*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

State of The Union: Det bør Juncker tale om

Fem liberale råd til kommissionsformanden forud for den årlige tale i morgen.

Når EU-kommissionens formand Jean Claude Juncker i morgen holder sin ’State of the European Union’ tale, kan han gøre det med bevidstheden om, at EU - paradoksalt nok - har det bedre end længe:

Økonomien i EU-landene (de 27) går bedre (ikke overraskende ser det skidt ud for Storbritannien), sammenholdet er langt bedre efter Brexit, opbakningen er af samme grund rekordhøj blandt borgerne, Det Indre Marked udvikler sig støt, udsigten for frihandelsaftaler er bedre end i mange år, migrantkrisen er ikke overstået, men bliver håndteret med langt større alvor. Og der synes at være vilje til reformer - herunder opgør med de lande, som åbenlyst modarbejder samarbejdet.

Er alt så fryd og gammen? Selvfølgelig ikke (hvornår har det i øvrigt været det?), men Juncker kan meget passende bruge anledningen til at understrege, hvad det europæiske samarbejde bør handle om i fremtiden. Her er fem gode råd til tale-pointer - set med liberale briller:

1. Befolkningernes opbakning
State of the European Union-talen bør have et klart fokus på at sikre og udvikle befolkningernes opbakning til EU yderligere. Brexit (og det danske NEJ d. 3. december 2015) var begge klare signaler til os politikere om at være meget mere opmærksomme på borgernes frustrationer og ønsker om at blive hørt. Kommissionen gav allerede sidste år et klart bud på et EU, som skal være ’stor på de store ting og mindre på de små’. Desuden kom der en række scenarie-papirer og debat-udspil med forskellige modeller til Unionens fremtid - i stedet for et diktat. Juncker gør klogt i at fastholde den linje. 

I konsekvens af det fokus bør talen derfor lægge vægt på vækst, arbejdspladser, tryghed - og rimelighed.

2. Job-boost i det indre marked
EUs indre marked er samarbejdets kronjuvel og får forhåbentlig også topprioritet i år. Det Indre Marked gør Danmark 100 mia. kr. rigere om året og understøtter 500.000 danske arbejdspladser. I øjeblikket forhandler EU-landene det Digitale Indre Marked, som vil give et job-boost i Europa, ligesom mindre virksomheder lettere skal kunne operere på tværs af EU-landene. Der er også noget at rette op på. Der skal bl.a. fokus på underimplementering af EU-lovgivning - altså at andre medlemslande gennemfører EU-lovgivningen alt for dårligt. Det skævvrider konkurrencen for danske virksomheder og medfører et enormt væksttab i hele Europa.

3. EUs ydre grænser skal sikres, og der skal aftales en ny EU asylpolitik
EU gør allerede et stort arbejde med at styrke det fælles grænseagentur Frontex og indgå aftaler med en række tredjelande om at standse folkevandringen fra syd. En ny politik bør sikre, at der oprettes lejre uden for EU, hvorfra asylansøgere kan få deres sager behandlet. EU-Kommissionen skal samtidig sørge for, at migration-spørgsmålet ikke skaber splittelse mellem EU-landene. Alle lande skal kunne følge med. Omvendt skal især østeuropæerne forstå, at solidaritet kræver gensidighed.

4. Mere rimelighed
EUs fri bevægelighed gavner dansk økonomi og danske virksomheder. Men der er også en bagside af medaljen. Denne skal EU adressere her og nu. Fri bevægelighed af kriminelle og sociale problemer mellem landene skal stoppes, og der skal være rimelighed forbundet med følgevirkningerne af arbejdskraftens fri bevægelighed. Derfor skal det bl.a. være muligt at indeksere børnecheck til EU-borgere.

5. Hvor skal vi hen?
Fremtidens EU bliver et af de vigtigste punkter på dagsordenen i den kommende tid. Skal EU-landene integreres dybere eller fortsætte som nu ift. euro-samarbejdet, det militære samarbejde eller en social dimension? Bliver det kommende samarbejde et “EU i to hastigheder”? I Danmark har vi vores forbehold, men det fritager os ikke fra at tage stilling. Uanset hvor meget Danmark står udenfor, er vi en del af en stadig mere integreret verden, hvor fravalg har store konsekvenser.

Junckers tale er et højdepunkt i EU-sammenhæng og udstikker retning for det kommende år. Det er vigtigt, at Juncker og EU-kommissionen tager befolkningerne alvorligt og fokuserer på det, der betyder noget for den enkelte borger. Desuden er det helt afgørende, at EU-landene bevarer sammenholdet frem for at skabe splittelse. Kun med befolkningernes opbakning kan det europæiske samarbejde skabe værdi for Europa.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Morten Løkkegaard (f. 1964) er pr. marts 2016 genindtrådt i Europa-Parlamentet, hvor han udgør Venstres enmandshær. Både i Europa-Parlamentet og på bloggen står slagene om Danmarks europapolitiske vej. Han er uddannet journalist og er far til fire.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
19.09.17, 15:02
Vi elsker mytologien om den europæiske familie og det europæiske hus. Det smager af Mikhail Gorbatjov og dufter af forår i Europa, dengang Uffe Ellemann var ung. Men virkeligheden er en anden. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.09.17, 12:20
EU og det indre marked er som helhed en stor gevinst for Danmark, dansk økonomi er til gavn for både vækst og velstand. Men der er også en bagside af medaljen, som vi bliver nødt til at tage hånd om, inden problemerne vokser sig store og tilliden til EU-samarbejdet falder. Læs mere
Af Jens Kindberg
19.09.17, 11:53
Vi sætter slet ikke pris nok på de mennesker, der kommer til Danmark og gør os rigere. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
19.09.17, 07:46
Hvis DR skal levere til alle grupper, bliver det også en public-service-opgave at lave pornoprogrammer af høj kvalitet. Læs mere
Af Josephine Fock
18.09.17, 13:33
Vi skader Danmarks mulighed for at varetage vores politiske og økonomiske interesser ude i verden, hvis Danmark løber fra vores ansvar i FN og nægter at hjælpe verdens mest udsatte flygtninge. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
18.09.17, 11:03
Danmark har ikke brug for et pusterum, men reelle varige forandringer på udlændingeområdet. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.09.17, 15:32
Man kan roligt fastslå, at Kristian Thulesen Dahl går efter ministerbilerne. Læs mere
Af Harun Demirtas
17.09.17, 14:18
Hvorfor skal fru Jensen bare tilbydes en kørestol, mens nogen bliver tilbudt at køre i super seje biler? Læs mere
Af Annika Smith
16.09.17, 20:26
Og det nytter ikke noget at ringe til min mor, for hun gør det samme. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
16.09.17, 17:21
Noget der minder om et samlet bud på, hvad nationalkonservatisme er. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her