*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Der er et opgør, der ulmer i Danmark

Vi pakker os i reservater med folk, der ligner os selv. Det skaber en farlig kløft mellem folket og eliten.
En journalist på dagbladet Information krøb til korset, da han fornylig skulle skrive en artikel om afstanden mellem land og by, kløften mellem folket og eliten. Der var ingen i hans omgangskreds, der stemte på Dansk Folkeparti. Han kendte ganske enkelt ikke én blandt de 21,1 procent - en femtedel af vælgerne - der satte deres kryds ved DF ved det seneste folketingsvalg. Er det nu et problem? Nej, og journalisten skrev en glimrende artikel om emnet. Men det er en tendens, vi skal tage alvorligt, og som går igen i mange vestlige demokratier.
 
Vi pakker os mere og mere i reservater med folk, der ligner os selv. Nørrebro, hvor journalisten bor, er en enklave, befolket af studerende, akademikere, pensionister og relativt venstreorienterede borgere, hvor 44% af vælgerne ved sidste valg stemte på enten Enhedslisten eller Alternativet. Dansk Folkeparti har især sin store opbakning uden for de store byer. På Sjælland og i det syd- og sønderjyske sidder Kristian Thulesen Dahl og co. tungt på vælgerne.
 
Den politiske brudflade går mellem land og by, og kløften bliver dybere. Borgere uden for byerne gør oprør mod en elitær by-klasse, der i deres optik kun synes at tænke på sig selv og ikke på den sammenhængskraft og helhed, der skal holde landet sammen. Udviklingen har spredt sig som en hvirvelvind i mange vestlige demokratier kulminerende med Brexit i Storbritannien og Trumps valgsejr i USA. 
 
Der er altså et oprør, der på den ene side er geografisk betinget og udspringer i landkommunerne og de mindre byer. Forretninger lukker, kreditforeningen vil ikke låne penge til huskøb, skoler, posthuse og banker nedlægges og landbetjenten bliver kontorbetjent i den nærmeste større by. Indbrudstyve har - opleves det - frit spil, og borgerne føler sig tilskyndet til selv at agere vagtværn. Der er en fornemmelse af, at eliten i de store byer bare rager til sig og lader resten af landet passe sig selv. Reaktionen ved afstemninger og folketingsvalg kommer fra en bred kreds. Også fra de velfungerende, hårdtarbejdende vælgere, der svarer enhver sit, men bare har fået nok af det, de betragter som bureaukrati, københavneri og spild af penge. 
 
En anden faktor, som ikke skal undervurderes, er den utryghed og skepsis overfor de politiske og økonomiske reformer, der er vokset i de seneste ti år. Hvis man måler utryghed, er den steget markant. Fra 2,6% af befolkningen, der følte sig utrygge i 2004, til 17,7% i 2015. Det viser en måling fra Trygfonden. Det er i særlig grad blandt de ikke-faglærte og dagpengemodtagerne, at andelen af utrygge er steget mest, og det er også den gruppe, der søger fløjene i dansk politik. Primært Dansk Folkeparti, men også Enhedslisten. Gruppen føler sig presset af de reformer, der - af økonomisk nødvendighed - har strammet op på dagpenge, førtidspension og kontanthjælp. De føler, med rette, at det sociale sikkerhedsnet er blevet dårligere, og gruppen halter også efter økonomisk. Den bedst lønnede tiendedel af befolkningens løn er steget markant mere end de laveste 10%. 
 
Vi står overfor et dobbeltsidet oprør, der har det fællestræk, at det rettes mod de veluddannede og velstillede i landets største byer. Danmark har altid været betragtet som et nogenlunde homogent land, men det er ved at ændre sig. Der er ved at være en både økonomisk, mental og værdipolitisk kløft, der på sigt kan skabe problemer.
 
Kampen om de store, utilpassede og utilfredse vælgere er i fuld gang. Venstre - der ved sidste valg tabte mange stemmer til DF i det sydlige Jylland - forsøger sig med udflytning af arbejdspladser, opbakning til landbruget og gunstige vilkår for virksomheder i vandkants-Danmark. Det er også i den sammenhæng, man skal se denne uges flirt mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Her har det 'nye' og det 'gamle' arbejderparti fælles interesser, og kan de tilbyde sammenhængende og troværdige løsninger, kan de være med til at tage brodden af det oprør, som ulmer. Også i Danmark.
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Olav Skaaning Andersen (f. 1965), er journalist, debattør og direktør på forlaget Momenta. Cand.mag i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet. Prisbelønnet undersøgende journalist og dokumentarist. Tidligere chefredaktør på BT og chef for Sporten, Deadline og P1’s Orientering på DR. Født og opvokset på en gård nær Vejle. Olav har hang til debat og ord om alt fra politisk håndværk/dobbeltmoral og mediekritik over grænseoverskridende kriminalitet og korrupte magtmennesker til daglig værdikamp, hverdagens små udfordringer og sammenhængskraften i vores lille land.
Seneste blogs
Af Lars Boje Mathiesen
24.07.17, 14:34
Selvom især de borgerlige partier gerne profilerer sig i medierne på en stram kurs overfor kriminelle udlændinge, så sker der absolut ingenting. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.07.17, 10:38
Grænseforeningen fremstår i dag som en vækkelsesbevægelse for menneskerettigheder, minoriteter og asylindvandring. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
23.07.17, 10:03
Nej, er det korte svar. Ikke når man ser på tallene. Læs mere
Af Annika Smith
22.07.17, 12:51
Jeg er ikke et dumt svin. Altså ikke nødvendigvis. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
21.07.17, 22:31
To forskere har optrevlet et elitenetværk i Danmark fyldt med erhvervsfolk, som de hævder sidder på magten. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
21.07.17, 19:07
Hvad mere skal til, for at vi kan lukke Nordvest Privatskole? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.07.17, 12:09
Sagen fra Minneapolis fortæller om alvorlig slagside hos medierne. Læs mere
Af Finn Slumstrup
21.07.17, 11:10
En sammenhængende strategi for infrastrukturen er påkrævet. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.07.17, 22:02
Hvad er egentlig et godt menneske? Svaret finder du hverken på Facebook eller Google. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.07.17, 10:34
Hvis flyttecirkusset nogensinde skal stoppes, er det eneste realistiske at flytte EU-Parlamentet permanent til Strasbourg i Frankrig. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her