrefløjen takke sig selv for. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
21.08.17, 13:59
Danmarks længste stadionpølser fås i Sundby Idrætspark Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her