*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Point til Søren Pind for menneskesynet

Det er vigtigere, at studenter vælger den rigtige uddannelse, end at de gør det hurtigt
Jeg blev student i 80´erne, og dengang var beskeden allerede glasklar. Kom igang med en videregående uddannelse i en fart og få den afsluttet hurtigst muligt. Derudover: Tag en af de uddannelser, der helt sikkert giver dig fast arbejde bagefter. Det lyder jo som banale og fornuftige råd. Problemet var bare, at det ihvertfald ikke var fornuftigt. Dengang lød opfordringen fra skiftende regeringer, erhvervsliv og studievejledere, at man skulle blive ingeniør, for her var ingen arbejdsløshed. 
Mange hoppede på limpinden, også studenter, der slet ikke var interesserede i faget. De gennemførte uddannelsen på rekordtid, og stod så pludselig som færdiguddannet ingeniør som 23-24 år i en verden, der var forandret. Arbejdsløsheden var blevet et vilkår, også for ingeniører, og nu havde de unge mennesker en uddannelse, der dybest set ikke interesserede dem. Det kunne heller ikke give dem smør på brødet eller en fornuftig karriere. Det var på mange måder et skidt valg. 
 
Siden er der strammet yderligere til, og nutidens studenter har i den grad fået besked på at komme ud af starthullerne. Fra et effektivt samfundssynspunkt kan det lyde rigtigt, men det kan ikke stå alene. Det handler om, at man som udgangspunkt skal tage den uddannelse, man har lyst og evner til. Lysten skal drive værket, og har man brug for at tænke sig om, inden man vælger, skal man gøre det. Det sidste har ikke været god latin blandt de ministre, der de seneste mange år har administreret området, men nu lyder nye toner fra forskning- og uddannelsesminister Søren Pind.
 
I flere år har der eksisteret en såkaldt karakterbonus, der belønner de effektive unge, der hurtigt begynder på en videregående uddannelse. De hurtige studenter kan gange deres karaktergennemsnit med 1,08, hvis de søger ind på en videregående uddannelse senest to år efter at have afsluttet for eksempel gymnasiet. Det har vist sig, at det ikke har haft nævneværdig effekt. I løbet af de sidste år - siden 'kvikbonus' blev indført - er der ikke markant flere, der hurtigere er begyndt en længerevarende uddannelse. 
 
Det har fået ministre og ordførere på Christiansborg til at tænke sig om. Og for Søren Pinds vedkommende handler det også om menneskesyn. Pind har vist sig som en politiker, der - selv når han kommer i regering og bliver mødt af strenge krav om effektivitet og alt det, der er vigtigt for stat og samfundet - holder fast i sine idealer. Han indrømmer, at det samfundsmæssigt er bedst, hvis folk kommer igennem uddannelsesystemet uden at 'pålægge samfundet unødige omkostninger og samtidig bidrager snarest muligt'. Men - og her kommer den væsentlige pointe, der gør Pind ære. 'Vi skal ikke se mennesker som statslige skaffedyr i et hamsterhjul. Vi skal respektere, at folk er enkeltindivider med forskellige kundskaber og evner, som kan bidrage på forskellig vis. Vi skal selvfølgelig ikke have slendrian, men vi skal heller ikke indrette os sådan, at vi bare ser folk som skaffedyr for staten', siger han til Berlingske.
 
Kvikbonus-systemet er fristende, men er med til at forvrænge karakterer og eksamensresultat. Man bliver ikke nødvendigvis bedre til at studere Marketing på Copenhagen Business School, fordi man kan gange sit gennemsnit med 1,08. Måske bliver man endda mere moden og studieegnet, hvis man har arbejdet, rejst rundt i verden og prøvet sig selv af. Det er vigtigere, at de unge mennesker vælger rigtigt, end at de vælger hurtigt. De skal ikke presses til at blive ingeniør, hvis de et par år senere finder ud af, at det egentlig var skolelærer, de gerne ville være. Det bliver hverken samfundet eller studenten bedre eller mere lykkelig af. 
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Olav Skaaning Andersen (f. 1965), er journalist, debattør og direktør på forlaget Momenta. Cand.mag i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet. Prisbelønnet undersøgende journalist og dokumentarist. Tidligere chefredaktør på BT og chef for Sporten, Deadline og P1’s Orientering på DR. Født og opvokset på en gård nær Vejle. Olav har hang til debat og ord om alt fra politisk håndværk/dobbeltmoral og mediekritik over grænseoverskridende kriminalitet og korrupte magtmennesker til daglig værdikamp, hverdagens små udfordringer og sammenhængskraften i vores lille land.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
17.10.17, 15:55
Politiet får ikke adgang til Europols databaser på mobilen Læs mere
Af Signe Munk
17.10.17, 14:45
Giv det perfekte menneske en fuck-finger. I stedet for at bygge glansbillederne op, så skal vi lade dem krakelere. Bare lidt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
17.10.17, 13:01
Som et forsvar for shariaråd siger detektors vært, at de kun er rådgivende organer som rådgiver i religiøse spørgsmål, og at det intet har med afgivelsen af domme at gøre. Det er direkte misinformation. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.17, 23:28
Jeg giver Nye Borgerlige en chance til at vise, hvad de kan. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her