*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Nej tak til statens agentur for sande nyheder

Morten Østergaards fejlgreb på fake news. Medierne skal selv holde justits
Fake News er over os. Det er en kendsgerning, at der især på sociale medier spredes nyheder, som er falske og har til hensigt at undergrave vores demokratiske samfund. De kommer mange steder fra, men meget orkestreres fra Rusland og bruges til at ramme de lande i vesten, der er kritiske overfor Putins styre. Det er dokumenteret, at russerne har forsøgt at påvirke både den amerikanske og den franske valgkamp, og den nuværende krise mellem USA og Qatar skyldes efter alt at dømme russisk disinformation. Den sag oprulles for fulde gardiner i både arabiske og amerikanske medier, der har stor fokus på miséren.
 
Spredningen af falske nyheder har naturligt sat fokus på, hvordan vi som samfund bekæmper den slags. Også i Danmark, selv om eksperter peger på, at problemet er langt større andre steder. De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, brugte sin grundlovstale til at foreslå, at den danske stat skal bruge 10 millioner kroner på at nedsætte et selvstændigt agentur, der skal bekæmpe falske nyheder i Danmark? 'I sportens verden sætter Anti Doping Danmark ind mod snyd. Vi ønsker et tilsvarende agentur i mediernes verden. Et agentur, der identificerer og bekæmper spredningen af falske nyheder', lyder det efterfølgende i et communique fra Radikale Venstre.
 
Tanken lyder i bedste fald sympatisk, i værste fald er den et udtryk for simpel overreaktion. Vi risikerer at ende på en dramarisk glidebane, hvis vi skal til at have et organ - sponsoreret af staten - som skal afgøre, hvad der er sandt og falsk i denne verden. Sammenligningen med dopingbekæmpelsen er søgt. Indenfor idrættens verden findes soleklare regler, som sportsfolk skal overholde. Det handler om indtagelse af forbudte stoffer og dopingtest, og hvis en atlet overtræder reglerne, bliver vedkommende straffet. Oftest udelukket i en årrække. Falske, fordrejede eller subjektive nyheder er en langt mere delikat sag at håndtere, og det er svært at se, hvordan et agentur skal agere hoved- og smagsdommer i de mange små og store sager, der kan opstå på det danske mediemarked. Trods de globale udfordringer er problemet i Danmark ikke større, end at medierne selv skal kunne klare det. 
 
Igennem generationer er aviser, radio og tv blevet presset af magthavere og andre, der i krige og kriser har forsøgt at komme igennem med nyheder, der var falske eller fordrejede. Den slags propaganda har medierne gennem historien med større eller mindre held sorteret ud i, og det skal de selv gøre igen. I Danmark har vi et samfund med mange stærke medier, der på den ene eller anden måde er støttet af staten. De skal formå at holde hinanden i skak, og situationen er helt anderledes end i mere totalitære lande som Rusland og Tyrkiet, hvor fri presse, debat og meningsdannelse mere eller mindre er sat ud af kraft. 
 
Danske medier bør behandle falske nyheder på samme måde, som vi tilgår ekstreme synspunkter eller vanvittige påstande. Enten ignorerer vi det og håber, det forsvinder stille og roligt. Eller også tager den sunde fornuft over, og medierne gør det, de er sat i verden for: Udreder hvad der er op og ned sagen. Det store fokus på falske nyheder må ikke udvikle sig til, at vi ikke kan acceptere politisk ukorrekte synspunkter. Folketinget har netop afskaffet blasfemi-paragraffen, og den skal ikke afløses af et nyt organ, der skal regulere medier og debat. I første omgang bør vi lade de etablerede medier og selvjustitsen på de sociale medier tage sig af de falske nyheder. Folket og medierne kan meget i fællesskab. Uden indblanding fra statens agentur for sande nyheder.
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Olav Skaaning Andersen (f. 1965), er journalist, debattør og direktør på forlaget Momenta. Cand.mag i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet. Prisbelønnet undersøgende journalist og dokumentarist. Tidligere chefredaktør på BT og chef for Sporten, Deadline og P1’s Orientering på DR. Født og opvokset på en gård nær Vejle. Olav har hang til debat og ord om alt fra politisk håndværk/dobbeltmoral og mediekritik over grænseoverskridende kriminalitet og korrupte magtmennesker til daglig værdikamp, hverdagens små udfordringer og sammenhængskraften i vores lille land.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
22.08.17, 12:02
Terroren er politisk og må derfor mødes med politiske svar, ikke blot tekniske eller retoriske. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
22.08.17, 10:18
Skatteministeren burde undersøge DR momssagen igen. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.08.17, 15:33
Og det kan venstrefløjen takke sig selv for. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
21.08.17, 13:59
Danmarks længste stadionpølser fås i Sundby Idrætspark Læs mere
Af Gitte Seeberg
21.08.17, 12:52
Det må ikke være kreative leasingmodeller og dermed statskassen, der skal der gøre udslaget for forbrugerens valg. Derfor skal bilafgifterne omlægges til en teknisk model baseret på sikkerhed og miljø. Læs mere
Af Siddik Lausten
21.08.17, 11:55
Vores muslimske landsmænd skal i langt højere grad aktiveres i kampen mod radikalisering og terrorisme. Læs mere
Af Mikael Jalving
21.08.17, 11:17
Så stedmoderligt har vi behandlet historien, at vi kalder den fortid. Den var død, borte, forbi. Men nu kommer den igen. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
19.08.17, 18:40
Tilbederne af Fremskridtet forstår ikke, hvorfor deres multikulturelle eksperiment er gået galt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
19.08.17, 14:05
Psykologisk er der tale om en kognitiv dissonans, hvor ens eget verdensbillede af islam, ikke passer overens med virkelighedens islam. Læs mere
Af Erik Winther Paisley
19.08.17, 12:07
PRIDE: Vi skal ikke acceptere, at ens sociale status, selvrespekt og respekt fra andre afhænger af, at man ikke træder udenfor. Alle bøsser skal være pridebøsser, hvis de ellers tør og kan. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her