*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Har Trump skabt en ny Watergate-skandale? 'Deep Throat' truer med at slå til igen

Historien gentager sig: Det kan hurtigt blive højsæson for alvorlige lækager i Washington DC
Mark Felt er navnet på verdens mest berømte anonyme kilde. Watergate-journalisterne Carl Bernstein og Bob Woodward kaldte ham 'Deep Throat', og Felt var næstkommanderende i FBI, det amerikanske forbundspoliti. Felt levererede - først modstræbende og siden mere villigt - vigtige fingerpeg og unikke informationer til de to Washington Post-journalister. Oplysninger, der sammen med journalisternes research i sidste ende tvang Richard Nixon til at trække sig som USAs 37. præsident, fordi ansvaret for et indbrud i demokraternes valghovedkvarter kunne spores helt op til Nixon og hans nærmeste stab. 
 
Det er en klassisk fortælling i moderne medie- og politisk historie. Hvorfor er det relevant at trække frem nu 45 år efter Watergateskandalen? Fordi den ifølge flere amerikanske iagttagere kan sammenlignes med den situation, amerikansk politik står i lige nu. Med præsident Donald Trumps angreb på FBI, fyringen af direktør James Comey og forsøget på at få lukket en undersøgelse om russisk indblanding i den amerikanske valgkamp, der kan vise sig at blive skæbnesvanger for Trump. Beverly Gage, professer i politisk historie på Yale University, er en af dem, der i New York Times skriver advarende om, at Trump kan have provokeret FBI i en sådan grad, at det kan ende som en boomerang. 'Hvis Trump tror, at han har lukket FBIs undersøgelse om valgkampagnens bånd til Rusland ned eller begrænset den, kan han meget vel blive skuffet. Historien har vist, at hans beslutning sandsynligvis giver bagslag og nye lækager..(..)' Med andre ord: Trumps fyring vil skabe en ny 'Deep Throat' - nye lækager - der kan koste ham præsidentembedet.
 
Det er ekstremt farligt for præsidenten at fyre FBIs chef. Forbundspolitiet har mange trofaste og loyale ansatte, der tror fuldt og fast på FBI som en stærk og autonom enhed, der er løsrevet fra politiske interesser. En af grundene til, at Mark Felt - en loyal og trofast medarbejder, der havde arbejdet sig op i toppen af FBI - lækkede oplysninger til Washington Post var, at han var blevet forbigået som chef for FBI. Og at han var dybt loyal overfor FBI, og fornemmede at Det Hvide Hus blandede sig i efterretningstjenestens arbejde. Det sidste havde han ret i. J. Edgar Hoover var FBIs stærke og magtfulde chef indtil 1972, og præsident Nixon var bange for ham. Men da Hoover døde af et hjertetilfælde i 1972, fik præsidenten placeret en mand uden FBI-erfaring som efterretningschef. Planen var, at det skulle være med til at underminere FBIs magt og uafhængighed. Det lykkedes i en periode. Mange FBI-medarbejdere mente, at FBI agerede for ukritisk i forhold til præsidenten og Det Hvide Hus, da Watergate-skandalen begyndte at rulle. De var mere interesserede i at dække over Nixons forbrydelser end i at opklare dem. 
 
Det indså Mark Felt hurtigt, og derfor samarbejdede han med journalisterne. 'De (Nixon og co., red) kan ikke forhindre den virkelige historie i at slippe ud. Det er derfor, de er så despate', citeres Mark Felt for at sige i bogen 'Deep Throat', som Bob Woodward udgav i 2005, da Felt endelig stod frem som den hemmelige kilde. Felt var optaget af en hævnakt, men ifølge professor Beverly Gage var hans bevæggrunde også, at han ganske simpelt mente, at præsidenten ulovligt prøvede at tøjle FBI og sætte forbundspolitiet ud af kraft.
 
Richard Nixon var - ligesom Donald Trump - populær blandt vælgerne og blev genvalgt som præsident i 1972 i kamp mod George McGovern. En af de mest markante sejre nogeninde. Men trods sin popularitet og erfaring som politiker formåede Nixon aldrig at 'få styr på FBI', og det samme kan blive tilfældet med Trump. Han har opbakning i befolkningen - og den formelle magt til at fyre og udpege FBIs chefer. Men om han får bugt med de loyale mænd og kvinder i FBI, der måske sidder inde med særlig viden om ham og hans folks samarbejde med russerne er en helt anden og langt mere usikker sag. Det kan hurtigt igen blive højsæson for alvorlige lækager i og omkring Washington DC.
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Olav Skaaning Andersen (f. 1965), er journalist, debattør og direktør på forlaget Momenta. Cand.mag i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet. Prisbelønnet undersøgende journalist og dokumentarist. Tidligere chefredaktør på BT og chef for Sporten, Deadline og P1’s Orientering på DR. Født og opvokset på en gård nær Vejle. Olav har hang til debat og ord om alt fra politisk håndværk/dobbeltmoral og mediekritik over grænseoverskridende kriminalitet og korrupte magtmennesker til daglig værdikamp, hverdagens små udfordringer og sammenhængskraften i vores lille land.
Seneste blogs
Af Siddik Lausten
26.06.17, 17:46
Selvfølgelig skal statsministeren ønske ”glædelig Eid”. Og måske var der langt flere danskere, der skulle gøre det samme. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
26.06.17, 09:48
Den tid hvor der blev røget pibe på trænerbænken er desværre forbi Læs mere
Af Mikael Jalving
25.06.17, 17:33
Menneskesyn er forklædt religiøsitet, det er åndelighed i metermål: Enten har du det rigtige menneskesyn eller også er du et dumt svin. Læs mere
Af Finn Slumstrup
24.06.17, 09:41
Hvorfor taber Fyn i kampen om statslige arbejdspladser? Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
23.06.17, 22:41
Nu med skandalejournalisten Sandy French som øverste chef Læs mere
Af Mikael Jalving
23.06.17, 17:18
Jeg stirrede på hans kontrafej, den kæmpe næse i midten af det kødfulde ansigt. En smuk mand, ja, på samme måde som skuespilleren Denzel Washington, skønt hans storhed var ikke skuespil, men åndelighed indlejret i musik. Læs mere
Af Annika Smith
23.06.17, 16:27
… og får næsten ondt i maven af det. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
23.06.17, 14:35
25 år efter EM-guld: Tilskuere og tv-seere falder fra. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
23.06.17, 08:55
Næ, mennesker, som de er flest, har kun fordomme, hvis de ikke har andet at gå efter. Læs mere
Af Josephine Fock
23.06.17, 06:38
Hele sagen om Inger Støjbergs ulovlige instruks har været fyldt af spin, løgn og lovbrud. Vores demokrati fortjener ministre, der taler sandt og agerer efter lovens regler. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her