*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Venstre sikrer rimelighed i den fri bevægelighed

EU og det indre marked er som helhed en stor gevinst for Danmark, dansk økonomi er til gavn for både vækst og velstand. Men der er også en bagside af medaljen, som vi bliver nødt til at tage hånd om, inden problemerne vokser sig store og tilliden til EU-samarbejdet falder.
EU

EU’s indre marked er en hjørnesten i det europæiske samarbejde.

Danske virksomheders adgang til EU’s frihandelszone gør Danmark 100 mia. kr. rigere og helt konkret får en almindelige LO-familie årligt 65.000 kr. ekstra i lønningsposen. Med det indre marked følger også fri bevægelighed af arbejdskraft på tværs af Europas grænser. Det er et gode for danske virksomheder, som mangler ledige hænder for at holde produktionen oppe.

EU og det indre marked er som helhed en stor gevinst for Danmark, dansk økonomi er til gavn for både vækst og velstand. Men der er også en bagside af medaljen, som vi bliver nødt til at tage hånd om, inden problemerne vokser sig store og tilliden til EU-samarbejdet falder. Derfor har det afgørende betydning, at den danske velfærdsmodel ikke bliver udfordret og at danskerne også fortsat oplever at EU-samarbejdet er ret og rimeligt.

Den danske velfærdsmodel betyder, at en borger gennem livet bidrager gennem sin skattebetaling til den række velfærdsgoder, som man så til gengæld har adgang til livet igennem. Men modellen bliver stadig mere udfordret af EU-lovgivning, når eksempelvis borgere fra andre EU-lande kan opnå de samme goder uden at have bidraget nævneværdigt til samfundet. Danskerne oplever det f.eks. ikke rimeligt, når bulgarske håndværkere kan supplere lønnen ved at sende generøse børnechecks hjem til familien, hvor leveomkostningerne er flere gange lavere end i Danmark. Selvom den praksis endnu ikke har nogen samfundsøkonomisk effekt, så har meningen med børnechecken har aldrig været, at danskerne skal betale for det rumænske socialsystem. Derfor kæmper Venstre for at få opbakning fra de andre EU-lande til at indeksere børnechecken – EU-kommissionen stritter imod, men lande som Tyskland, Irland og Østrig støtter op om den danske position.

Samtidig holder den hjemsendte børnecheck liv i den sejlivede myte om, at østeuropæisk arbejdskraft generelt og systematisk underminerer danske lønninger og skubber danske arbejdsløse bagest i køen. Det er ganske enkelt ikke rigtigt. Realiteten er, at mere end 80 procent af den udenlandske arbejdskraft arbejder på overenskomst eller overenskomstlignende vilkår. Det betyder naturligvis ikke, at der ikke findes grelle eksempler på virksomheder, der benytter udenlandsk arbejdskraft i ringe jobs og på ringe vilkår, og at det gøres muligt af eksisterende EU-lovgivning. Derfor skal EU-lovgivningen ændres. Det er allerede er godt i gang.

Derudover skal vi sørge for, at kriminelle og fattigdomsmigranter ikke udnytter den frie bevægelighed. Udenlandske tiggere og østeuropæiske tricktyve skaber utryghed blandt borgerne – national lovgivning og en solid politiindsats har indtil videre dæmmet op for problemet. Det ændrer dog ikke ved, at danskerne skal kunne føle sig trygge i eget hjem, og Danmark naturligvis skal kunne bestemme over egen grænse, når den frie bevægelighed skaber utryghed i samfundet.

Venstre kæmper for, at komme de negative følgevirkninger af den frie bevægelighed til livs, og der er nok at tage fat på i den kommende tid. Meget af arbejdet sker i EU-regi, når både Kommissionen, EU-landene og Europa-Parlamentet skal forhandle om nye direktiver og forordninger, der regulerer både den frie bevægelighed og koordinationen af sociale ydelser på tværs af landene. Venstre vil forsat bevare den frie bevægelighed i Europa for arbejdskraft og varer - men det betyder også, at der skal ske løbende justeringer, når udfordringer opstår.

Den frie bevægelighed er overordnet set et kæmpe gode for Danmark og velstanden i vores samfund, men det skal også føles ret og rimeligt for den enkelte dansker. På den måde sikrer vi den fortsatte store opbakning til det europæiske samarbejde, som har gavnet hvert enkelt dansker gennem flere årtier.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Morten Løkkegaard (f. 1964) er pr. marts 2016 genindtrådt i Europa-Parlamentet, hvor han udgør Venstres enmandshær. Både i Europa-Parlamentet og på bloggen står slagene om Danmarks europapolitiske vej. Han er uddannet journalist og er far til fire.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
24.10.17, 09:04
Næ, det er der intet, der tyder på. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
23.10.17, 21:50
Frihed, tolerance og solidaritet. Det kræver noget så fladt og leverpostejsagtigt som enshed. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.10.17, 16:17
Generation iPad mister elementære færdigheder og dermed også elementær menneskelighed og dannelse. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
23.10.17, 14:55
Naser Khader har lagt sine indsigtsfulde analyser af situationen i Mellemøsten på hylden og i stedet transformeret sin politiske kommunikation til usaglige personangreb og perfide latterliggørelser. Det virker desværre super godt på Facebook. Læs mere
Af Jens Kindberg
23.10.17, 09:11
Hvis dette var en privat virksomhed, var den lukket nu. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
22.10.17, 22:51
Så kender vi DR igen: Blegrødt, kulturradikalt og tendentiøst. Hvorfor reagerer borgerligheden ikke? Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
21.10.17, 12:57
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her