*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Vi må ikke slå hånden af Tyrkiet

Ja, vi skal tage afstand fra Erdogan. Nej, vi skal ikke isolere 75 millioner tyrkere
'Det er faktisk uhyggeligt'. Hjemmets Tyrkiet-kyndige beboer er ikke i tvivl om, hvad han mener. Han var i Istanbul under søndagens folkeafstemning og følger bekymret med i det, der sker i Erdogans vældige rige. Det er ikke et demokrati værdigt, lød det klare budskab, og der falder hårde og ramsaltede ord om Erdogan. Der er heller ikke meget at glæde sig over, kan man tilføje. Op til valget blev aviser lukket og journalister fængslet, mens de statsstyrede medier kørte hårdt på for et ja til en forfatningsændring, der giver Erdogan øgede beføjelser som præsident. Uafhængige udenlandske iagttagere har kritiseret selve valghandlingen, fordi der blev skiftet procedure i sidste øjeblik, og resultatet blev ganske snævert. Kun lidt over 51 procent sagde ja, resten var imod. En meget lille margen for at tage så alvorligt et skridt. Andre steder kræver forfatningsændringer et mere markant flertal.

Konsekvenserne bliver en styreform, der kritiseres for at udhule demokratiet og nærme sig det autokratiske regime, vi kender fra Putins Rusland. Det går ud over mange grupper i samfundet, men især de moderne kvinder føler sig udsat. De frygter, at deres basale rettigheder trædes under fode, hvis Erdogan får held til at ændre det tyrkiske samfund i muslimsk retning. Det er det, han gerne vil. Gøre op med den - på mange måder positive - udvikling, der begyndte for 94 år siden, da Kemal Atatürk grundlagde den tyrkiske republik og tog de første skridt mod en tilnærmelse til Europa. Vejen gik gennem en omfattende modernisering og sekularisering af det tyrkiske samfund, der lagde stærk afstand til islamismen.

De gik langsomt, men ved indgangen til det 21. århundrede stod Tyrkiet som en troværdig bejler til EU. En position, Erdogan desværre systematisk har bevæget sig væk fra siden, og som den nylige afstemning blot er det seneste eksempel på. Erdogan trækker Tyrkiet baglæns og placerer sig selv i en position, hvor han på afgørende områder er langt mere magtfuld end før. Han vil som præsident kunne vælges indtil 2029, og han vil kunne indføre undtagelsesltilstand og afsætte parlamentet i op til seks måneder. Til gengæld vil parlamentet også få mulighed for at annullere præsidentens embedsperiode og kræve nyvalg. Alt i alt er der dog ingen tvivl om, at Erdogan står langt stærkere i dag end før afstemningen, og at landet de seneste år har bevæget sig i en ikke-demokratisk retning.

Den lidet flatterende udvikling i Tyrkiet har fået kritiske røster til at foreslå, at vi skal tage afstand fra og afbryde forbindelsen med Tyrkiet. Ja, vi skal tage afstand fra de udemokratiske tendenser. Nej, vi skal ikke afbryde forbindelsen og isolere 75 millioner tyrkere, som lever i Europas udkant. Men situationen er alvorlig. Lige nu har Tyrkiet ingen fremtid i EU, og det er også regulært at stille spørgsmål ved, om Tyrkiet er et land, vi ønsker at være allieret med i NATO. Om det er et land, vi kan have et fælles værdigrundlag med. Flere internationale aviser og kommentarer hæfter sig ved, at Tyrkiet med Erdogan i spidsen er blevet en outsider, der gør alt for at lægge afstand til sine allierede i NATO og til gengæld heftigt flirter med Rusland. Senest har Erdogan kaldt både hollændere og tyskere - NATO-medlemslande - for 'nazister', fordi de ikke ønskede, at tyrkiske ministre skulle føre valgkamp i deres respektive lande.

Europa står i et så svært dilemma. Tyrkiet glider fra os, men vi har brug for Tyrkiet som samarbejdspartner i de sager, der lige nu martrer Vesten. Vi er afhængige af, at tyrkerne tager sig af de mange flygtninge, der ellers ville komme ind i Europa. Vi har brug for at holde fast i det stærke NATO-samarbejde, der er under pres fra flere sider. Dels af Ruslands militære provokationer og dels af Trumps gentagne og mærkværdige udsagn, der stiller spørgsmålstegn ved sammenholdet i alliancen. Der er ikke brug for yderligere usikkerhed. Også derfor har Europa brug for Tyrkiet. 
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Olav Skaaning Andersen (f. 1965), er journalist, debattør og direktør på forlaget Momenta. Cand.mag i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet. Prisbelønnet undersøgende journalist og dokumentarist. Tidligere chefredaktør på BT og chef for Sporten, Deadline og P1’s Orientering på DR. Født og opvokset på en gård nær Vejle. Olav har hang til debat og ord om alt fra politisk håndværk/dobbeltmoral og mediekritik over grænseoverskridende kriminalitet og korrupte magtmennesker til daglig værdikamp, hverdagens små udfordringer og sammenhængskraften i vores lille land.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.17, 23:28
Jeg giver Nye Borgerlige en chance til at vise, hvad de kan. Læs mere
Af Harun Demirtas
16.10.17, 18:42
Når du åbner dørene op for nye moskeer og imamer, selv om du ikke en gang har styr på dem, der er i Danmark i forvejen, som opfordrer til drab på jøder tre gader væk fra synagogen, låser du mange jøder indendørs med beskyttelse fra politi og militær. Læs mere
Af Jens Kindberg
16.10.17, 11:56
Vi konkurrer i forvejen med andre lande. Lad os konkurrere noget mere internt. Læs mere
Af Josephine Fock
16.10.17, 09:59
Der er brug for indsatser, der øger trivslen hos de børnefamilier, som har oplevet krig og flugt på alt for nær hold. Det kræver, at regeringen udvider sit stramme fokus på beskæftigelse. Læs mere
Af Louis Jacobsen
15.10.17, 21:04
Der er mange på det fag- og ufaglærte arbejdsmarked, der gerne vil efteruddanne sig. Men vil vi have et arbejdsmarked, hvor det er let at hyre og fyre? Et arbejdsmarked, hvor vi altid skal være klar til at rykke os? Så må vi også indrette efteruddannelserne derefter. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
15.10.17, 14:59
Martin Ågerup sammenligner burkaen med Muhammedtegningerne – og så går det galt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
15.10.17, 10:59
Det vil ikke lykkes med en taktisk tilgang til islam, for så længe muslimer bliver ved med at kalde sig muslimer, uden at ændre på islam, så har vi de problemer vi har i dag, og det vil kun blive værre. Læs mere
Af Annika Smith
15.10.17, 10:13
Så kunne jeg føre panodilpolitik og håbe, at vælgerne ikke opdagede symptombehandlingen Læs mere
Af Mikael Jalving
15.10.17, 08:23
Tænk, hvis de nationale forpligtelser stod over de internationale forpligtelser. Tænk, hvis opgaven var bunden, ikke en fri leg eller tumleplads for kaospiloter. Læs mere
Af Jens Kindberg
14.10.17, 10:03
En tidligere socialdemokrat og tidligere DF'er, nu NB, betvivler om jeg er konservativ. Her er mit svar. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her