*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Samuelsen & Co. må give Erdogan klar besked

1-årsdag for tyrkisk kup. Frihedsrettigheder gælder også for tyrkere.
15. juli 2016. Det er næsten et år siden. Militære fly var i luften over Ankara, og de store broer over Bosporus i Istanbul blev spærret af soldater og kampvogne. Et militærkup var i gang i Tyrkiet, og rygtet gik på, at præsident Reyip Erdogan var flygtet. Det blev dog en kort fornøjelse for dem, der håbede, at Erdogan var fortid. Midt om natten landede præsidenten i Istanbul og lovede hævn over de kupmagere, han mente, var styret af hans ærkerival, Fethullah Gülen. Et andet rygte gik på, at Erdogan selv stod bag kuppet for at få en undskyldning for at slå ned på sine modstandere. Ét er ihvertfald sikkert: Erdogan udnyttede situationen og gik på hævntogt blandt de soldater, generaler, akademikere, embedsmænd og lærere, som ikke støttede ham.
 
Over 250 mennesker blev dræbt, og i dagene og ugerne efter kuppet begyndte de tyrkiske myndigheder at anholde anderledes tænkende i tusindtal. Argumentet var, at de støttede kuppet. At de var terrorister, at de var mod Erdogan og dermed fjender af det tyrkiske folk. Det var forklaringen, da Erdogans patruljer efterfølgende rullede ud i landet. Over 100.000 offentligt ansatte er blevet fyret i løbet af det seneste år, og mange blev interneret og sidder nu i fangenskab. To af dem sultestrejker i et fængsel i Ankara og er ifølge menneskeretsforkæmpere og Europarådets generalsekretær, Thorbjørn Jagland, så afkræftede, at de snart risikerer at dø. Professor Nuriye Gülmen og lærer Semih Özakca har sultestrejket siden marts i år, hvor de blev arresteret efter en demonstration mod Erdogans udrensning. Deres tilstand er kritisk. 
 
Den ulykkelige sultestrejke er blot ét enkelt tragisk resultatet af Erdogans meget hårdhændede politik. Tidligere i år fik han et spinkelt flertal af de tyrkiske vælgere overbevist om, at forfatningen skulle ændres, så han kunne blive siddende længere tid som præsident. Det skete efter en valgkamp, hvor Erdogan lukkede kritiske aviser og satte sig på store dele af medierne. Erdogan fik sin sejr, men her stopper hans magtarrogance ikke. Den ekstreme opførsel foregår også i udlandet. Mange husker, hvordan Erdogans folk gik hårdt og voldsomt til demonstranter i den amerikanske hovedstad Washington DC. Det skete, da Erdogan for nylig var på officielt besøg hos Donald Trump. 
 
Også tyrkere i Danmark oplever de nye og hårdere tider. Forleden indrømmede en diplomat ved Tyrkiets ambassade i København, at landet overvåger personer i Danmark, der mistænkes for være i opposition til Erdogan. Adnan Bülent Baloglu, religiøs vejleder ved ambassaden, siger til Kristeligt Dagblad, at 'indsamling af information er en stats refleks på et forfærdeligt kupforsøg, hvor folk er blevet brutalt dræbt. Hvis de mennesker render rundt blandt os, må vi vide det,' siger han. Overvågningen og chikanerierne er også gået ud over tyrkiske friskoler i Danmark. Erdogan-tilhængere har haft fangarmene ude efter skoler, som, de mener, støtter Gülen, Erdogans ærkefjende. 14 tyrkiske friskoler er blevet udsat for chikane, og det har fået usikre forældre til at trække deres børn ud. Fire skoler er nu lukket, senest en privatskole på Østerbro i København. 
 
Det er oprørende, at Erdogan får lov til at trække Tyrkiet i diktatorisk retning, men vi kan ikke alene forhindre det. Til gengæld savner man, at den danske regering - i skikkelse af statsminister Lars Løkke Rasmussen, udenrigsminister Anders Samuelsen og undervisningsminister Merete Riisager - markerer en langt klarere holdning mod Erdogans magtspil. Selv om Tyrkiet er vores alliancepartner i NATO. Lad os få en markant støtte til de sultestrejkende lærere, en tydelig fordømmelse af Tyrkiets overvågning af borgere i Danmark og en støtte til de friskoler, der er udsat for chikane. Lad os slå et slag for, at de grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder også gælder for tyrkere.
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Olav Skaaning Andersen (f. 1965), er journalist, debattør og direktør på forlaget Momenta. Cand.mag i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet. Prisbelønnet undersøgende journalist og dokumentarist. Tidligere chefredaktør på BT og chef for Sporten, Deadline og P1’s Orientering på DR. Født og opvokset på en gård nær Vejle. Olav har hang til debat og ord om alt fra politisk håndværk/dobbeltmoral og mediekritik over grænseoverskridende kriminalitet og korrupte magtmennesker til daglig værdikamp, hverdagens små udfordringer og sammenhængskraften i vores lille land.
Seneste blogs
Af Jens-Kristian Lütken
25.07.17, 14:49
En tastefejl skal ikke udløse en parkeringsbøde Læs mere
Af Signe Munk
25.07.17, 14:37
"Tillykke til jer. Eller hvad siger man? Det er jo bare fordi, I er også kvinder, og det er jo kvindelandsholdet", sagde han. Og jeg tænkte fandeme nej. Tillykke til OS og Danmark. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
24.07.17, 14:34
Selvom især de borgerlige partier gerne profilerer sig i medierne på en stram kurs over for kriminelle udlændinge, så sker der absolut ingenting. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.07.17, 10:38
Grænseforeningen fremstår i dag som en vækkelsesbevægelse for menneskerettigheder, minoriteter og asylindvandring. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
23.07.17, 10:03
Nej, er det korte svar. Ikke når man ser på tallene. Læs mere
Af Annika Smith
22.07.17, 12:51
Jeg er ikke et dumt svin. Altså ikke nødvendigvis. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
21.07.17, 22:31
To forskere har optrevlet et elitenetværk i Danmark fyldt med erhvervsfolk, som de hævder sidder på magten. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
21.07.17, 19:07
Hvad mere skal til, for at vi kan lukke Nordvest Privatskole? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.07.17, 12:09
Sagen fra Minneapolis fortæller om alvorlig slagside hos medierne. Læs mere
Af Finn Slumstrup
21.07.17, 11:10
En sammenhængende strategi for infrastrukturen er påkrævet. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her