*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Lars Løkkes lange omvej til tilgivelse

Der er fremgang at spore, men statsministeren slider stadig med sin troværdighed
Det var til at forudse, at statsminister Lars Løkke Rasmussen ville få hjemlige klø, da han i løbet af ugen lancerede et nyt klimainitiativ ude i den store verden. I en lige linje fra Enhedslisten til De Radikale gik diverse politikere i kødet på statsministeren, da han i New York markerede Danmark som grøn frontrunner. Nu er det heller ikke forkert at konkludere, at den nuværende regering ikke just har brillieret med at videreudvikle Danmarks grønne profil. Men for statsministeren handler det ikke om at please oppositionen, Danmarks Naturfredningsforening eller David Rehling i Information. Det handler i al sin enkelhed om at fortsætte opbygningen af et nyt brand, der kan give ham genvalg som statsminister. Set i et bredere og længere perspektiv, handler Løkkes stædige kamp ude i verden således om, at han skal manifestere sig som statsmand i danskernes bevidsthed. 
 
Stille og roligt forsøger Løkke at arbejde sig ud af sit image som den lidt småtskårne, fadølsdrikkende minister til at blive en seriøs og respekteret politiker. Der er ingen garanti for, at det går hjem. Ingen garanti for, at den danske befolkning tilgiver levemanden Løkke og giver ham muligheden for at fortsætte på posten efter næste valg. Få tror på det, så han har alt at vinde og intet at tabe. Lige nu kaster Løkke sig over klimapolitikken, som ellers ikke har givet ham meget medløb gennem tiden. Løkke faldt helt igennem under den storstilede COP 15 i København, der skulle have markeret et vendepunkt i verdens klimapoltik. Løkke var uerfaren, udmattet og trådte gevaldigt i spinaten, da han skulle forsøge at skabe konklusioner i en forsamling, der ikke var interesseret i at blive enige. Senere engagerede han sig i den sydkoreanske klimaorganisation GGGI, og det endte som bekendt i ren katastrofe på grund af dyre flybilletter og luksus på 1. klasse. Set fra Statsministeriets spindoktorers synspunkt skal Løkkes seneste klimaforsøg helst give bonus.
 
Det handler om at skabe troværdighed og komme frem til en mulig position, hvor folk igen tror og stoler på ham. Han er der ikke endnu. Økonomien arbejder sig i den rigtige retning, men det har ikke udmøntet sig i en positiv vurdering af hverken Løkke eller partiet Venstre. Partiet er gået svagt tilbage i de seneste meningsmålinger, men det ser ikke ud til at slå Løkke ud. Han arbejder - som det Duracell-batteri, han også er - ufortrødent videre. 
 
Et eksempel på den 'nye' Løkke, så man i serien 'Statsministrene', som DR1 viste de seneste fire søndage. Fire ex-statsministre besøger Løkke på Marienborg, og efter mange anmeldere og kommentatorers holdning klarede Løkke de fire timers tv ganske godt. Modsat for eksempel Anders Fogh Rasmussen, der var selvhævdende og havde svært ved at indrømme fejl, fremstod Løkke som åben, handlekraftig og reflekteret. Statsmand, når han som vært tog imod på Marienborg, og uhøjtidelig og ærlig, når han fortalte om sine problemer i jobbet som statsminister. Eller som Anders Fogh Rasmussens tidligere spindoktor og nuværende kommentator, Michael Kristiansen, skrev i Altinget. 'Den klogeste i serien er muligvis Løkke'. 'Han får gentagne gange vist sin finurlige humor' (..). 'Også på den personlige front er han ikke bleg for at italesætte omkostningerne. Ikke mindst for familien. Om det så har nogen effekt på Løkkes skramlede image blandt vælgerne, er svært at spå om'.
 
Det er netop 64.000 kroners-spørgsmålet. Formår Løkke at komme ud af rollen som den kyniske politiker, der rager til sig, ikke har styr på bilagene og ofte forløber sig? Jeg tror, han har en chance. Hans direkte modstander, Mette Frederiksen, har endnu ikke overbevist vælgerne om, at hun kan gøre en bedre figur, selv om hun har haft alle muligheder for at imponere i forhold til en notorisk svag regering. Og historien har vist, at man aldrig skal undervurdere lille Lars fra Græsted. Heller ikke selvom han nu giver den som uhøjtidelig statsmand på de bonede gulve.
 
 
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Olav Skaaning Andersen (f. 1965), er journalist, debattør og direktør på forlaget Momenta. Cand.mag i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet. Prisbelønnet undersøgende journalist og dokumentarist. Tidligere chefredaktør på BT og chef for Sporten, Deadline og P1’s Orientering på DR. Født og opvokset på en gård nær Vejle. Olav har hang til debat og ord om alt fra politisk håndværk/dobbeltmoral og mediekritik over grænseoverskridende kriminalitet og korrupte magtmennesker til daglig værdikamp, hverdagens små udfordringer og sammenhængskraften i vores lille land.
Seneste blogs
Af Olav Skaaning Andersen
21.10.17, 12:57
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her