*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Den amerikanske borgerkrig er ikke forbi

Trump har vist sig at være problemet. Ikke løsningen.
Jeg har rejst rundt i de amerikanske sydstater i løbet af sommeren. I sporet på slaveri, borgerkrig og borgerrettighedskampe. Jeg boede med min familie på en gammel plantageejendom i Natchez, Mississippi. Tæt på den store flod. Igennem generationer var ejendommen ejet af hvide amerikanere, der holdt slaver og brutalt udnyttede de sortes arbejdskraft. Mississippi er Deep South og var en af de toneangivende stater, da sydstaterne ville vriste sig fri fra resten af USA under Borgerkrigen. Fordi nordstaterne ville ophæve slaveriet.
 
Der er ikke noget usædvanligt i, at der i stuen i hovedbygningen står en buste af sydstaternes store general fra Borgerkrigen, Robert E. Lee. Det er normalt, at man efter en krig - også når man har tabt - hylder sine lokale helte. Lee er omstridt, og det er en kendsgerning, at han ejede slaver. I dag er plantageejendommen i Natchez hotel og restaurant, og der er intet, der indikerer, at hverken de nuværende ejere eller personalet er racister. Eller noget, der ligner. Busten af general Lee står fremme, fordi han er en stor del af sydstaternes historie og anses for en krigshelt af mange. Fordi han er en del af historien, og fordi historien nu engang er, som den er. Historien skal fortælles til kommende generationer. Historien skal ikke skjules eller rives ned.
 
Sådan vil man normalt tænke. At man skal kunne debattere frit, selv om fortiden har været både blodig og barsk. Normalt vil jeg argumentere for, at statuer af Robert E. Lee og andre historiske helte skal blive stående, fordi de fortæller en væsentlig del af landets historie. Det samme gælder det sydstatsflag, som stadig ses mange steder i det sydlige USA. Det er bare ikke så enkelt i USA, hvor retorikken er barsk og modsætningerne mange. I et land, hvor borgerkrig, race, slavehistorik og borgerrettighedskampe stadig har enorm betydning. 
 
Symbolerne opfattes vidt forskellig, alt afhængig hvem du er. En undersøgelse, der refereres i bogen 'Det sorte USA' fortæller, at 75 procent af den sorte befolkning opfatter sydstatsflaget som et symbol på racisme. Kun 18 procent af de hvide har samme syn på sagen. Det er den slags, der har fået lokale myndigheder til at fjerne de symboler på racisme, som findes på offentlige bygninger og pladser. Primært sydstatsflaget og de statuer, der markerer sydstaternes krigshelte. Mange oplyste amerikanere opfatter den slags som historieforvanskning, fordi symbolerne er vigtige ingredienser i fortællingen om både borgerkrig og USAs historie. Desværre er den saglige debat gået fløjten, fordi nazister, Ku-Klux-Klan og tilhængere af hvidt overherredømme har erobret dagsordenen og med vold og drab ført debatten helt derud, hvor man kun kan tage entydig afstand.
 
Scenerne fra Charlottesville er dramatiske og forfærdelige, men det er ikke første gang, vi ser hvide racister gå amok i USA. Til gengæld er det første gang i nyere tid, at en præsident ikke utvetydigt fordømmer nazister og andre racistiske grupper. Det er livsfarligt i et land, der er opbygget af indvandrere og baseret på gensidig tolerance. Når Donald Trump undlader at slå hårdt ned på rendyrkede racister, ripper det op i sår fra både slavetiden, borgerkrigen og de borgerrettighedskampe, der i 60´erne truede med igen at splitte landet. 
 
Mange, også republikanere, har sagt, at her gik Trump alvorligt over stregen, og at det er begyndelsen til enden på hans præsidentskab. Carl Bernstein, journalisten, der afslørede Watergateskandalen, skrev på Twitter. at ledende republikanere fortalte ham, at Trump er 'unfit' til at være præsident. Selv Trumps rådgivere kan se det. Problemet er bare, at Trump har bygget en stor del af sin popularitet på at appellere til den hvide middel- og underklasse, der støtter om ikke volden, så dog holdningerne hos de stærkt højreorienterede grupper i Charlottesville. Det er umuligt at se Trump som en del af løsningen på USAs raceproblemer.
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Olav Skaaning Andersen (f. 1965), er journalist, debattør og direktør på forlaget Momenta. Cand.mag i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet. Prisbelønnet undersøgende journalist og dokumentarist. Tidligere chefredaktør på BT og chef for Sporten, Deadline og P1’s Orientering på DR. Født og opvokset på en gård nær Vejle. Olav har hang til debat og ord om alt fra politisk håndværk/dobbeltmoral og mediekritik over grænseoverskridende kriminalitet og korrupte magtmennesker til daglig værdikamp, hverdagens små udfordringer og sammenhængskraften i vores lille land.
Seneste blogs
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
17.10.17, 15:55
Politiet får ikke adgang til Europols databaser på mobilen Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her